Chat with us, powered by LiveChat Blodpropsygdomme – Tromboser – Se symptomerne i tide Blodpropsygdomme – Tromboser – Se symptomerne i tide
Hjerte- og kredsløbssygdomme

Blodpropsygdomme (Tromboser)

Blodpropsygdomme er sygdomme, der opstår som følge af, at man får en blodprop. Selve blodproppen kan i princippet opstå overalt i kroppen.

Symptomer på blodpropsygdomme

Der er ét væsentligt fællestræk ved alle blodpropper: Når blodtilførslen til et organ stopper, vil en større eller mindre del af organet tage skade.

Derudover er symptomerne på en blodprop helt afhængige af, hvor blodproppen sidder i kroppen - om proppen fx sidder i hjertemusklen, hjernen, i et øje eller underbenet.

De mest almindelige blodpropsygdomme er:

  • blodprop i hjertet
  • blodprop i hjernen, fx som følge af atrieflimren og -flagren
  • blodprop i lungen (en hyppig konsekvens af dyb årebetændelse)
  • pulsåresygdom i benene med risiko for koldbrand
  • dyb årebetændelse i benene (årebetændelsen sidder i de dybe vener).
De nærmere symptomer er beskrevet i hver sin artikel om den specifikke blodpropsygdom. Dem kan du finde ved at klikke herunder:
Læs også: Blodprop i hjertet
Læs også: Blodprop i hjernen
Læs også: Blodprop i lungen

Årsager til blodpropsygdomme

Til trods for det fælles slutprodukt - blodproppen – kan en blodpropsygdom have mange forskellige årsager. Det er fx afgørende, om blodproppen sidder i en pulsåre (arterie) eller i en returblodåre (vene), eller om den har revet sig løs fra sit dannelsessted og først lukker af for blodtilførslen et andet sted længere ude i kredsløbet.

Arterie-blodpropper

Blodprop i hjertets kranspulsårer, blodprop i hjernen og kredsløbssygdom i benene er typiske eksempler på blodpropsygdom i arterier.

Arterie-blodpropper skyldes oftest åreforkalkning, hvor risikofaktorerne bl.a. omfatter:

  • forhøjet kolesterol i blodet
  • forhøjet blodtryk
  • rygning
  • sukkersyge
  • overvægt og for lidt motion
  • arvelig tilbøjelighed til åreforkalkning og blodpropper

Vene-blodpropper og blodprop i lungen

Dyb årebetændelse i benene opstår i de dybe vener - i underben, lår eller underlivet, hvor blodproppen bliver siddende, eller river sig løs og føres med blodstrømmen mod højre side af hjertet og derfra til lungerne.
En blodprop i lungen kommer formentlig altid med det langsomme veneblod op fra benene eller underlivet, passerer igennem højre side af hjertet og tilstopper til sidst større eller mindre dele af lungernes pulsårer.

Denne type blodprop kan skyldes:

  • inaktivitet, fx ved langvarigt sengeleje, gipsbandage om benet, lammelser eller efter langvarige, stillesiddende rejser i fly eller bil. Dette skyldes, at optimal sikring af blodstrømmen i benenes vener kræver bevægelse af benmusklerne ('venepumpen').
  • kirurgi og infektioner (langvarigt sengeleje, operations-stress mv)
  • åreknuder og dyb venebetændelse i benene
  • fedme
  • visse kræftsygdomme
  • østrogenholdige p-piller og anden medicin med kvindeligt kønshormon
  • væskemangel
  • graviditet, fx i forbindelse med længerevarende sengeleje
  • arvelige forstyrrelser af blodets størkningsevne, fx Faktor V Leiden mutation.

Blodprop i hjernen ved atrieflimren

Atrieflimren ('hjerteflimmer') kan give anledning til blodpropper, som dannes i venstre hjerteforkammer og derefter føres med blodet op i hjernen, eller sjældnere til øjne, nyrer, andre indre organer, arme eller ben.

Risikoen øges ved:

  • forhøjet blodtryk
  • hjertesvigt
  • alder over 65 år
  • man er kvinde
  • diabetes
  • tidligere blodprop i hjernen
  • kendt åreforkalkningssygdom, fx tidligere blodprop i hjerte eller ben
Ved alle typer blodpropsygdom - uanset andre årsager - stiger risikoen betragteligt med alderen, og det samme gælder, hvis man tidligere har haft en blodprop.

Faresignaler

Søge læge akut (ring 112), hvis du oplever symptomer på blodprop (hos dig selv eller andre). Konsekvenserne af blodpropsygdom er alvorlige, og akut behandling kan ofte mindske risikoen for død og invaliditet.

