Chat with us, powered by LiveChat Demens – dårlig hukommelse kan skyldes andet end demens
Sygdomme i hjerne og nerver

Demens

Demens betegner en tilstand hvor en persons intellektuelle kognitive niveau funktioner svækkes og deraf funktionsniveauet. S er svækkelsen ert i forhold til tidligere niveau. Kognitive funktioner er en betegnelse for specifikke funktioner som hukommelse, sprogforståelse og meget andet. Demens er ikke et resultat af normal aldring.

Symptomer på demens

Symptomerne varierer fra person til person og afhænger af hvilken sygdom, der er årsag til demenstilstanden. Ved nogle demenssygdomme opstår symptomerne pludseligt, fra den ene dag til den anden. Ved de fleste sygdomme kommer symptomerne dog oftestre snigende, og der kan gå lang tid, før man bliver opmærksom på, at der er noget galt. Alt afhængig af sygdommen sker udviklingen typisk over måneder og oftere år. I sjældne tilfælde kan udviklingen være hurtigere.

I begyndelsen er symptomerne ofte milde og det kan gå lang tid inden man bemærker at noget har ændret sig. Hos nogle vil symptomerne veksle fra dag til dag, og der kan være dage, hvor alt synes at være normalt, især i begyndelsen, hvor det kan dreje sig om milde symptomer. Som sygdommen skrider frem, vil symptomerne blive mere tydelige. Det er ikke altid at personen, der rammes, lægger mærke til forandringerne. 

Specifikke symptomer kan være:

  • svækkelse af hukommelse, koncentration, rumlig orientering, sprog, evnen til at løse problemer, manglende dømmekraft mv.
  • psykiske symptomer og forstyrrelse af adfærd som fx manglende initiativ og motivation, depression, agitation og irritabilitet, hallucinationer, angst, social isolation og personlighedsændringer.
Nogle personer med demens har en pinefuld erkendelse af, at hukommelsen svigter, mens andre opfatter sig selv som helt normalt fungerende. Dette kan skyldes svigt i indsigt i eget helbred, og det kan være et symptom på demens.

Årsager til demens

Demens er ikke en specifik sygdom, idet mange sygdomme kan medføre demens.

Sygdomme, der kan være årsag til demens, er bl.a.:

  • Alzheimers sygdom som den hyppigste årsag. Hjernens celler går gradvist til grunde (degeneration).
  • pandelaps-demens (frontotemporal demens)
  • særlige varianter af Parkinsons sygdom
  • blodprop i hjernen og hjerneblødning
  • alkoholmisbrug
  • hjerneskade efter ulykkestilfælde
  • følger efter infektionssygdomme i hjernen
  • hjernesvulster og forstyrrelser i hjernens væskecirkulation.
Andre sygdomme kan også give anledning til nogle af de samme symptomer som ses ved demens. For eksempel kan depression give anledning til hukommelsesbesvær, ligesom medicinske sygdomme og mangeltilstande kan give demenslignende symptomer. Disse sygdomme vil i mange tilfælde være behandlelige, hvorfor det også af den grund er vigtigt at blive undersøgt.

Faresignaler ved demens

Man skal søge læge hvis:

  • hukommelsen svigter alvorligt gennem længere tid
  • der er problemer med at formulere sig eller orientere sig i omgivelserne
  • der er uforklarlige ændringer i adfærd eller humør
  • der er problemer med at klare sig i dagligdagen

Hvad kan man selv gøre ved demens?

Nogle demenssygdomme kan forebygges. Generelt set kan det anbefales at:
  • motionere
  • spise sund kost
  • undgå rygning
  • undgå alkoholmisbrug og holde sig til Sundhedsstyrelsens anbefalinger omkring alkoholforbrug
  • holde sig mentalt og socialt aktiv

Man godt kan udvikle demens selvom man følger ovenstående anbefalinger, men det kan hjælpe med at forbedre hjernesundheden og reducere risikoen for i hvert fald visse demenssygdomme som blodpropsdemens og Alzheimers demens.

Forhøjet blodtryk og type 2 sukkersyge øger også risikoen for disse demenssygdomme, hvorfor det er vigtigt at opdage det i tide og få behandling.

Hvor udbredt er demens?

