Artboard 1
Sundhed

Graviditet og medicin

Man er ofte tilbageholdende med at give medicin under graviditet på grund af risiko for fosterskader. Men det er ikke altid så simpelt som det.

Må jeg tage medicin, mens jeg er gravid?

Gravide anbefales generelt at tage så lidt medicin som muligt under graviditeten. Det gælder også håndkøbsmedicin og naturlægemidler.

Det er svært at vurdere, hvor farligt det er for fostret, hvis en kvinde tager medicin under sin graviditet. Derfor er man tilbageholdende med at give medicin til gravide.

Det er dog vigtigt at en eventuel sygdom er velbehandlet. Lægen skal derfor først vurdere behandlingens nødvendighed og risikoen for fosterskader eller utilsigtede virkninger hos fostret. Derfor er det vigtigt, at du taler med din læge, hvis du er i fast behandling med medicin – allerede inden du bliver gravid. Det skyldes at noget medicin skal undgås under graviditeten, andre er det vigtigt at fortsætte med.

I mange tilfælde kan det være farligere for fostret, hvis sygdommen ikke er velbehandlet end selve lægemiddelpåvirkningen er.

Kroniske sygdomme og graviditet

Kvinder, som er i fast behandling med medicin pga. en kronisk sygdom, bør under planlægning af graviditet drøfte med lægen, om deres medicin kan påvirke barnet negativt. Kronisk sygdom kan fx være astma, epilepsi, sukkersyge, alvorligt forhøjet blodtryk eller psykiske lidelser.

I mange tilfælde kan det være farligere for fostret og dig, hvis sygdommen ikke bliver behandlet end selve lægemiddelpåvirkningen er. Lægen har så mulighed for, i samråd med kvinden, at skifte behandling, fortsætte behandlingen eller overveje en ikke-medicinsk behandling.

Dosering af medicin under graviditet

Under en graviditet kan det blive nødvendigt at justere dosen af medicin, da kvindens krop kan opleve fysiologiske ændringer, som får kroppen til at reagere anderledes på medicinen. Fx ser man af og til ændret nyrefunktion hos gravide.

Hvornår er mit ufødte barn mest udsat for medicin?

Type og grad af fosterskader afhænger af dosis og tidspunkt i graviditeten.
I 5.-12. uge efter sidste menstruations første dag dannes organerne, og fostret er særlig følsomt i denne periode. Dog kan fostret allerede i graviditetens 2.-4. uge blive påvirket af medicinen. Derfor bør medicin undgås, specielt i de første tre måneder (1. trimester).

I 2. og 3. trimester, kan moderens medicin fremkalde funktionelle forstyrrelser, som fx åndedrætsnedsættelse hos nyfødte.

Hvor meget fostret påvirkes af medicinen afhænger bl.a. af, hvor meget der kan passere fra kvindens blod over i fostret via moderkagen. Det er også afgørende, hvor meget af medicinen, der nedbrydes her, og hvor meget, der først nedbrydes i fostret.

Undertiden kan de affaldsprodukter, der fremkommer, når medicinen nedbrydes, være skadelige for fostret.

Hvornår er det bedst at tage medicin, når man er gravid?

Noget medicin må anvendes under hele graviditeten. Andre må kun anvendes i starten. Der er også medicin, som slet ikke må anvendes, under graviditet, fordi der er fare for fosterskader eller andre risici for fosteret og den gravide. Det samme gælder, hvis der er tale om nyere medicin, som ikke har været i brug længe nok til, at man kan vurdere om det kan skade fosteret.

Medicin som må anvendes under hele graviditeten:

  • Smertestillende lægemidler med paracetamol
  • Syreneutraliserende lægemidler
  • Milde afføringsmidler, der virker på tarmindholdet
  • Insulin
  • Penicilliner
  • Digoxin
  • Vitaminer (dog ikke K- og A-vitamin).

Vær også opmærksom på håndkøb

Både håndkøbsmedicin og receptpligtig medicin kan være skadelige for det ufødte barn, så du bør altid fortælle, at du er gravid, når du får medicin: Også selv om det kun er håndkøbsmedicin, kosttilskud eller et naturlægemiddel.

Er det muligt, så vælg medicin, der virker lokalt, som f.eks. creme, salve, stikpiller eller inhalatorer, frem for tabletter eller mikstur.

I de fleste tilfælde vil det fremgå af medicinens indlægsseddel, om den kan anvendes under graviditet.

Er medicin skadelig for fosteret?

Kun få typer af medicin er med sikkerhed påvist at have en fosterskadende virkning for mennesker. Omvendt kan man ikke udelukke med sikkerhed, om medicinen kan skade fostret.

Thalidomid-tragedien i 1960'erne viser, at dyreforsøg ikke er tilstrækkelige til at vurdere, om medicinen påvirker menneskefostre. Dengang anvendte gravide kvinder verden over medicinen som sovemiddel, beroligende og mod kvalme.
Det førte til, at tusindvis af børn blev født med handikap og misdannelser af arme og ben.

Hvis medicinen tages inden graviditeten opdages

Det sker, at den gravide kvinde har taget medicin, inden hun opdagede, at hun var gravid. Vurderingen af om fostret kan have taget skade vil, i dette tilfælde, være anderledes end under planlagt graviditet. Det skyldes, at vurderingen af medicinen under den planlagte graviditet er forebyggende, og beslutningen om anvendelsen er truffet ud fra en nøje afvejning af fordele og risici ved behandlingen. Risiko og risikotype vurderes ud fra, hvornår i graviditeten medicinen er anvendt, og i hvor høj en dosis. Andre faktorer, der indgår i overvejelserne er, om kvinden har let ved at få børn og om hun ønsker at få barnet. 

Undersøgelser af fosteret

Det er også afgørende, om fosteret kan undersøges for relevante fosterskader på et tidligt tidspunkt, og hvilke risici den gravide er villig til at acceptere.

Ved hjælp af fostervandsprøver, moderkagebiopsier og ultralydsscanninger kan visse defekter opdages tidligt i graviditeten. Der vil kun i få tilfælde anbefales en provokeret abort.

Læs mere om paracetamol og graviditet hos Lægemiddelstyrelsen