Blodpropsygdomme er sygdomme, der opstår som følge af, at man får en blodprop. Selve blodproppen kan i princippet opstå overalt i kroppen.
Der er ét væsentligt fællestræk ved alle blodpropper: Når blodtilførslen til et organ stopper, vil en større eller mindre del af organet tage skade.
Derudover er symptomerne på en blodprop helt afhængige af, hvor blodproppen sidder i kroppen - om proppen fx sidder i hjertemusklen, hjernen, i et øje eller underbenet.
De mest almindelige blodpropsygdomme er:
De nærmere symptomer er beskrevet i hver sin artikel om den specifikke blodpropsygdom. Dem kan du finde ved at klikke herunder:
Læs også: Blodprop i hjertet
Læs også: Blodprop i hjernen
Læs også: Blodprop i lungen
Læs også: Atrieflimren og -flagren
Til trods for det fælles slutprodukt - blodproppen – kan en blodpropsygdom have mange forskellige årsager. Det er fx afgørende, om blodproppen sidder i en pulsåre (arterie) eller i en returblodåre (vene), eller om den har revet sig løs fra sit dannelsessted og først lukker af for blodtilførslen et andet sted længere ude i kredsløbet.
Blodprop i hjertets kranspulsårer, blodprop i hjernen og kredsløbssygdom i benene er typiske eksempler på blodpropsygdom i arterier.
Arterie-blodpropper skyldes oftest åreforkalkning, hvor risikofaktorerne bl.a. omfatter:
forhøjet kolesterol i blodet
forhøjet blodtryk
rygning
diabetes
overvægt og for lidt motion
arvelig tilbøjelighed til åreforkalkning og blodpropper
Dyb årebetændelse i benene opstår i de dybe vener i underben, lår eller underlivet, hvor blodproppen bliver siddende, eller river sig løs og føres med blodstrømmen mod højre side af hjertet og derfra til lungerne.
En blodprop i lungen kommer formentlig altid med det langsomme veneblod op fra benene eller underlivet, passerer igennem højre side af hjertet og tilstopper til sidst større eller mindre dele af lungernes pulsårer.
Denne type blodprop kan skyldes:
Atrieflimren ('hjerteflimmer') kan give anledning til blodpropper, som dannes i venstre hjerteforkammer og derefter føres med blodet op i hjernen, eller sjældnere til øjne, nyrer, andre indre organer, arme eller ben.
Risikoen øges ved:
forhøjet blodtryk
hjertesvigt
alder over 65 år
diabetes
tidligere blodprop i hjernen
kendt åreforkalkningssygdom, fx tidligere blodprop i hjerte eller ben
Søge læge akut (ring 112), hvis du oplever symptomer på blodprop (hos dig selv eller andre).
Konsekvenserne af blodpropsygdom er alvorlige, og akut behandling kan ofte mindske risikoen for død og invaliditet.
Der er meget, du selv kan gøre for at forebygge blodpropper. Vigtigst er ændring af livsstil, så du mindsker risikoen for åreforkalkning.
Du skal:
Derudover kan medicinsk forebyggelse komme på tale.
På lange fly- og busrejser er det vigtigt med 5-10 minutters fod- og bengymnastik hver time og at undgå dehydrering, dvs. drikke rigeligt og ikke drikke alkohol.
Indtag af acetylsalicylsyre (500mg) om aftenen inden rejsen og anvendelse af elastiske støttestrømper evt. kan komme på tale.
Hvert år rammes et stort antal danskere af en blodpropsygdom. De mest almindelige er blodprop i hjertet, hjernen og lungerne.
Undersøgelse for blodpropsygdomme omfatter fx:
Hjertekardiogram (EKG)
Røntgenundersøgelser, fx kontrastundersøgelse af kranspulsårerne (koronararteriografi) eller benpulsårer, samt CT-scanning med kontrast af hjerte og lunger eller ben
Ultralydsskanning af fx hjerte, halsarterier og benvener
Blodprøver
I de fleste tilfælde er det ikke vanskeligt at stille den rigtige diagnose med det samme. Dog kan nogle blodpropper være så små, at symptomerne vil være svære at stille en diagnose ud fra.
Den bedste behandling af blodpropper er forebyggelse. Derudover er der egentlig akut behandling, når en blodpropdannelse giver symptomer og påvises.
Den mest effektive behandling af en stor blodprop i hjertet er hurtigst muligt at få åbnet op for den tilstoppede kranspulsåre ved en akut ballonudvidelse, hvilket foregår på specialafdeling. Ved blodprop i hjernen kan akut behandling med blodprop-opløsende medicin (trombolyse) eller kateterbehandling med udtrækning af proppen komme på tale. Efter arterie-blodpropper gives desuden blodfortyndende medicin (blodpladehæmmer, fx hjertemagnyl) og kolesterolsænkende behandling (fx statin).
I meget svære tilfælde af blodprop i lungerne kan det blive nødvendigt med indsprøjtning af blodprop-opløsende medicin (trombolyse). Derudover er blodfortyndende medicin (antikoagulationsbehandling) effektivt til at forminske blodproppen, og forebygge at nye blodpropper opstår.
Denne behandling skal sædvanligvis tages i flere måneder (evt. livslangt).
Alle patienter med atrieflimren bør vurderes af deres læge med henblik på at få undersøgt, om deres individuelle risiko for en blodprop til hjernen er så høj, at langtidsforebyggelse med blodfortyndende medicin tilrådes. Desuden behandles atrieflimren med hjertemedicin, DC-konvertering (elektrisk stød) og evt. radiofrekvensablation (RFA, ’overbrænding’).
Blodprop i hjernen (slagtilfælde)
En blodprop i hjernen er den hyppigste årsag til apopleksi (85%). Hos de sidste 15 % er årsagen en hjerneblødning.
Blodprop i lungerne
Blodprop i lungernes pulsårer bremser blodets strømning igennem lungerne. Det kan medføre, at højre side af hjertet, som sender blod ud i lungerne, bliver overbelastet.
Forhøjet blodtryk (hypertension)
Forhøjet blodtryk betyder, at blodtrykket konstant er højere end 140/90 mmHg, som er grænsen for normalt blodtryk. For højt blodtryk kan give alvorlige følgesygdomme.
Blodtryksmedicin
Blodtryksmedicin reducerer blodtrykket, men afhjælper samtidig mange andre sygdomme især hjerte-kar-sygdomme.