Demens kan opstå hos voksne i alle aldre, men er hyppigst hos ældre. Hyppigheden af demens i den ældre del af befolkningen (over 65 år) er 6-8 %. Da antallet af ældre over 65 år vil stige i de kommende årtier, forventes antallet af personer med demens ligeledes at stige. Dog vil denne stigning formentligt være mindre end man troede for år tilbage, da vi generelt lever sundere i Danmark.

Hvordan udvikler demens sig?

Forløbet afhænger af, hvilken sygdom der er årsag til demenstilstanden. Nogle sygdomme kan behandles, mens andre er kroniske, fremadskridende eller stationære.

Undersøgelse for demens

Har man symptomer på demens, bør man henvende sig til sin praktiserende læge. Hvis man mistænker, at én af ens nærmeste har begyndende demens, kan man hjælpe vedkommende med at henvende sig til lægen.

Det er vigtigt at blive undersøgt fordi:

  • Årsagen til hukommelsessvækkelse ikke altid er en alvorlig demenssygdom. Ofte skyldes svækkelsen en anden tilstand, som kan behandles, fx depression, forkert brug af medicin, for højt stofskifte eller for lavt stofskifte, søvnmangel og stress eller vitaminmangel.
  • Hvis det drejer sig om en begyndende demenssygdom er det vigtigt, at diagnosen stilles tidligt, så man kan få hjælp, rådgivning og eventuelt medicinsk behandling tidligt i forløbet.
  • Uanset årsagen, kan man altid få hjælp og rådgivning, hvis man ønsker det.
Hos lægen vil man blive tilbudt en samtale. Det er en fordel, hvis en nær pårørende deltager i samtalen og bidrager med oplysninger, som lægen kan bruge i sin vurdering.

Andre undersøgelser kan være:

  • en kort test af hukommelsen
  • blodprøvetagning.
Man kan også blive henvist til en specialist på et hospitalsambulatorium (neurologisk, psykiatrisk eller geriatrisk afdeling) for nærmere undersøgelse.

Disse nærmere undersøgelser kan omfatte:

  • en eller flere samtaler med en speciallæge
  • en udvidet undersøgelse af hukommelsen (neuropsykologisk undersøgelse)
  • skanning af hjernen
  • undersøgelse af rygmarvsvæsken

Behandling for demens

Der er mange mulige årsager til demens som fx Alzheimers sygdom. Derfor er mulighederne for behandling også forskellige. De retter sig først og fremmest mod den sygdom, som er årsagen. Netop derfor er det vigtigt med en nærmere undersøgelse.

Yderligere hjælp

Det kan være en god idé at tage imod al den hjælp, man kan få, hvis man selv eller en pårørende har fået diagnosen demens.

Alzheimerforeningen har lokalforeninger i alle dele af landet, og tilbyder rådgivning, pårørendegrupper, undervisning, seminarer m.m. Foreningen er åben for patienter med demens, pårørende, fagpersoner og for andre interesserede.

Alzheimerforeningen driver bl.a. Demenslinien, som er en åben telefonrådgivning for patienter, pårørende og fagpersoner, telefon 5850 5850. Den er bemandet alle hverdage fra 9-15.

Læs mere på Alzheimerforeningens hjemmeside www.alzheimer.dk

Ældresagen kan tilbyde forskellige former for aflastning af den pårørende.

Læs mere på Ældresagens hjemmeside er www.aeldresagen.dk

Kommunens socialforvaltning. Her kan man få oplysning om kommunens tilbud om hjælp og støtte til demente. I alle kommuner i Danmark findes der specifikke videnspersoner (i nogle kommuner kaldes de demenskoordinatorer eller -konsulenter) med indsigt i demens og de specifikke tilbud til borgere med demens, der findes i ens hjemkommune. Man vil ofte, hvis man har fået stillet en demensdiagnose, kunne få en samtale med demenskoordinatoren. Kommunalt hjælp er ikke afhængig af, at man får stillet en diagnose, men vil ofte kunne bidrage til, at hjælpen bliver tilpasset den sygdom det drejer sig om. Det kan være en god idé at tage en snak med demenskoordinatoren også selvom man ikke synes, der er et behov for hjælp eller ønske om at deltage i tilbud aktuelt. Ligesom ved lægen er det en god idé hvis en pårørende deltager.

Andre navne og stavemåder for demens:

  • Senil demens
Artikel opdateret d 23-09-2022