Artboard 1
Hjerte og kredsløb

Angina pectoris (hjertekrampe)

Angina pectoris er hjertekrampe, der opleves som smerter i brystet, typisk ved anstrengelse. Det forsvinder først, når man holder sig i ro eller tager nitroglycerin.

Symptomer på angina pectoris (hjertekrampe)

Symptomerne på angina pectoris kan variere fra person til person, men hjertekrampen viser sig typisk ved:

  • smerter eller trykken midt i brystet
  • brystsmerter, der stråler ud i arme og fingre
  • brystsmerter, der i nogle tilfælde går op i halsen eller i ryggen
  • ofte stærke brystsmerter med åndenød, alment ubehag og angst.
Mange oplever symptomerne som "et bånd, der spændes rundt om brystet" (eller "en jernring omkring brystet", "en elefant sidder på brystet"), og angina pectoris er da også den latinske betegnelse for "snævert bryst". 

Nogle patienter føler symptomerne mere som trykken i brystet eller åndenød.

Årsager til angina pectoris (hjertekrampe)

Årsagen til angina pectoris er iltmangel i hjertemusklen, hvilket skyldes forkalkning i kranspulsårerne.

Når hjertet skal arbejde hårdt, kræver det mere ilt og dermed også mere blod. Hvis der er forsnævringer i pulsårerne pga. forkalkning, kan hjertet ikke øge blodforsyningen, og der opstår iltmangel, som udløser smerter i brystet.
I nogle tilfælde kan forsnævringerne være så alvorlige, at der også kommer smerter i hvile. Det kaldes for ustabil angina pectoris og kan være forvarsel om en blodprop.

Faresignaler

Hvis man oplever smerter i brystet, bør man altid søge læge. Det kan være en ren bagatel, men det kan også være hjertekrampe. 

Man bør desuden straks søge læge, hvis brystsmerterne er sværere eller varer længere end vanligt, hvis de optræder i hvile, eller hvis nitroglycerin ikke virker, som det plejer. Det kan være tegn på ustabil angina pectoris eller en blodprop i hjertet.

Risiko for hjertestop

Forsnævringerne i kranspulsårerne kan i værste fald pludselig lukke til på grund af en blodprop. Blodproppen standser blodforsyningen til hjertemusklen helt, og der opstår ofte voldsomme smerter i brystet.

Her skal man øjeblikkeligt på hospitalet, fordi der er risiko for hjertestop, og for at hjertemusklen tager varig skade for hvert minut, der går inden behandling.

Hvad kan man selv gøre ved angina pectoris?

Hvis man har hjertekrampe, skal man være særligt opmærksom på risikofaktorer for åreforkalkning, dvs. man skal:

Man skal:

  • holde op med at ryge
  • få blodtryk og kolesterol under kontrol
  • dyrke motion (hvis man ikke får smerter i brystet af det).

Hvor udbredt er angina pectoris?

Angina pectoris rammer fortrinsvis personer over 50 år og mænd i lidt yngre alder end kvinder. I Danmark er der mindst 30.000, som har hjertekrampe eller er i behandling for det. Hertil kommer langt flere, som har fået lavet ballonudvidelse eller by-pass operation, men som ikke længere har symptomer.

Undersøgelser for angina pectoris

Umiddelbart kan diagnosen ofte stilles alene på grund af symptomerne. Man skal dog huske på, at der kan være mange godartede årsager til smerter og ubehag i brystet.

Forskellige undersøgelser kan hjælpe med at stille diagnosen angina pectoris:

  • EKG - elektrokardiogram. Hvis elektrokardiogrammet ikke er normalt, støtter det mistanken om, at smerterne i brystet skyldes åreforkalkning . Men et normalt EKG udelukker ikke sygdommen.
  • Arbejds-EKG. Under arbejde på en motionscykel bliver hjertet belastet. Hvis man får brystsmerter, og elektrokardiogrammet viser tegn på iltmangel i hjertemusklen, er diagnosen næsten sikker.
  • Hjerte-CT. En særlig røntgen-scanning, der især bruges hvis der kun er en beskeden mistanke om hjertesygdom.
  • Røntgenundersøgelse af kranspulsårerne med kontrast (koronararteriografi) viser, om der er forsnævringer i kranspulsårerne. Det er en koronararteriografi, som skal bruges for at afgøre, om man kan behandles med ballonudvidelse eller by-pass-operation.

