Angina pectoris (hjertekrampe)
Angina pectoris er hjertekrampe, der opleves som smerter i brystet, typisk ved anstrengelse. Det forsvinder først, når man holder sig i ro eller tager nitroglycerin.
Symptomerne på angina pectoris kan variere fra person til person, men hjertekrampen viser sig typisk ved:
- smerter eller trykken midt i brystet
- brystsmerter, der stråler ud i arme og fingre
- brystsmerter, der i nogle tilfælde går op i halsen eller om i ryggen
- brystsmerter med åndenød, alment ubehag og angst
Årsager til angina pectoris (hjertekrampe)
Når hjertet skal arbejde hårdt, kræver det mere ilt og dermed også mere blod. Hvis der er forsnævringer i pulsårerne pga. forkalkning, kan hjertet ikke øge blodforsyningen, og der opstår iltmangel, som udløser smerter i brystet.
I nogle tilfælde kan forsnævringerne være så alvorlige, at der også kommer smerter i hvile. Det kaldes for ustabil angina pectoris og kan være forvarsel om en blodprop.
Faresignaler
Hvis man oplever smerter i brystet, bør man som udgangspunkt altid søge læge. Det kan være en ren bagatel, men det kan også være hjertekrampe.Man bør desuden straks søge læge, hvis brystsmerterne er sværere eller varer længere end vanligt, hvis de optræder i hvile, hvis der er betydende ledsagesymptomer (åndenød, koldsved, kraftig svimmelhed mv.) eller hvis nitroglycerin ikke virker, som det plejer. Det kan være tegn på ustabil angina pectoris eller en blodprop i hjertet.
Risiko for hjertestop
Forsnævringerne i kranspulsårerne kan i værste fald pludselig lukke til på grund af en blodprop. Blodproppen standser blodforsyningen til hjertemusklen helt, og der opstår ofte voldsomme smerter i brystet.
Her skal man øjeblikkeligt på hospitalet, fordi der er risiko for hjertestop og andre komplikationer, og fordi hjertemusklen tager varig skade for hvert minut, der går inden behandling.
Hvad kan man selv gøre ved angina pectoris?
Man skal:
- holde op med at ryge
- få blodtryk, kolesteroltal og evt. diabetes under kontrol
- dyrke motion (hvis man ikke får smerter i brystet af det)
- tabe sig, hvis man er overvægtig
- tage relevant medicin efter aftale med lægen
Hvor udbredt er angina pectoris?
Undersøgelser for angina pectoris
Forskellige undersøgelser kan hjælpe med at stille diagnosen angina pectoris:
- EKG - elektrokardiogram. Hvis elektrokardiogrammet ikke er normalt, støtter det mistanken om, at smerterne i brystet skyldes åreforkalkning i kranspulsårene. Men et normalt EKG udelukker ikke sygdommen.
- Arbejds-EKG. Under arbejde på en motionscykel bliver hjertet belastet. Hvis man får brystsmerter, og elektrokardiogrammet viser tegn på iltmangel i hjertemusklen, er diagnosen næsten sikker.
- Hjerte-CT. En særlig type røntgen-scanning, der især bruges hvis der kun er en moderat mistanke om kranspulsåreforkalkning og som ikke mindst er god til at udelukke betydende åreforkalkning.
- Koronararteriografi - røntgenundersøgelse af kranspulsårerne med kontrast viser, om der er forsnævringer i kranspulsårerne og er påkrævet for at afgøre, om man kan behandles med ballonudvidelse eller by-pass-operation.
Behandling af angina pectoris
Når man får diagnosen angina pectoris, bliver der ofte tale om en eller flere former for behandling:
- Medicinsk behandling og symptomforebyggelse
- Ballonudvidelse for at åbne kranspulsåren
- By-pass-operation for, at blodet kan passere uden om de forsnævrede områder i kranspulsårerne.
Behandling med nitroglycerin
Man får nitroglycerin som anfaldsbehandling, så snart diagnosen er stillet, enten som tabletter, der lægges under tungen, eller som spray, der sprøjtes ind under tungen. Det virker på et øjeblik og kun i få minutter. Nitroglycerin kan dog også fås som forebyggende, langtidsvirkende tabletter.Nitroglycerinen bliver optaget i kroppen og forbedrer hurtigt blodforsyningen til hjertemusklen, dels ved at udvide kranspulsårerne, så mere blod kan passere, dels ved at aflaste hjertet, så det kan klare sig med mindre ilt.
Medicinsk forebyggelse af hjertekrampe
Anfald af angina pectoris kan forebygges med:
- Betablokkere. Virker ved at nedsætte stresshormonet adrenalins virkning, så hjertet arbejder i ”et lavere gear". Pulsen falder, hjertet bruger mindre ilt, og man kan tåle mere belastning.
- Calciumantagonister. Udvider kranspulsårerne, sænker blodtrykket og dæmper ofte hjertets sammentrækning, så blodforsyningen forbedres og behovet for ilt reduceres.
- Langtidsvirkende nitroglycerin. Tages som tabletter eller som et plaster, hvor nitroglycerin langsomt optages gennem huden.
- Ivabradin sænker hjertefrekvensen og kan være et alternativ eller supplement til den øvrige medicin.
Næsten alle med angina pectoris skal som anført have kolesterolsænkende medicin.
Ballonudvidelse
I Danmark foretages der ca. 10.000 ballonbehandlinger (perkutan koronarintervention, PCI) om året.
Via en pulsåre i lyske eller håndled kan hjertelægerne i lokalbedøvelse føre et tyndt ballonkateter op til det forsnævrede sted på den syge kranspulsåre. Ballonen fyldes med væske, så forkalkningen trykkes ud i kranspulsårens væg, hvorefter ballonen fjernes igen. Derpå sættes via et kateter en lille metalforing (stent) så kranspulsåren forbliver åben.
Ballonbehandling kan ofte foretages ambulant og indgrebet kan gentages om nødvendigt.
Læs mere om ballonudvidelse (PCI) på Hjerteforeningens hjemmeside.
By-pass-operation
I Danmark udføres der ca. 1200 by-pass-operationer om året. En by-pass-operation er et indgreb, hvor brystkassen åbnes og nye blodårer (ofte fra benet) forbindes mellem legemspulsåren (aorta) og et sted syd for forsnævringer eller tilstopninger på hjertets kranspulsårer. Derved kan blodet løbe forbi forsnævringerne og ud til den arbejdende hjertemuskel.
Det er et større indgreb, hvor man skal regne med 5-8 dages indlæggelse og 4-8 ugers rekreation.
Læs mere om by-pass- operation på Hjerteforeningens hjemmeside.
Artiklen er opdateret d 28-10-2022