Artboard 1
Hjerne og nerve

Alzheimers sygdom

Alzheimers sygdom er en alvorlig hjernesygdom, som medfører fremadskridende demens. Sygdommen er den hyppigste årsag til demens og kan ikke helbredes.

Symptomer på Alzheimers sygdom

De klassiske symptomer på Alzheimers sygdom er:

  • Hukommelsen svigter, især for ny viden og begivenheder.
  • Man glemmer, hvad der lige er blevet sagt, hvad der er aftalt og hvad man har læst for et øjeblik siden.
  • Der kan være problemer med at huske navne på genstande, steder og personer, eller problemer med at finde rundt og med at genkende steder.
  • Ofte trækker personen med begyndende Alzheimers sygdom sig mere og mere væk fra sociale sammenhænge, og opgiver gradvist nogle af de mere komplekse opgaver i hverdagen (fx at invitere gæster til middag eller at påtage sig en ny opgave på jobbet).
  • Angst, og sommetider også tristhed og depression, kan være fremtrædende i den tidlige fase.

Nogle mennesker med Alzheimers sygdom får senere i sygdomsforløbet perioder med psykiatriske symptomer og forandringer i adfærd. Det kan for eksempel være:

  • Vrangforestillinger (fx forestillingen om, at ens hjem ikke er ens hjem, at ens ægtefælle er en anden person eller, at man bliver bestjålet).
  • Hallucinationer (fx at se syner, at se mennesker, som ikke er til stede i virkeligheden).
  • Urolig adfærd, hvor man vandrer omkring og råber.
  • Aggressiv adfærd.
  • Forstyrrelser i døgnrytmen.

Årsager til Alzheimers sygdom

Man kender endnu langtfra alle mekanismerne bag Alzheimers sygdom, men den kan opstå hos alle.

Ved Alzheimers sygdom ses følgende forandringer i hjernen:

  • gradvis nedbrydning af nerveceller i hjernen (degeneration)
  • skrumpning af hjernen.
Der samler sig klumper af "proteinklister" i hjernevævet, som forstyrrer nervecellernes funktion. Samtidig reduceres mængden af signalstoffer i hjernen. Signalstofferne sørger normalt for, at nervecellerne kan kommunikere med hinanden. Et af disse signalstoffer er acetylkolin, som er særligt vigtig for hukommelsen, koncentrationsevnen og opmærksomheden.

Arvelighed

I nogle få tilfælde (1-3 %) er der tale om en arvelig form af sygdommen. Ved den arvelige form vil der være flere i familien, som har sygdommen. Sygdommen opstår ofte tidligt (før 65 års alderen) og opstår i hvert slægtled.
Da Alzheimers sygdom er relativt hyppigt forekommende, kan flere familiemedlemmer i samme familie lide af sygdommen, uden at dette betyder, at det drejer sig om den arvelige form. 

Faresignaler

Alzheimerforeningen har udarbejdet en liste over "10 advarselstegn ved Alzheimers sygdom" :

  1. Svigtende hukommelse, som er indtrådt for nylig, og som har indflydelse på færdighederne i hjemmet eller på arbejdspladsen. Det er helt normalt, at man en gang imellem glemmer opgaver, kollegaers navne og telefonnumre, og så husker dem senere. Mennesker med demens glemmer oftere ting, og kommer ikke til at huske dem på et senere tidspunkt.
  2. Besvær med at udføre ellers velkendte opgaver. Fortravlede mennesker kan til tider blive så distraherede, at de fx glemmer gulerødderne på komfuret og først kommer i tanke om dem ved slutningen af måltidet. Mennesker med demens kan tilberede et måltid og derefter glemme alt om at servere det og, at de overhovedet har tilberedt det.
  3. Sprogproblemer. Alle kan undertiden have besvær med at finde de rigtige ord. Men et menneske med demens kan glemme helt enkle ord, og evt. erstatte dem med helt forkerte ord sådan, at sætningerne bliver helt uforståelige.
  4. Desorientering i forhold til tid og sted. Det er normalt midlertidigt at glemme fx, hvad ugedag det er og, hvor man skal hen lige i øjeblikket. Men personer med demens kan fare vild og tabe orienteringen i egen gade uden at vide, hvor de er, eller hvordan de kommer hjem.
  5. Dårlig eller nedsat dømmekraft. Folk kan til tider blive så opslugt af en aktivitet, at de fx midlertidigt glemmer det barn, de passer. De kan også klæde sig helt forkert på ved fx at tage flere lag tøj på en solrig dag eller at iklæde sig tyndt tøj om vinteren.
  6. Problemer med at tænke abstrakt. At få et checkhæfte til at stemme kan virke lidt forvirrende, når opgaven er mere kompliceret end normalt. En person med demens kan fuldstændig glemme tallene og glemme, hvad de skal bruges til.
  7. Forlægge ting. Alle kan forlægge en tegnebog eller nøgler. En person med demens kan finde på at lægge ting på helt upassende steder, fx komme strygejernet i fryseren og armbåndsuret i sukkerskålen.
  8. Forandringer i humør og adfærd. Alle kan til tider blive kede af det, og have humørsvingninger. En person med demens kan udvise pludselige humørsvingninger fra at være rolig, til at græde, til at være vred - umiddelbart uden grund.
  9. Personlighedsændringer. Det er ikke unormalt, at man ændrer personlighed med alderen. Men en person med demens kan ændre sig drastisk, blive meget forvirret, mistænksom og bange.
  10. Tab af initiativ. Det er normalt at blive træt af husarbejde, arbejdsaktiviteter eller sociale forpligtelser, men de fleste mennesker får initiativet igen. En person med demens kan blive meget passiv og har brug for stikord, opmuntring og særlig støtte til at komme i gang.