Behandling af angina pectoris

Når man får diagnosen angina pectoris ud fra symptomerne, kommer man straks i en eller flere former for behandling:

  • Medicinsk behandling og symptomforebyggelse.
  • Ballonudvidelse for at åbne kranspulsåren.
  • By-pass-operation for at lade blodet passere uden om de forsnævrede områder i kranspulsårerne.
Forkalkning i kranspulsårerne behandles også altid med blodfortyndende medicin i form af lavdosis acetylsalicylsyre. Hvis man ikke kan tåle det, kan man i stedet få clopidogrel. Desuden gives kolesterolsænkende medicin (statiner).

Behandling med nitroglycerin

Man får nitroglycerin som anfaldsbehandling, så snart diagnosen er stillet, enten som tabletter, der lægges under tungen, eller som spray, der sprøjtes ind under tungen. Det virker på et øjeblik og kun i få minutter.

Nitroglycerinen bliver optaget i kroppen og forbedrer hurtigt blodforsyningen til hjertemusklen, dels ved at udvide kranspulsårerne, så mere blod kan passere, dels ved at aflaste hjertet, så det kan klare sig med mindre ilt.

Medicinsk forebyggelse af hjertekrampe

Anfald af angina pectoris kan forebygges med:

  • Betablokkere. Virker ved at nedsætte stresshormonet adrenalins virkning, så hjertet arbejder i ”et lavere gear". Hjertet bruger mindre ilt, og man kan tåle mere belastning.
  • Calciumantagonister. Udvider kranspulsårerne, sænker blodtrykket og dæmper hjertets sammentrækning, så blodforsyningen forbedres og behovet for ilt reduceres.
  • Langtidsvirkende nitroglycerin. Tages som tabletter eller som et plaster, hvor nitroglycerin langsomt optages gennem huden.
  • Ivabradin sænker hjertefrekvensen og kan være et effektivt alternativ eller supplement til den øvrige medicin.
Betablokkere, calciumantagonister og langtidsvirkende nitroglycerin kan kombineres, så man får den bedst mulige effekt. 
Næsten alle med angina pectoris skal som anført have kolesterolsænkende medicin.

Ballonudvidelse

I Danmark foretages der ca. 10.000 ballonbehandlinger (perkutan koronarintervention, PCI) om året.

Via en pulsåre i lyske eller håndled kan hjertelægerne i lokalbedøvelse føre et tyndt ballonkateter op til det forsnævrede sted på den syge kranspulsåre. Ballonen fyldes med væske, så forkalkningen trykkes ud i kranspulsårens væg, hvorefter ballonen fjernes igen.  Derpå sættes der via et kateter en lille metalforing (stent) så kranspulsåren forbliver åben.

Ballonbehandling kan ofte foretages ambulant og indgrebet kan gentages om nødvendigt.

Læs mere om ballonudvidelse (PCI) på Hjerteforeningens hjemmeside.

By-pass-operation

I Danmark udføres der over 2.000 by-pass-operationer om året. En by-pass-operation er et indgreb, hvor brystkassen åbnes og nye blodårer (ofte fra benet) forbindes mellem legemspulsåren (aorta) og et sted syd for forsnævringer eller tilstopninger på hjertets kranspulsårer.

Det er et større indgreb, hvor man skal regne med 5-8 dages indlæggelse og 4-8 ugers rekreation.

Læs mere om by-pass- operation på Hjerteforeningens hjemmeside.

Hjertepakkeforløb

Hvis der er betydelig mistanke om angina pectoris, og man bliver henvist af en praktiserende læge til undersøgelse på hospital, har man krav på hurtig undersøgelse med tidsfrister, som er fastsat i de såkaldte ”Hjertepakker”.

Læs mere om hjertepakker på Hjerteforeningens hjemmeside.

Læs mere om pakkeforløbet på hjerteområdet på Hjerteforeningens hjemmeside