Artboard 1
Hjerne og nerve

Demens

Demens betegner en tilstand, hvor en persons intellektuelle niveau og funktionsniveau er svækket i forhold til tidligere. Demens er ikke et resultat af normal aldring.

Symptomer på demens

Symptomerne afhænger af hvilken sygdom, der er årsag til demenstilstanden. Ved nogle demenssygdomme opstår symptomerne pludseligt, fra den ene dag til den anden. Ved andre sygdomme kommer symptomerne snigende, og der kan gå lang tid, før man bliver opmærksom på, at der er noget galt.
Sommetider kan symptomerne veksle fra dag til dag, og der kan være dage, hvor alt synes at være normalt.

Specifikke symptomer kan være:

  • svækkelse af hukommelse, koncentration, rumlig orientering, sprog, evnen til at løse problemer, manglende dømmekraft mv.
  • psykiske symptomer og forstyrrelse af adfærd som fx manglende initiativ og motivation, depression, agitation, hallucinationer, angst, social isolation og personlighedsændringer.
Nogle personer med demens har en pinefuld erkendelse af, at hukommelsen svigter, mens andre opfatter sig selv som helt normalt fungerende. Dette kan skyldes svigt i indsigt i eget helbred, og det kan være et symptom på demens.

Årsager til demens

Demens er ikke en specifik sygdom, idet mere end 200 forskellige sygdomme kan medføre demens.

Sygdomme, der kan være årsag til demens, er bl.a.:

  • Alzheimers sygdom som den hyppigste årsag. Hjernens celler går gradvist til grunde (degeneration).
  • pandelaps-demens (frontotemporal demens)
  • særlige varianter af Parkinsons sygdom
  • blodprop i hjernen og hjerneblødning
  • alkoholmisbrug
  • hjerneskade efter ulykkestilfælde
  • følger efter infektionssygdomme i hjernen
  • hjernesvulster og forstyrrelser i hjernens væskecirkulation.

Faresignaler ved demens

Man skal søge læge hvis:

  • hukommelsen svigter alvorligt gennem længere tid
  • der er problemer med at formulere sig eller orientere sig i omgivelserne
  • der er uforklarlige ændringer i adfærd eller humør
  • der er problemer med at klare sig i dagligdagen.
Meget ofte er disse symptomer slet ikke udtryk for en demenssygdom, men for andre tilstande, som kan behandles. For eksempel kan symptomerne ved en depression minde om symptomerne ved en begyndende demenssygdom.

Hvad kan man selv gøre ved demens?

Nogle demenssygdomme kan forebygges.

For eksempel kan en demenssygdom som blodpropsdemens forebygges ved at:

  • motionere
  • spise sund kost
  • undgå rygning
  • undgå alkoholmisbrug.
Hjerneskade som følge af ulykkestilfælde kan til en vis grad forebygges ved at bruge sikkerhedssele i bil og cykelhjelm på cyklen.
Der findes ingen mulighed for at forebygge Alzheimers sygdom, men sund livsstil som ved forebyggelse af blodprop i hjernen nedsætter formentlig risikoen for at udvikle Alzheimers.

Hvor udbredt er demens?

Demens kan opstå hos voksne i alle aldre, men er hyppigst hos ældre. Hyppigheden af demens i den ældre del af befolkningen (over 65 år) er 6-8 %. Da antallet af ældre over 65 år vil stige i de kommende årtier, forventes antallet af personer med demens ligeledes at stige.

Hvordan udvikler demens sig?

Forløbet afhænger af, hvilken sygdom der er årsag til demenstilstanden. Nogle sygdomme kan behandles og helbredes, mens andre er kroniske, fremadskridende eller stationære.

Undersøgelse for demens

Har man symptomer på demens, bør man henvende sig til sin praktiserende læge. Hvis man mistænker, at én af ens nærmeste har begyndende demens, kan man hjælpe vedkommende med at henvende sig til lægen.

Det er vigtigt at blive undersøgt fordi:

  • Årsagen til hukommelsessvækkelse ikke altid er en alvorlig demenssygdom. Ofte skyldes svækkelsen en anden tilstand, som kan behandles, fx depression, forkert brug af medicin, for højt stofskifte eller for lavt stofskifte, søvnmangel og stress eller vitaminmangel.
  • Hvis det drejer sig om en begyndende demenssygdom er det vigtigt, at diagnosen stilles tidligt, så man kan få hjælp, rådgivning og eventuelt medicinsk behandling tidligt i forløbet.
  • Uanset årsagen, kan man altid få hjælp og rådgivning, hvis man ønsker det.
Hos lægen vil man blive tilbudt en samtale. Det er en fordel, hvis en nær pårørende deltager i samtalen og bidrager med oplysninger, som lægen kan bruge i sin vurdering.

Andre undersøgelser kan være:

  • en kort test af hukommelsen
  • blodprøvetagning.
Man kan også blive henvist til en specialist på et hospitalsambulatorium (neurologisk, psykiatrisk eller geriatrisk afdeling) for nærmere undersøgelse.

Disse nærmere undersøgelser kan omfatte:

  • en eller flere samtaler med speciallægen
  • en udvidet undersøgelse af hukommelsen (neuropsykologisk undersøgelse)
  • skanning af hjernen
  • undersøgelse af rygmarvsvæsken.

Behandling for demens

Der er mange mulige årsager til demens som fx Alzheimers sygdom. Derfor er mulighederne for behandling også forskellige. De retter sig først og fremmest mod den sygdom, som er årsagen. Netop derfor er det vigtigt med en nærmere undersøgelse.

Andre navne og stavemåder for demens:

  • Dårlig hukommelse

Yderligere hjælp

Det kan være en god idé at tage imod al den hjælp, man kan få, hvis man selv eller en pårørende har fået diagnosen demens.

Alzheimerforeningen har lokalforeninger i alle dele af landet, og tilbyder rådgivning, pårørendegrupper, undervisning, seminarer m.m. Foreningen er åben for patienter med demens, pårørende,  fagpersoner og for andre interesserede.

Alzheimerforeningen driver bl.a. Demenslinien, som er en åben telefonrådgivning for patienter, pårørende og fagpersoner, telefon 5058 5058. Den er bemandet alle hverdage fra 9-15.

Læs mere på Alzheimerforeningens hjemmeside www.alzheimer.dk

Ældresagen kan tilbyde forskellige former for aflastning af den pårørende.

Læs mere på Ældresagens hjemmeside er www.aeldresagen.dk

Kommunens socialforvaltning. Her kan man få oplysning om kommunens tilbud om hjælp og støtte til demente. I mange tilfælde har kommunen en demenskoordinator, man kan tale med.