Unge mennesker kan være ligeglade. Sandt eller falsk?
Er det kun gamle mennesker, der skal bekymre sig om knogleskørhed? Se filmen og få svaret.
Hvem er i risiko for knogleskørhed
Man kan få knogleskørhed, hvis man har opbygget for lidt knoglevæv i ungdommen eller senere i livet har haft et for stort knogletab – eller en kombination af de to. Det skønnes, at ca. hver 3. kvinde og hver 6. mand over 50 år har osteoporose.
Både de mandlige og kvindelige kønshormoner beskytter knoglevævet mod for stor aktivitet af de knoglenedbrydende celler. I kvinders overgangsalder falder østrogenniveauet drastisk og det kan sætte fart i knogletabet. For nogle kvinder kan det betyde et knogletab på op til 6 procent i årene efter menopausen (sidste menstruation). Til sammenligning taber både mænd og kvinder normalt ca. 0,5 - 1 procent knoglemasse om året. Risikoen for knogleskørhed stiger altså med alderen, men yngre mennesker kan også blive ramt.
Her er nogle andre faktorer. der øger risikoen for knogleskørhed:
Arvelighed
Hvis nære medlemmer af din familie, såsom forældre eller søskende, har knogleskørhed, er der risiko for, at du også får sygdommen.
Kropsbygning
Er du meget slank eller har for lav vægt, stiger din risiko for knogleskørhed – særligt, hvis du er kvinde. Fedt er nemlig et vigtigt østrogen-lager. Desuden har meget tynde mennesker ofte mindre knoglemasse.
Mangel på D-vitamin og kalk
Det er vigtigt, at kroppen får tilstrækkeligt med D-vitamin og kalk. Kalk er den vigtigste byggesten i skelettet, og det meste får vi gennem kosten. For at kunne optage kalk skal kroppen også bruge D-vitamin. Noget D-vitamin får vi fra kosten, men den vigtigste kilde til D-vitamin er sollys.
Rygning
Tobaksrygning har mange negative konsekvenser, og en øget risiko for knogleskørhed er én af dem. Det skyldes, at rygere er slankere, kommer tidligere i overgangsalderen og har et lavere niveau af det kvindelige hormon, østrogen, i blodet i forhold til ikke-rygere.
For lidt fysisk aktivitet
En stillesiddende livsstil er direkte forbundet med en øget risiko for svagere knogler. Manglende fysisk aktivitet gør også musklerne og leddene svagere og gør os mere udsatte for fald, når vi bliver ældre.
Andre sygdomme
Knogleskørhed kan opstå som følge af andre sygdomme. Det kan være hormonsygdomme som f.eks. forhøjet stofskifte, gigtsygdomme, KOL, kroniske nyresygdomme, kræftsygdomme og visse tarmsygdomme som Colitis Ulcerosa og Crohns sygdom
Medicinsk behandling
Medicinsk behandling af andre sygdomme kan have en negativ effekt på knoglevævet. Her skal man særligt være opmærksom på langvarig behandling med binyrebarkhormon. Her er anbefalingen, at der suppleres med tilskud af kalk og D-vitamin for at forebygge for stor afkalkning af knoglerne.