Artboard 1
Hjerte og kredsløb

Hjerterytmeforstyrrelse (Arytmi)

Hjerterytmeforstyrrelse (arytmi) kan komme til udtryk som unormalt hurtig hjerterytme (takykardi), langsom hjerterytme (bradykardi og hjerteblok) eller andre rytmeforstyrrelser, fx ekstraslag (ekstrasystoler).

Symptomer på hjerterytmeforstyrrelser

Symptomerne på hjerterytmeforstyrrelse varierer meget.
  • Hurtig hjerterytme eller løb af mange ekstraslag kan give svimmelhed eller tilløb til besvimelse, hvor det føles som, at blodet løber fra hovedet.
  • Længerevarende og/eller meget hurtig hjerterytme (fx over 150 slag i minuttet), kan medføre brystsmerter, hjertesvigt med vand i lungerne eller besvimelse. Ondartede rytmeforstyrrelser kan i værste tilfælde give hjertestop.
  • Langsom hjerterytme og længere pauser i hjerterytmen kan medføre svimmelhed, sortnen for øjnene eller besvimelse.
  • Længerevarende perioder med for langsom hjerterytme kan give træthed og evt. hjertesvigt.
  • Anfaldsvis hjertebanken (palpitation) kan give en ubehagelig følelse af uregelmæssig hjerterytme, flere ekstraslag i træk eller fornemmelse af pauser mellem hjerteslagene.

Årsager til hjerterytmeforstyrrelser

Ved hjerterytmeforstyrrelse er den elektriske aktivitet i hjertet forstyrret, så den normale såkaldte sinusrytme er påvirket, og hjertet slår unormalt. 

Hjerterytmeforstyrrelse kan forekomme:

  • i forbindelse med en hjertesygdom, hvor hjertemusklen er beskadiget eller belastet, fx ved kranspulsåreforkalkning, hjerteinfarkt, forhøjet blodtryk, hjertesvigt, hjerteklaplidelse, medfødt hjertesygdom eller hjertemuskelsygdom.
  • når hjertet er belastet i relation til fx lungelidelser (fx kronisk bronkitis), forhøjet stofskifte, blodmangel eller i forbindelse med et slagtilfælde.
  • ved sjældnere medfødte hjerterytmeforstyrrelser, hvor der fx er en ekstra "ledningsvej" i hjertet eller en forstyrrelse af hjertets elektriske kanaler
  • pga. ydre påvirkninger, fx elektrisk stød eller et kraftigt slag på brystet.
Hurtig hjerterytme og ekstraslag ses også i stressreaktioner (fx i relation til operation, chok, angstanfald og raseri) og visse hurtige rytmeforstyrrelser kan desuden fremkaldes af kemiske stoffer (fx koffein, nikotin, alkohol og kokain). Hjerterytmeforstyrrelse kan også i sjældnere tilfælde være fremkaldt af lægemidler.

Faresignaler

Generende eller gentagne tilfælde med hjertebanken, svimmelhed eller besvimelser bør altid føre til lægekontakt, specielt hvis man i forvejen er hjertesyg og får medicin.

Hvad kan man selv gøre ved hjerterytmeforstyrrelser?

For at nedsætte belastningen på hjertet, er det altid fornuftigt at leve hjerterigtigt, dvs.:

  • Stop rygning
  • Tab dig, hvis du er overvægtig
  • Dyrk motion
  • Spis hjertevenligt
  • Evt. sukkersyge eller blodtryksforhøjelse skal være under kontrol
  • Få målt dine kolesteroltal ved en blodprøve
  • Begræns alkoholindtaget, hvis det ligger over 2 (mænd) eller 1 (kvinder) genstande om dagen
  • Følg lægens råd
  • Overvej sammen med familien at tage et kursus i genoplivning
Da hurtig hjerterytme og ekstraslag kan skyldes udtalt stress og uregelmæssig livsførelse, samt fx koffein, nikotin, alkohol og kokain, bør disse belastninger undgås.

Mineraler

Mineraler som kalium, magnesium og kalcium spiller en betydelig rolle for hjertets elektriske aktivitet, og man skal derfor være opmærksom på, at man får kalium fra fx frugter og grøntsager, magnesium fra fx nødder, bønner, klid og fisk. 