Hvad kan man selv gøre ved Alzheimers sygdom?

Der findes ingen mulighed for at forebygge sygdommen. Der er dog noget, der tyder på, at usund livsstil med dårlig kost, ringe motion, rygning og for meget alkohol kan øge risikoen, ikke alene for blodpropsdemens, men også for Alzheimers sygdom. 

En sund livsstil kan derfor anbefales, dvs.:

  • Spis sundt
  • Sørg for at få motion
  • Undgå rygning
  • Undgå højt forbrug af alkohol.
Har man længerevarende hukommelsessvækkelse eller andre symptomer på Alzheimers sygdom, anbefales henvendelse til den praktiserende læge. Ofte er symptomerne ikke udtryk for Alzheimers sygdom, men for andre sygdomme, som kan behandles.

Hvor udbredt er Alzheimers sygdom?

Alzheimers sygdom kan opstå hos voksne i alle aldre, men hyppigheden stiger kraftigt med alderen. Sygdommen er lidt hyppigere hos kvinder end hos mænd.

Hvordan udvikler Alzheimers sygdom sig?

Fra det tidspunkt, hvor diagnosen bliver stillet, kan sygdomsforløbet vare fra 2 år og op til 20 år (8 år i gennemsnit).
Sygdommen forværres gradvist, men der er stor forskel fra person til person. Der vil efterhånden blive behov for hjælp til at klare hverdagen - og for mere omsorg og opsyn.
I sygdommens slutstadium påvirkes også motoriske funktioner. Bevægelserne indskrænkes, talefunktionen forsvinder, og der kan komme epilepsianfald.

Undersøgelse for Alzheimers sygdom

Hvis man har symptomer på demens, skal man gå til sin praktiserende læge. Hvis man mistænker, at én af ens nærmeste har begyndende demens, kan man hjælpe vedkommende med at henvende sig til lægen.

Det er vigtigt at blive undersøgt fordi:

  • årsagen til hukommelsessvækkelse ikke altid er Alzheimers sygdom. I mange tilfælde kan lettere hukommelsessvækkelse være udtryk for en anden tilstand, som kan behandles, fx depression, forkert brug af medicin, for højt stofskifte eller for lavt stofskifte, søvnmangel og stress eller vitaminmangel
  • det ved begyndende Alzheimers sygdom er vigtigt, at diagnosen stilles tidligt, så der kan tilbydes hjælp, rådgivning og eventuelt medicinsk behandling tidligt i forløbet
  • man uanset årsagen altid kan få hjælp og rådgivning, hvis man ønsker det.
Hos lægen vil man blive tilbudt en samtale. Hvis muligt bør en pårørende, der kender personen godt, deltage i samtalen, da informationer fra pårørende ofte er vigtige, når lægen skal afgøre, om det kan dreje sig om Alzheimers sygdom. 

Andre undersøgelser kan være:

  • en kort test af hukommelsen
  • blodprøvetagning.

