Alzheimers sygdom

De hyppigste symptomer på Alzheimers sygdom:

• Hukommelsen svigter, især for ny viden og begivenheder
• Man glemmer, hvad der lige er blevet sagt, hvad der er aftalt og hvad man har læst for et øjeblik siden
• Man spørger om de samme ting igen og igen
• Der kan være problemer med at huske navne på genstande, steder og personer, eller problemer med at finde rundt og med at genkende steder
• Man kan få sværere ved at udtrykke sig, ord kan mangle i sætninger eller man kan have svært ved at forstå, hvad der bliver sagt
• Ofte trækker personen med begyndende Alzheimers sygdom sig mere og mere væk fra sociale sammenhænge, og opgiver gradvist nogle af de mere komplekse opgaver i hverdagen (fx at invitere gæster til middag eller at påtage sig en ny opgave på jobbet).
• Angst, tristhed, irritabilitet, nedsat initiativ og depression, kan være fremtrædende i den tidlige fase
• Nedsat sygdomsindsigt. Mange personer med Alzheimers sygdom kan også have svært ved at erkende sygdomstegn som f.eks hukommelsesbesvær. Det kan både skyldes, at de måske skammer sig eller er bange, men skyldes også ofte at sygdomsindsigten rammes og ”man får en blind vinkel” for sygdomstegnene. Det er således sjældent bevidst

Det kan for eksempel være:

• vrangforestillinger (fx forestillingen om, at ens hjem ikke er ens hjem, at ens ægtefælle er en anden person eller, at man bliver bestjålet)
• hallucinationer (fx at se syner, at se mennesker, som ikke er til stede i virkeligheden)
• urolig adfærd, hvor man vandrer omkring og råber
• aggressiv adfærd
• forstyrrelser i døgnrytmen

Ved Alzheimers sygdom ses følgende forandringer i hjernen:

• Aflejringer af særlige proteiner (kaldet beta-amyloid of tau)
• Gradvis nedbrydning af nerveceller i hjernen (degeneration)
• Skrumpning af hjernen

Alzheimerforeningen har udarbejdet en liste over "10 advarselstegn ved Alzheimers sygdom" :

1. Svigtende hukommelse, som er indtrådt for nylig, og som har indflydelse på færdighederne i hjemmet eller på arbejdspladsen. Det er helt normalt, at man en gang imellem glemmer opgaver, kollegaers navne og telefonnumre, og så husker dem senere. Mennesker med demens glemmer oftere ting, og kommer ikke til at huske dem på et senere tidspunkt.
2. Besvær med at udføre ellers velkendte opgaver. Fortravlede mennesker kan til tider blive så distraherede, at de fx glemmer gulerødderne på komfuret og først kommer i tanke om dem ved slutningen af måltidet. Mennesker med demens kan tilberede et måltid og derefter glemme alt om at servere det og, at de overhovedet har tilberedt det.
3. Sprogproblemer. Alle kan undertiden have besvær med at finde de rigtige ord. Men et menneske med demens kan glemme helt enkle ord, og evt. erstatte dem med helt forkerte ord sådan, at sætningerne bliver helt uforståelige.
4. Desorientering i forhold til tid og sted. Det er normalt midlertidigt at glemme fx, hvad ugedag det er og, hvor man skal hen lige i øjeblikket. Men personer med demens kan fare vild og tabe orienteringen i egen gade uden at vide, hvor de er, eller hvordan de kommer hjem.
5. Dårlig eller nedsat dømmekraft. Folk kan til tider blive så opslugt af en aktivitet, at de fx midlertidigt glemmer det barn, de passer. De kan også klæde sig helt forkert på ved fx at tage flere lag tøj på en solrig dag eller at iklæde sig tyndt tøj om vinteren.
6. Problemer med at tænke abstrakt. At få et checkhæfte til at stemme kan virke lidt forvirrende, når opgaven er mere kompliceret end normalt. En person med demens kan fuldstændig glemme tallene og glemme, hvad de skal bruges til.
7. Forlægge ting. Alle kan forlægge en tegnebog eller nøgler. En person med demens kan finde på at lægge ting på helt upassende steder, fx komme strygejernet i fryseren og armbåndsuret i sukkerskålen.
8. Forandringer i humør og adfærd. Alle kan til tider blive kede af det, og have humørsvingninger. En person med demens kan udvise pludselige humørsvingninger fra at være rolig, til at græde, til at være vred - umiddelbart uden grund.
9. Personlighedsændringer. Det er ikke unormalt, at man ændrer personlighed med alderen. Men en person med demens kan ændre sig drastisk, blive meget forvirret, mistænksom og bange.
10. Tab af initiativ. Det er normalt at blive træt af husarbejde, arbejdsaktiviteter eller sociale forpligtelser, men de fleste mennesker får initiativet igen. En person med demens kan blive meget passiv og har brug for stikord, opmuntring og særlig støtte til at komme i gang.

En sund livsstil kan derfor anbefales, dvs.:

• Spis sundt
• Sørg for at få motion
• Undgå rygning
• Undgå højt forbrug af alkohol
• Være social og deltage i mentalt stimulerende aktiviteter (f.eks spille spil, læse bøger, foredrag etc.)

Det er vigtigt at blive undersøgt fordi:

• årsagen til hukommelsessvækkelse ikke altid er Alzheimers sygdom. I mange tilfælde kan lettere hukommelsessvækkelse være udtryk for en anden tilstand, som kan behandles, fx depression, forkert brug af medicin, for højt stofskifte eller for lavt stofskifte, søvnmangel og stress eller vitaminmangel
• det ved begyndende Alzheimers sygdom er vigtigt, at diagnosen stilles tidligt, så der kan tilbydes hjælp, rådgivning og eventuelt medicinsk behandling tidligt i forløbet
• man uanset årsagen altid kan få hjælp og rådgivning, hvis man ønsker det.
• der er behov for behandling af følgetilstande, f.eks. epilepsi, depression

Andre undersøgelser kan være:

1. en kort test af hukommelsen
2. blodprøvetagning.

Man kan også blive henvist til en specialist på et hospitalsambulatorium (neurologisk, psykiatrisk eller geriatrisk afdeling) for nærmere undersøgelse, der kan omfatte:

• en eller flere samtaler med en speciallæge
• en udvidet undersøgelse af hukommelsen (neuropsykologisk undersøgelse)
• skanning af hjernen
• undersøgelse af rygmarvsvæsken

De mest almindelige bivirkninger ved medicinen er følgende:

• Diarré
• Kvalme
• Appetitløshed
• Vægttab
• Evt. søvnbesvær og træthed.
• Løbenæse
• Lægkramper
• Hovedpine, konfusion og hallucinationer (ses sjældent og kun ved behandling med memantin)

Det kan være forhold, som personen med Alzheimers sygdom ikke selv kan give udtryk for, fx:

• Anden sygdom
• Smerter
• Bivirkninger af medicin
• Infektion
• Feber
• Ernæringsproblemer
• Væskemangel
• Svækket syn og hørelse
• Uhensigtsmæssige omgivelser (for meget uro, for få eller for mange aktiviteter)
• Skift i omgivelserne

• Støtte og omsorg i hele sygdomsforløbet. I kommunens socialforvaltning, eller hos lægen, kan man få flere oplysninger om muligheden for hjælp.
• Rådgivning om økonomiske og sociale forhold (herunder værgemål og fremtidsfuldmagt).
• Rådgivning, hjælp og eventuelt medicinsk behandling ved nye fysiske eller psykiske symptomer, som kan opstå i sygdomsforløbet.