Hjerne og nerve

Epilepsi

Epilepsi er en kronisk lidelse, der viser sig ved gentagne anfald, som bliver udløst af unormale elektriske impulser i hjernen.

Bjarke á Rogvi-Hansen Cand.med.

Oversigt

Symptomer
Årsager
Undersøgelse
Behandling

Hvad er epilepsi?

Det er faktisk forkert at tale om ’epilepsi’ som én sygdom, for i virkeligheden findes der flere former for epilepsi med hvert deres kendetegn.

Normalt vil hjernens elektriske signaler være underlagt viljen, og de handlinger, som de giver anledning til, vil typisk være hensigtsmæssige.

Fælles for epileptiske anfald er, at den elektriske aktivitet i hjernen medfører nogle symptomer, der som regel ikke i sig selv har nogen mening eller formål. Man kan sige, at hjernen får sit eget liv.

Symptomer på epilepsi

De epileptiske anfald opdeles i 2 typer:
1. Fokale anfald
2. Generaliserede anfald

Fokale epileptiske anfald

Fokale epileptiske anfald giver symptomer, der siger noget om, hvor i hjernen anfaldene opstår. Personer, der har fokale anfald, kan fx. opleve:

En pludselig sugende fornemmelse i maven, og en fornemmelse af noget der stiger opad bag brystbenet.
Oplevelsen af en særlig smag, lugt, lys eller lyd.
Et pludseligt udbrud af kvalme, svimmelhed og sved på panden.
Trækninger eller snurren i arm, ben, hånd eller finger.
En intens fornemmelse af at have været i den samme situation før ("deja vue").
En pludselig stirren, mundbevægelser, uforståelige lyde.
Formålsløse bevægelser, eller hvor man vandrer hvileløst omkring.

Generaliserede epileptiske anfald

Generaliserede epileptiske anfald begynder dybt i hjernen og spreder sig hurtigt til hele hjernen. Personer, der har generaliserede anfald, kan få:

Kortvarig åndsfraværelse (absencer - petit mal).
Trækninger i arme og ben, bevidstløshed, blå læber, skum om munden (grand mal).
En pludselig slaphed af alle kroppens muskler, der medfører, at personen falder om (atoniske anfald).

Årsager til epilepsi

Der findes over hundrede forskellige årsager til epilepsi, men i mange tilfælde giver undersøgelserne ingen forklaring.

De mest almindelige årsager til epilepsi er:

Blodprop i hjernen eller hjerneblødning
Arvelige faktorer
Følger af iltmangel fx fødselsskade, hjertestop, drukneulykker
Alkohol- eller narkotikamisbrug
Kraniebrud
Følger af betændelse i hjernen fx meningitis eller hjernebetændelse
Svulster i hjernen

Ikke alle kramper skyldes epilepsi

Kramper kan opstå i en lang række situationer, hvor hjernen bliver generet eller irriteret. Kramperne kan minde om epilepsianfald, men de har intet med epilepsi at gøre.

Lidelser, der kan give symptomer, som kan forveksles med epilepsi, er fx for lavt blodtryk, problemer med blodsukkeret, blodprop i hjernen og psykiske lidelser m.fl.

Hvor udbredt er epilepsi?

Man regner med, at der her i landet er ca. 80.000 mennesker, som har haft et krampeanfald men kun ca. 30.000, der lider af epilepsi.

Gentagne undersøgelser, både herhjemme og i udlandet, har vist, at ca. hver 5. person i behandling for epilepsi slet ikke har epilepsi. Blandt børn er tallene endnu højere, dvs. ca. 1/3 har krampeanfald, der faktisk ikke er epileptiske.

Undersøgelse for epilepsi

Det er først og fremmest på baggrund af de anfald, personen eller de pårørende observerer, at lægen finder ud af, om det drejer sig om epilepsi.

Behandling af epilepsi

Behandlingen af epilepsi består i, at man forsøger at forebygge anfaldene med epilepsimedicin, eller ved at man fjerner årsagen til anfaldene med en operation.

Yderligere oplysninger, som lægen kan bruge:

Eventuelle arvelige faktorer, dvs. om der er epilepsi i den nærmeste familie
Om man blev født ved en kompliceret eller for tidlig fødsel
Om man har haft feberkramper af timers varighed
Om der har været hjerne-infektioner eller svære hovedskader.

Lægen vil ofte supplere med nogle undersøgelser af hjernen, fx måling af hjernens elektriske aktivitet (EEG) og hjerne-skanning (som regel MR-skanning).

Supplerende undersøgelser for epilepsi

EEG (Elektro-Encephalo-Grafi) måler hjernens elektriske impulser og foregår som regel ved, at 16-20 elektroder klistres fast på hovedbunden.
CT-skanning (Computer Tomografi) er en røntgenundersøgelse, hvor der bliver taget billeder af hjernen.
MR-skanning (Magnetisk Resonans) danner billeder af hjernen ved hjælp af radiobølger og en kraftig magnet. Giver flere detaljer end CT-skanningen.
SPECT-skanning (Single Positron Emissions Computer Tomografi) viser hjernens blodgennemstrømning. Ved epilepsi er blodgennemstrømningen i det epileptiske område nedsat uden for anfald og øget under anfald.
PET-skanning (Positron Emissions Tomografi) viser hjernens stofskifte, som ofte er nedsat i det område, hvor epilepsien udgår fra, men øges under anfald.

Medicinsk behandling

Formålet med den medicinske behandling er, at personer med epilepsi skal blive fri for deres anfald med et minimum af bivirkninger og på den måde få et så godt liv som muligt.

I øjeblikket er der 15-20 forskellige midler til rådighed, og nye præparater er på vej. Valget af medicin afhænger af epilepsi-typen, medicinens virkning og bivirkninger. Det kan nogle gange være nødvendigt at give flere slags epilepsimedicin.

Operation

I tilfælde hvor behandling med epilepsimedicin ikke virker tilfredsstillende, kan man overveje en operation, som så oftest vil være i hjernens tindingelap. Det foregår enten på Rigshospitalet eller i udlandet. 2/3 af de opererede bliver anfaldsfri efter en operation, men de skal fortsat være under medicinsk behandling.

Andre navne og stavemåder for epilepsi:

Krampeanfald
Epileptiske anfald

Typen af epilepsi har stor betydning for, hvilke undersøgelser lægen sætter i værk, valg af behandling, samt hvordan det vil gå personen i fremtiden.