Hjerte- og kredsløbssygdomme
Hjertekarsygdomme
Hjertekarsygdomme er lidelser i hjerte og/eller kar, der typisk skyldes åreforkalkning, som giver forsnævringer af pulsårerne og risiko for blodprop i fx hjerte eller hjerne.
Symptomerne ved hjertekarsygdomme afhænger af hvilket organ, der er berørt:
- Hjerte: Hjertekrampe, blodprop i hjertet, hjertesvigt med åndenød og hævede ben, rytmeforstyrrelser med hjertebanken, svimmelhed, besvimelser eller pludselig død.
- Hjerne: Blodprop eller blødning i hjernen (apopleksi/slagtilfælde), fx med talebesvær, synsproblemer, lammelser, kramper eller evt. demens.
- Ben: Vindueskiggersyge, blodprop i benpulsårer med bensår og koldbrand.
- Nyrer: Nyresvigt.
- Kønsorganer: Impotens.
Selv betydelige grader af åreforkalkning eller blodtryksforhøjelse giver til tider ingen symptomer. Til gengæld er akut blodprop i hjertet og blodprop eller blødning i hjernen hovedårsager til pludselig død.
Årsager til hjertekarsygdomme
Hovedårsagen til hjertekarsygdomme er åreforkalkning, som medfører formindsket blodtilførsel til vævene og risiko for blodprop eller karbristning.
Risikofaktorer for åreforkalkning:
- Alder
- Rygning
- Arvelig tilbøjelighed til åreforkalkningssygdom (blodprop, slagtilfælde mv. i tidlig alder hos forældre eller søskende)
- Forhøjede kolesteroltal i blodet
- Overvægt, specielt med fedtet på maven (æbleform)
- Det mandlige køn
- Kvinder efter menstruationsophør
- Diabetes 2 (diabetes mellitus)
- Forhøjet blodtryk
- Manglende motion.
Risikofaktorerne følges ofte ad, og risikoen for åreforkalkningssygdom stiger næsten eksponentielt med antallet af risikofaktorer. Hvis man fx har 2 risikofaktorer, forøges den samlede risiko for åreforkalkningssygdom med op imod 2x2 - altså 4 gange.
Faresignaler
Selvom man ikke har nogen symptomer, er samtidig tilstedeværelse af mange risikofaktorer for åreforkalkning i sig selv et faresignal.
Hvis man har symptomer, må man mistænke åreforkalkning eller anden hjertekarsygdom, specielt hvis man har mange risikofaktorer. Symptomerne kræver lægeundersøgelse for at afklare diagnose og behandlingsbehov.
Hvad kan man selv gøre ved hjertekarsygdomme?
Forebyggelse af åreforkalkning kræver, at man gør op med sine risikofaktorer:
- Hold op med at ryge
- Forsøg at tabe dig, hvis du lever med overvægt
- Dyrk motion - mindst ½ time om dagen
- Spis hjertevenligt (mindre mættet dyrisk fedt; mere fisk, fiber og grønt)
- Evt. diabetes 2 eller blodtryksforhøjelse skal være under kontrol
- Få målt dine kolesteroltal ved en blodprøve, hvis du har flere risikofaktorer, er arveligt disponeret til blodpropper, eller du lider af åreforkalkningssygdom
- Begræns alkoholindtaget, hvis det ligger over 2 (mænd) eller 1 (kvinder) genstande om dagen
- Overvej sammen med familien at tage et førstehjælpskursus i hjertestopbehandling
- Følg lægens råd om forebyggelse og behandling
Hvor udbredt er hjertekarsygdomme?
Hjertekarsygdomme er folkesygdomme i de vestlige samfund. Deres hyppighed stiger med levealderen, og flere hundrede tusinde danskere er i behandling for hjertekarsygdomme.Hvordan udvikler hjertekarsygdomme sig?
Selvom de fleste med alderen får åreforkalkning, udvikler de ikke nødvendigvis åreforkalkningssygdom.
Åreforkalkningssygdom kan ikke direkte helbredes. Symptomerne kan dog lindres og sygdommens udvikling kan hæmmes betydeligt ved (livslang) medicinsk og evt. kirurgisk eller kateter-behandling, samt ved at man selv gør en aktiv indsats for et sundere liv.
Undersøgelse for hjertekarsygdomme
Generelt bør man som voksen, og specielt hvis man har andre risikofaktorer for åreforkalkning og diabetes (også selvom man ikke har nogen symptomer), få målt sit:- Kolesteroltal
- Blodtryk
- Blodsukker.
Ved symptomer på åreforkalkning afhænger undersøgelserne af det berørte organ, og der kan fx være behov for:
- Røntgen, CT-scanning, ultralydsscanning mv.
- Undersøgelser, hvor man får sprøjtet kontraststof ind i pulsårerne (fx kranspulsårer eller benpulsårer) for at påvise forsnævringer eller tilstopninger.
Ved forhøjet blodtryk vil lægen ofte undersøge, om blodtrykket har beskadiget vitale organer. Det kan fx ske med:
- Elektrokardiogram (ekg)
- Røntgenundersøgelse af hjerte/lunger
- Ultralydsscanning af hjertet (ekkokardiografi)
- Nyreundersøgelse (renografi)
- Urin- og blodprøver
- Undersøgelse af øjne med oftalmoskopi.
Behandling af hjertekarsygdomme
Udgangspunktet for behandling af hjertekarsygdomme er, at man reducerer risikofaktorerne:- Kosten bør opstrammes, oftest med færre kalorier og mindre indtag af mættet dyrisk fedt, til fordel for mere fisk, fiber og grønt
- Vægttab, hvis man har overvægt
- Fiskeolier (omega-3 flerumættede fedtsyrer) kan formindske dødeligheden efter blodprop i hjertet
- Mere motion.
Derudover vil der ofte være behov for medicinsk og evt. kirurgisk- eller kateter-behandling.
Medicinsk behandling
Åreforkalkningssygdom behandles generelt med:
- Blodpropsforebyggende medicin (små doser acetylsalicylsyre, ’Hjertemagnyl’)
- Kolesterolsænkende medicin (statiner mv.)
- Evt. ACE-hæmmere.
Læs også:
Åreforkalkning
Disse typer af behandling kan også komme på tale hos raske, som har mange risikofaktorer.
Det er vigtigt at disse risikofaktorer (vægt, kolesteroltal, blodtryk, diabetes osv.) er velbehandlede og i øvrigt retter den medicinske behandling sig imod det berørte organ.
Kirurgisk- eller kateter-behandling
Ved ballonudvidelse udvides karret og åbnes med et ballonkateter, der kortvarigt føres ind til den berørte pulsåre gennem huden under lokalbedøvelse, hvorefter der sædvanligvis sættes en metalforing (stent).
Andre muligheder er kirurgisk oprensning af pulsåren eller bypass-operation, hvor man syr omkørsler på (ofte i form af udtagne vener fra benet), så blodet kan løbe forbi det forsnævrede eller tilstoppede sted.
Andre navne og stavemåder for hjertekarsygdomme:
- Hjertelidelser
Artiklen er opdateret d 25-10-2022