Man kan også blive henvist til en specialist på et hospitalsambulatorium (neurologisk, psykiatrisk eller geriatrisk afdeling) for nærmere undersøgelse, der kan omfatte:

  • en eller flere samtaler med speciallægen
  • en udvidet undersøgelse af hukommelsen (neuropsykologisk undersøgelse)
  • skanning af hjernen
  • undersøgelse af rygmarvsvæsken.
MR-skanning af hjernen, PET-skanning af hjernen og analyse af rygmarvsvæske kan påvise særlige markører for Alzheimers sygdom, der i udvalgte tilfælde kan være nødvendige for at stille diagnosen.

Behandling af Alzheimers sygdom

I Danmark er fire lægemidler godkendt til behandling af Alzheimers sygdom. Ingen af dem stopper forværring eller kurerer sygdommen, men medicinen kan udsætte symptomernes forværring med ca. ½ - 1 år. Hos nogle forværres symptomerne dog med samme hast trods medicinen.
Lægemidlerne (kolinesterasehæmmere og memantin) må kun udskrives af specialister i neurologi, psykiatri og geriatri.

De mest almindelige bivirkninger ved medicinen er:

  • diarre
  • kvalme
  • appetitløshed
  • vægttab
  • evt. søvnbesvær og træthed.
  • hovedpine, konfusion og hallucinationer (ses sjældent og kun ved behandling med memantin).
Før man beslutter, om en person skal behandles, fortsætte eller afbryde en behandling, skal det drøftes nøje af lægen, personen med Alzheimers sygdom og nærmeste pårørende.

Medicinsk behandling af andre symptomer

Når der opstår psykiske og adfærdsmæssige problemer i forløbet, kan det være nødvendigt, i en kortere periode, at dæmpe symptomer med medicin (fx antidepressiv medicin eller antipsykotisk medicin). Først er det dog vigtigt at undersøge nærmere, hvad årsagen er.

Det kan være forhold, som personen med Alzheimers sygdom ikke selv kan give udtryk for, fx:

  • anden sygdom
  • smerter
  • bivirkninger af medicin
  • infektion
  • feber
  • ernæringsproblemer
  • væskemangel
  • svækket syn og hørelse
  • uhensigtsmæssige omgivelser (for meget uro, for få eller for mange aktiviteter)
  • skift i omgivelserne.
Hvis symptomerne ikke skyldes en helbredsmæssig årsag, kan de sommetider afhjælpes med en mere hensigtsmæssig indretning af omgivelserne og ved målrettet at planlægge aktiviteterne, hvor dette er muligt.

Andre behandlingsmuligheder

Behandlingen omfatter ikke kun medicinsk behandling. Generelt har mennesker med Alzheimers sygdom eller andre kroniske demenssygdomme – udover medicinsk behandling - flere behov, som fx:
  • Støtte og omsorg i hele sygdomsforløbet. I kommunens socialforvaltning, eller hos lægen, kan man få flere oplysninger om muligheden for hjælp.
  • Rådgivning om økonomiske og sociale forhold (herunder værgemål).
  • Rådgivning, hjælp og eventuelt medicinsk behandling ved nye fysiske eller psykiske symptomer, som kan opstå i sygdomsforløbet.
  • Den pårørende kan have brug for undervisning og støtte til at hjælpe den demente - og til at tage vare på sig selv. Mulighederne for dette er forskellige.

Andre navne og stavemåder for Alzheimers sygdom:

  • Demenssygdom
  • Kronisk neurodegenerativ sygdom
Den pårørende kan have brug for undervisning og støtte til at hjælpe den demensramte - og til at tage vare på sig selv. Mulighederne for dette er forskellige.

Yderligere hjælp

Det kan være en god idé at tage imod al den hjælp, man kan få, hvis man selv eller en pårørende har fået diagnosen Alzheimers sygdom.

Alzheimerforeningen har lokalforeninger i alle amter, og tilbyder rådgivning, pårørendegrupper, undervisning, seminarer m.m.

Alzheimerforeningen driver bl.a. Demenslinien, som er en åben telefonrådgivning for patienter, pårørende og fagpersoner, telefon 5058 5058.

Læs mere på Alzheimerforeningens hjemmeside www.alzheimer.dk

Ældresagen kan tilbyde forskellige former for aflastning af den pårørende.

Læs mere på Ældresagens hjemmeside er www.aeldresagen.dk.

Kommunens socialforvaltning. Her kan man få oplysning om kommunens tilbud om hjælp og støtte til demente. I nogle tilfælde har kommunen en demenskoordinator, man kan tale med.