Hvor udbredt er hjerterytmeforstyrrelser?

Hjerterytmeforstyrrelser er generelt set et normalt fysiologisk fænomen uden sundhedsmæssig betydning. Hyppigheden af mere vedvarende og symptomgivende hjerterytmeforstyrrelse stiger med alderen og afhænger af den enkelte type forstyrrelse. Fx ses atrieflimren hos omkring 10% af alle over 70 år.

Hvordan udvikler hjerterytmeforstyrrelser sig?

Prognosen afhænger af hjerterytmeforstyrrelsens karakter, årsag og behandlingsmulighed.

Hvis rytmeforstyrrelsen er mild og ufarlig og ikke relaterer sig til en regulær hjertelidelse, kan problemet ofte gå i ro af sig selv. I andre tilfælde er der behov for medicin og evt. andre behandlingsformer. I værste tilfælde er hjerterytmeforstyrrelser livstruende.

Undersøgelse for hjerterytmeforstyrrelser

En undersøgelse for hjerterytmeforstyrrelse kan inkludere:

  • Elektrokardiogram (ekg), der kan vise evt. hjerterytmeforstyrrelse
  • Cykeltest (arbejds-ekg) for at provokere et anfald af rytmeforstyrrelse (udløst af anstrengelse).
  • Langtids-ekg-registrering, hvor man udstyres med en båndoptager, der optager hjertets elektriske aktivitet døgnet rundt (fx i 48 timer).
  • Elektrofysiologisk undersøgelse, hvor tynde elektrodekateter under lokalbedøvelse føres ind i hjertet for at registrerer de elektriske impulser.
  • Ultralydsskanning af hjertet (ekkokardiografi) er ofte nødvendig, bl.a. for at undersøge hjertets pumpefunktion og udelukke sygdom i fx hjerteklapperne.
  • Evt. kontrastundersøgelse af kranspulsårerne (koronararteriografi) for at vurdere evt. kranspulsåreforkalkning.

Behandling af hjerterytmeforstyrrelser

Visse hjerterytmeforstyrrelser (fx ekstraslag) er almindelige og kræver ofte ingen behandling udover evt. livsstilsændring, fx i form af motion, meditation eller anden afspændingsteknik.

Medicinsk behandling

I andre tilfælde kan der være behov for medicin med specifik virkning imod hjerterytmeforstyrrelse (antiarytmika). Disse midler kan være kraftige med en vis risiko for alvorlige bivirkninger.

Ved længerevarende tilfælde af hjerteflimmer (atrieflimren) er der ofte behov for blodfortyndende medicin (AK-behandling) for at modvirke blodpropper, der kan føres fra hjertet til hjernen.

Kirurgisk behandling

Andre hjerterytmeforstyrrelser kræver indoperering af en lille elektrisk enhed, for at opnå en mere vedvarende kontrol med hjerterytmen. 
  • Almindelig pacemaker - indopereres under kravebenet i lokalbedøvelse ved symptomgivende langsom hjerterytme (hjerteblok-bradykardi). Pacemakeren sender små elektriske impulser til hjertemusklen for at opretholde en passende hjerterytme.
  • ICD-pacemaker (implanterbar cardioverter-defibrillator) ved risiko for livstruende hurtig hjerterytmeforstyrrelse (dvs. egentligt hjertestop). Denne "hjertestarter" giver automatisk stød, hvis behovet skulle opstå ved ondartede hjerterytmeforstyrrelser.

Andre navne og stavemåder for hjerterytmeforstyrrelser:

  • Hjertearytmier
  • Takykardi
  • Bradykardi

Elektrisk behandling

Anvendelse af et elektrisk stød 'udefra' (såkaldt DC-stød/konvertering) kan komme på tale for at bryde en rytmeforstyrrelse og genoprette sinusrytmen, fx ved hjerteflimmer eller i kritiske situationer med voldsomt hurtig hjerterytme eller hjertestop.

Visse former for hjerterytmeforstyrrelse kan behandles med kateterbehandling, såkaldt radiofrekvens ablation (RFA), der ofte én gang for alle "slukke" for hjerterytmeforstyrrelsen.