Artboard 1
Sundhed

Kontaktallergi og eksem

Du kan opleve eksem i form af kløe, rødme, hævelse eller væskende blærer, hvis du har været i kontakt med noget du ikke kan tåle.

Kontaktallergi og eksem rammer kroppens største organ

Huden er kroppens største organ, hvilket nok overrasker mange. Huden fungerer som en barriere, der beskytter kroppens indre miljø mod bakterier, vira, kemikalier og andre stoffer fra vores omgivelser. Huden er også med til at regulere legemstemperaturen, ligesom den er en aktiv del af immunsystemet. Fordi huden er en aktiv del af immunsystemet er den i stand til at reagere på ydre påvirkninger via en betændelsesproces.

Eksem skyldes betændelse

Mange hudsygdomme, fx eksem, skyldes betændelsestilstande i huden. Disse betændelsestilstande kan opstå, hvis huden udsættes for ydre påvirkninger i form af hudirriterende eller allergifremkaldende stoffer. Dette kaldes kontaktallergi og viser sig som eksem på huden. Er man først blevet allergisk overfor et givent stof er man det resten af livet. Eksemet kan komme og gå, i takt med, at man bliver udsat for det stof, man har udviklet allergi overfor.

Symptomer på kontaktallergi

  • rødme
  • hævelse
  • kløe
  • små blærer som let brister.
Symptomerne vil opstå på det hudområde, der har været i kontakt med det eller de stoffer der fremkalder symptomerne, men kan senere brede sig til andre steder på kroppen.

Bliver eksemet ikke behandlet kan det blive kronisk. Det betyder, at det ikke længere forsvinder selvom du ikke længere er kontakt med det stof du er allergisk overfor.

Mindst 10 pct. af den danske befolkning lider af kontaktallergi over for et eller flere kemiske stoffer.

Stoffer, der kan fremkalde allergi, kaldes også allergener. Det kan være: 

  • metaller
  • konserveringsmidler
  • parfumestoffer
  • farvestoffer og andre stoffer, som forekommer i forskellige forbrugerprodukter som kosmetik, smykker og rengøringsmidler
  • ’naturlige’ stoffer som fx æteriske olier og planter.

Nikkelallergi og eksem

En af de metaller, der oftest er årsag til kontaktallergi og kontakteksem er nikkel. Nikkel kan frigives fra blanke metalgenstande som fx knapper, lynlåse, spænder, briller, mønter, nøgler, mobiltelefoner og værktøj.

Smykker, briller og spænder var tidligere den hyppigste årsag til nikkelallergi, men EU-lovgivning sætter i dag en grænse for, hvor meget nikkel, der må frigives.

Vær opmærksom på, at smykker m.m. købt uden for EU, godt kan indeholde mere nikkel.

Metallerne kobolt og krom kan også fremkalde kontaktallergi.

Eksem og parfume

Parfume er en anden hyppig årsag til allergisk kontakteksem. Det skønnes, at 2-4 % af befolkningen har parfumeallergi. Symptomer på parfumeallergi er eksem, der kan vise sig ved rødme, revner, skældannelse og små blærer på det hudområde der har været udsat for parfumestoffet.

Parfumestoffer, der er i langvarig kontakt med huden, giver større risiko for allergi. Man kan godt være allergisk over for nogle parfumestoffer og ikke andre.

Naturlige duftstoffer kan også give allergi

Alle duftstoffer, også fra naturlige kilder som fx æteriske olier, blomster og planter, kan give allergi. Den hyppigste årsag til parfumeallergi er faktisk naturlige ekstrakter.

Har du eksem, bør du undgå parfumerede produkter på huden: Eksem øger risikoen for allergi.

Gode råd om parfume og allergi

Parfumeallergi forebygges bedst ved helt at undgå parfumestoffer. Det kan være svært, og måske har du heller ikke lyst til helt at undvære parfumerede produkter, men:

  • brug parfume med omtanke. Mindsket brug af parfume og parfumerede produkter vil mindske risikoen for parfumeallergi.
  • Har du eksem, bør du undgå parfumerede produkter på huden: Eksem øger risikoen for allergi.

Parfume er mange steder

Parfumestoffer findes i mange forskellige produkttyper, fx:

  • deodoranter
  • cremer
  • rengøringsmidler
  • sæbe
  • skyllemidler
  • luftfriskere
  • stearinlys
  • hygiejnebind
  • legetøj
  • industrielle produkter som maling og skæreolier.

Tjek ingredienserne

Kosmetiske produkter er en af de få produktgrupper, hvor det skal fremgå om det indeholder parfume eller ej. Kosmetikforordningen regulerer indholdsstoffer, herunder parfume, i kosmetiske produkter. Denne lovgivning angiver blandt andet, at kosmetiske produkter skal mærkes med en indholdsdeklaration, der gør det muligt at se hvilke stoffer det pågældende produkt indeholder.
Indholdsdeklarationen er især relevant for personer der allergiske overfor specifikke stoffer og som de derfor skal undgå.

