Epilepsi
Epilepsi er en kronisk lidelse, der viser sig ved gentagne anfald, som bliver udløst af unormale elektriske impulser i hjernen.
Symptomer på epilepsi
De epileptiske anfald opdeles i 2 typer:
1. Fokale anfald
2. Generaliserede anfald
Fokale epileptiske anfald
Fokale epileptiske anfald giver symptomer, der siger noget om, hvor i hjernen anfaldene opstår. Personer, der har fokale anfald, kan fx. opleve:
- En pludselig sugende fornemmelse i maven, og en fornemmelse af noget der stiger opad bag brystbenet.
- Oplevelsen af en særlig smag, lugt, lys eller lyd.
- Et pludseligt udbrud af kvalme, svimmelhed og sved på panden.
- Trækninger eller snurren i arm, ben, hånd eller finger.
- En intens fornemmelse af at have været i den samme situation før ("deja vue").
- En pludselig stirren, mundbevægelser, uforståelige lyde.
- Formålsløse bevægelser, eller hvor man vandrer hvileløst omkring.
Generaliserede epileptiske anfald
Generaliserede epileptiske anfald begynder dybt i hjernen og spreder sig hurtigt til hele hjernen. Personer, der har generaliserede anfald, kan få:
- Kortvarig åndsfraværelse (absencer - petit mal).
- Trækninger i arme og ben, bevidstløshed, blå læber, skum om munden (grand mal).
- En pludselig slaphed af alle kroppens muskler, der medfører, at personen falder om (atoniske anfald).
Årsager til epilepsi
Der findes over hundrede forskellige årsager til epilepsi, men i mange tilfælde giver undersøgelserne ingen forklaring.De mest almindelige årsager til epilepsi er:
- Blodprop i hjernen eller hjerneblødning
- Arvelige faktorer
- Følger af iltmangel fx fødselsskade, hjertestop, drukneulykker
- Alkohol- eller narkotikamisbrug
- Kraniebrud
- Følger af betændelse i hjernen fx meningitis eller hjernebetændelse
- Svulster i hjernen
Ikke alle kramper skyldes epilepsi
Hvor udbredt er epilepsi?
Undersøgelse for epilepsi
Det er først og fremmest på baggrund af de anfald, personen eller de pårørende observerer, at lægen finder ud af, om det drejer sig om epilepsi.Behandling af epilepsi
Behandlingen af epilepsi består i, at man forsøger at forebygge anfaldene med epilepsimedicin, eller ved at man fjerner årsagen til anfaldene med en operation.Yderligere oplysninger, som lægen kan bruge:
- Eventuelle arvelige faktorer, dvs. om der er epilepsi i den nærmeste familie
- Om man blev født ved en kompliceret eller for tidlig fødsel
- Om man har haft feberkramper af timers varighed
- Om der har været hjerne-infektioner eller svære hovedskader.
Supplerende undersøgelser for epilepsi
- EEG (Elektro-Encephalo-Grafi) måler hjernens elektriske impulser og foregår som regel ved, at 16-20 elektroder klistres fast på hovedbunden.
- CT-skanning (Computer Tomografi) er en røntgenundersøgelse, hvor der bliver taget billeder af hjernen.
- MR-skanning (Magnetisk Resonans) danner billeder af hjernen ved hjælp af radiobølger og en kraftig magnet. Giver flere detaljer end CT-skanningen.
- SPECT-skanning (Single Positron Emissions Computer Tomografi) viser hjernens blodgennemstrømning. Ved epilepsi er blodgennemstrømningen i det epileptiske område nedsat uden for anfald og øget under anfald.
- PET-skanning (Positron Emissions Tomografi) viser hjernens stofskifte, som ofte er nedsat i det område, hvor epilepsien udgår fra, men øges under anfald.
Medicinsk behandling
Operation
I tilfælde hvor behandling med epilepsimedicin ikke virker tilfredsstillende, kan man overveje en operation, som så oftest vil være i hjernens tindingelap. Det foregår enten på Rigshospitalet eller i udlandet. 2/3 af de opererede bliver anfaldsfri efter en operation, men de skal fortsat være under medicinsk behandling.Andre navne og stavemåder for epilepsi:
- Krampeanfald
- Epileptiske anfald
Typen af epilepsi har stor betydning for, hvilke undersøgelser lægen sætter i værk, valg af behandling, samt hvordan det vil gå personen i fremtiden.