Artboard 1
Sundhed

Akutte sportsskader

En akut sportsskade opstår, når du er fysisk aktiv. Symptomerne på sportsskaden kommer efter kort tid. Omkring 25% af alle sportsskader er akutte sportsskader.

Hvordan opstår en akut sportsskade?

En akut sportsskade opstår typisk i starten eller slutningen af din træning. Risikoen for at få en akut sportsskade stiger, hvis din opvarmning ikke var tilstrækkelig – eller hvis du helt sprang den over.
Hvis du bliver skadet i slutningen af din træning, er det sandsynligvis, fordi du er blevet træt.
Akutte sportsskader kan fx være forstuvede ankler eller håndled, et forvredet knæ, en fibersprængning, et slag eller måske et knoglebrud.

Eksempler på situationer, hvor akutte sportsskader opstår:

  • forfejlet nedspring
  • retningsskift
  • greb af bold
  • voldsomt afsæt
  • tackling.

Hvad er symptomerne på akutte sportsskader?

Du får symptomer kort tid efter, du er blevet skadet. Symptomerne varer typisk 1-3 døgn. Herefter kan skaden udvikle sig til en mere kronisk skade, som skal tilses af sundhedspersonale. 

Symptomer på akut sportsskade

  • hævelse
  • varme
  • rødme
  • smerte
  • nedsat funktion af leddet
  • misfarvning af området omkring skaden.

Hvordan behandles akutte sportsskader?

Får du en alvorlig skade som knoglebrud og ledbåndsskader, skal du kontakte skadestuen. Ved sværere skader kan du få brug for at kontakte din læge eller en fysioterapeut. 
Hvis du får en akut sportsskade, skal du gå i gang med behandling så hurtigt som muligt. Den anbefalede behandlingsmetode, som kan bruges ved mange typer af akutte sportsskader, kaldes RICEM.

Fysioterapeuten rådgiver om akutte sportsskader

Er du skadet? Forskellige sportsskader kan behandles forskelligt. Apoteket og fysioterapeuterne kan hjælpe.

Hvad betyder RICEM?

  • Ro - Stop aktiviteten og hold området i ro
  • Is - Nedkøl det skadede område. Husk isen ikke må lægges direkte på huden
  • Compression - Læg en elastisk bandage på, før isen
  • Elevation - Det skadede område hæves over hjertehøjde
  • Mobilisering - Fremmer heling og genoptræning.

Ro

Hvis du får en akut skade, skal du stoppe din træning med det samme. Skaden begrænses, hvis du holder området i ro.

Du kan bruge eksempelvis krykker eller en skulderslynge for at holde området i ro samtidig med, at du stadig kan udføre de fleste af dagligdagens aktiviteter.

Is

Hvis du køler området omkring skaden ned, bliver hævelsen mindre, og smerterne dæmpes.

Du skal køle i ca. 10 minutter ad gangen med ca. 2 timers mellemrum. Du får det bedste resultat ved mindst 24 timers køling. I nogle tilfælde skal du køle helt op til 72 timer, hvis der er behov for det.

Du risikerer forfrysninger, hvis du køler for kraftigt.

Gode metoder til behandling med is

1. Læg et stykke stof, eksempelvis et tørklæde, viskestykke eller elastikbind, på huden 
2. Køl området med is. Du kan bruge:
  • isvand
  • genbrugsisposer
  • kemiske isposer
  • en pose frosne ærter.

Dyrker du sport med risiko for akutte sportsskader, bør du have en ispose til rådighed i nærheden. Er der ikke en fryser tilgængelig, kan du købe en ispose, hvor kulden udløses, når du knækker posen.

Læs mere om behandling af sportsskader ved brug af kulde

Compression

Kompression (compression) betyder tryk. Når du udsætter det skadede område for tryk, forhindrer du udsivning af blod og vævsvæske fra ødelagte blodkar.

Gode metoder til kompression

  • Du kan bruge en elastisk bandage til kompression
  • Bandagen skal lægges på, inden du køler med is
  • Bandagen skal sidde stramt - men ikke så stramt, at området bliver blåt og følelsesløst
  • Juster bandagen efter behov undervejs
  • Tag bandagen af om natten/når du sover.

Hvilke typer elastisk bandage findes der?

Et almindelig elastikbind vikles omkring det skadede område. Korte og smalle elastikbind bruges fx til fingre, mens kraftige, brede og lange bruges til fx lår og knæ.

Der findes elastikbind, der er lavet specielt til fx knæ og albuer. De er nemme og hurtige at tage på, men de er ikke fleksible i omkredsen, så de kan blive for store, når hævelsen falder.

Det er en god idé altid at have et elastikbind med i sportstasken.

Elevation

Elevation mindsker hævelse og aflaster det skadede område. Mindre hævelse betyder færre smerter.

Hvis det er muligt, bør du holde det skadede område over hjertehøjde i 24-72 timer så ofte, det kan lade sig gøre.

Mobilisering

Du kommer bedst og hurtigst over din skade, hvis du tager det skadede område i brug, så snart du er klar. Hvis det stadig gør meget ondt, bør du vente lidt. Dog må du forvente smerter, når du tager området i brug igen. Start ud med få og korte bevægelser med efterfølgende ro og eventuel nedkøling.

Hvis du er usikker på, om du er klar, kan du få hjælp hos fysioterapeuten eller lægen.

Hvad er fordelene ved mobilisering?

  • Blodgennemstrømningen øges
  • Hævelsen nedsættes
  • Helingen fremmes
  • Smerterne mindskes
  • Betingelserne for genoptræningen bedres.