Bemærk: Parfume skal ikke altid mærkes som ’parfum’ 

Hvis et kosmetisk produkt indeholder parfumestoffer skal de stå på ingredienslisten med ordet ’parfum’ eller ’aroma’. Visse parfumestoffer kan dog være tilsat med andet formål end at parfumere/give smag. Er det tilfældet skal produktet ikke mærkes med ’parfum’ eller ’aroma’ i ingredienslisten, men ingrediensens kemiske navn skal fremgå af ingredienslisten. Et sådant produkt må i øvrigt ikke anprises som værende parfumefri.

Forebyggelse af kontaktallergi og eksem 

Den bedste forebyggelse af kontaktallergi er så vidt muligt at undgå at komme i kontakt med allergifremkaldende stoffer. Jo mindre kontakt, desto mindre er risikoen for udvikling af allergi.

Det er svært helt at undgå kontakt med stoffer der kan give allergi. Derudover er allergi meget individuelt. Hvad den ene person reagerer fint tåles fint af en anden.  Risikoen for at udvikle allergi hænger også sammen med hvor meget du udsættes for et bestemt stof, det vil sige i hvor høje koncentrationer og i hvor lang en periode.

For at forebygge allergi kan det være en god ide at tage nogen forholdsregler i det daglige og have gode rutiner i forhold til hudpleje.

Gode råd om hudpleje

  • Brug hudcreme, der bevarer hudens barrierefunktionen. Vælg en du godt kan lide at bruge. Det er en god ide med et højt fedtindhold, især hvis du har tør hud eller eksem. Vælg også gerne en uden parfume
  • Vådt arbejde kan være hårdt for huden: Brug handsker, når du gør rent. Men kun i kort tid. Skal du have handsker på i længere tid, så brug et par bomuldshandsker – det sikrer, at huden ikke bliver fugtig af sved, der ikke kan fordampe
  • Ved håndvask er det bedre at vaske i koldt vand frem for varmt vand. Varmt vand kan nemlig udtørre huden
  • Undgå lange, varme bade, især hvis du har tendens til tør hud eller eksem andre steder på kroppen
  • I visse tilfælde kan det være nødvendigt at undgå sæbe, da det kan virke irriterende på huden. Brug i stedet en olie, oliebad eller vaskegel uden sæbe
  • Efter håndvask og bad bør du smøre huden ind i en fugtighedscreme
  • Koldt vintervejr med lav luftfugtighed er hårdt for huden og huden på fx hænderne bliver mere tør: Hold hænderne varme med handsker.

Behandling af eksem 

Opstår der eksem på huden som følge af kontaktallergi, er det vigtigt at undgå det eller de stoffer, som der er opstået allergi overfor. Derudover kan det være nødvendigt med supplerende behandling.

Ved mildt eksem med fx begrænset rødme og tør hud, kan det være nok blot at blødgøre huden med fugtighedscreme eller salve. Vælg en med et højt fedtindhold og uden parfume.

Ved generende eksem, hvor der fx opstår kløe, kan creme med steroider være nødvendig.

Steroidcreme mod eksem

Steroidcremer findes i forskellige styrker, og de mildeste typer er receptfrie og kan købes på apoteket. Hvilken styrke steroidcreme der skal bruges afhænger af eksemet og hudens tilstand. 

Uanset hvilken type creme, du bruger, skal du søge læge, hvis eksemet ikke forsvinder eller hvis det bliver værre under behandlingen. Det gælder også hvis der opstår infektion i eksemet. Infektion ses som gule skorper og væskedannelse. 

Glem ikke fugtighedscreme

I perioder, hvor du anvender steroidcreme er det stadig vigtigt at huske at smøre huden med fugtighedscreme. Den ene creme skal være trængt helt ind i huden, før den næste smøres på. En god tommelfingerregel er derfor, at der skal gå 30 minutter mellem påsmøringerne af steroidcreme og fugtighedscreme.

Bivirkninger ved steoridcreme

Der findes mange myter om steroider og bivirkninger, men der er ingen grund til at være bekymret, hvis du følger lægens eller apotekets anvisninger. 

Et par gode huskeregler i forhold til at bruge den rette mængde og til at få cremen fordelt rigtigt er ’fingerspidsreglen’ og ’dalmatinermetoden.’

  • Fingerspidsreglen: Hvis du trykker cremen ud af tuben langs din fingers yderste led, svarer mængden til det. der skal smøres ud på et område svarende til dine to håndflader
  • Dalmatinermetoden: Den rette mængde creme sættes i små pletter på hudområdet – ligesom dalmatinerhundens sorte pletter. Herefter smøres cremen ud.