Bihulebetændelse opstår ofte i kølvandet på en forkølelse, fordi bakterier fra næsen spredes til bihulerne. Det giver typisk trykkende smerter i overkæben eller panderegionen.
Apotekerne vaccinerer mod influenza i vaccinationssæsonen, som starter 1. oktober 2023.
Borreliose (borrelia) skyldes bakterien Borrelia burgdorferi. Infektionen overføres til mennesker ved bid af skovflåt og kan være alvorlig, hvis den ikke behandles i tide.
Forkølelse er en virussygdom, der oftest viser sig med snue, kradsen i halsen og lidt hoste. Den varer typisk en uges tid. Forkølelse smitter.
Halsbetændelse skyldes betændelse i mandlerne pga. bakterier, typisk ledsaget af feber. Ondt i halsen kan dog også skyldes halskatar eller kyssesyge.
Hiv er et virus, som ødelægger det menneskelige immunsystem, hvilket medfører en række livstruende infektioner. Personer, som lever med hiv og er velbehandlede, har en forventet levetid som personer, som lever uden hiv.
Influenza er en virussygdom, som ofte starter pludseligt med almen sygdomsfornemmelse, høj feber, tør hoste, hovedpine og muskel- og ledsmerter.
Kyssesyge (mononukleose) er en type halsbetændelse, der skyldes virus i modsætning til almindelig halsbetændelse, som skyldes bakterier. Man kan kun få kyssesyge en gang.
Leverbetændelse (hepatitis) kan have mange forskellige årsager. Ofte skyldes det infektioner, men alkohol, samt visse lægemidler og sygdomme, kan også forårsage leverbetændelse.
Næseblod kommer fra et bristet blodkar i den forreste eller bageste del af næsen. Der kan være mange grunde til, at man får næseblod.
Stafylokokker er en gruppe bakterier, som findes på huden hos mennesker. De fleste giver kun overfladiske infektioner, mens infektion med de såkaldt gule stafylokokker (Staphylococcus aureus) kan være alvorlig.
Stivkrampe er en frygtet sygdom, som skyldes, at giftstof fra bakterien Clostridium tetani angriber hjernen og lammer de nerver, der får musklerne til at slappe af.
Tuberkulose er en smitsom sygdom, der kan angribe næsten alle organer, men oftest rammer lungerne. Det er bakterien mycobacterium tuberculosis, der er skyld i tuberkulose.
COVID-19 er en sygdom, som skyldes smitte med coronavirus.