Hvad kan man selv gøre ved blodpropsygdomme

Der er meget, du selv kan gøre for at forebygge blodpropper. Vigtigst er ændring af livsstil, så du mindsker risikoen for åreforkalkning.

Arterie-blodpropper

 Du skal:

  • holde op med at ryge
  • spise fedtfattig kost
  • motionere dagligt
  • undgå overvægt
  • få tjekket blodtrykket og kolesteroltal
Derudover kan medicinsk forebyggelse komme på tale.

Vene-blodpropper

På lange fly- og busrejser er det vigtigt med 5-10 minutters fod- og bengymnastik hver time og at undgå dehydrering, dvs. drikke rigeligt og ikke drikke alkohol.

Indtag af acetylsalicylsyre (500mg) om aftenen inden rejsen og anvendelse af elastiske støttestrømper anbefales ofte.

Hvor udbredt er blodpropsygdomme? 

Hvert år rammes et stort antal danskere af en blodpropsygdom. De mest almindelige er blodprop i hjertet, hjernen og lungerne.

Undersøgelse for blodpropsygdomme

Undersøgelse for blodpropsygdomme omfatter fx:

  • Hjertekardiogram
  • Røntgenundersøgelser, fx kontrastundersøgelse af kranspulsårerne (koronararteriografi) eller benpulsårer, samt CT-scanning af hjerte og lunger med kontrast
  • Ultralydsskanning af fx hjerte, halsarterier og benvener
  • Blodprøver
I de fleste tilfælde er det ikke vanskeligt at stille den rigtige diagnose med det samme. Dog kan nogle blodpropper være så små, at symptomerne vil være svære at stille en diagnose ud fra.

Behandling af blodpropsygdomme

Den bedste behandling af blodpropper er forebyggelse. Derudover er der egentlig akut behandling, når en blodpropdannelse giver symptomer og påvises.

Behandling af arterie-blodprop

Den mest effektive behandling af en stor blodprop i hjertet er hurtigst muligt at få åbnet op for den tilstoppede kranspulsåre ved en akut ballonudvidelse, hvilket foregår på specialafdeling. Ved blodprop i hjernen kan akut behandling med blodprop-opløsende medicin (trombolyse) eller kateterbehandling med udtrækning af proppen komme på tale. Efter arterie-blodpropper gives desuden blodfortyndende medicin (blodpladehæmmer, fx hjertemagnyl) og kolesterolsænkende behandling (fx statin).

Behandling af vene-blodprop

I meget svære tilfælde af blodprop i lungerne kan det blive nødvendigt med indsprøjtning af blodprop-opløsende medicin (trombolyse). Derudover er blodfortyndende medicin (antikoagulationsbehandling) effektivt til at forhindre, at blodproppen bliver større, og til at forebygge at nye blodpropper opstår.
Denne behandling skal sædvanligvis tages i flere måneder (evt. livslangt).

Behandling af atrieflimren

Alle patienter med atrieflimren bør vurderes af deres læge med henblik på at få undersøgt, om deres individuelle risiko for en blodprop til hjernen er så høj, at langtidsforebyggelse med blodfortyndende medicin tilrådes. Desuden behandles atrieflimren med hjertemedicin, DC-konvertering (elektrisk stød) og evt. radiofrekvensablation (RFA, ’overbrænding’).

Andre navne og stavemåder for blodpropsygdomme:

  • Tromboser

Spørgsmål og svar om blodpropsygdomme

  • Blodpropper i arterierne skyldes oftest åreforkalkning. Blodpropper i vener og lunger kan skyldes ofte inaktivitet, åreknuder, dybe venebetændelse, fedme, kræft, østrogenbehandling, væskemangel og graviditet.

  • Symptomerne afhænger af, hvor blodproppen sidder men vær på vagt ved brystsmerter, smerter i venstre arm, åndenød, hjertebanken, svimmelhed, besvimelse, lammelse, talebesvær, synsforstyrrelser, hovedpine og koldsved.

  • Blodprop i hjertet kan behandles med en ballonudvidelse. Blodpropper i hjernen og i venerne kan behandles med blodpropopløsende medicin.

    Samtidig og efterfølgende kan man behandle med blodfortyndende medicin.

  • Du kan selv forebygge blodpropper med sund fedtfattig kost, daglig motion, ingen rygning og ved at undgå overvægt.

    Sammen med lægen kan du aftale kontrol af blodtryk, kolesteroltal og forebyggende medicin.


Artiklen er rettet d 04-11-2022