Artboard 1
Infektioner

Leverbetændelse (hepatitis)

Leverbetændelse (hepatitis) kan have mange forskellige årsager. Ofte skyldes det infektioner, men alkohol samt visse lægemidler og sygdomme kan også forårsage leverbetændelse.

Hvad er leverbetændelse? 

Når man taler om leverbetændelse, er det nogle særlige vira, man tænker på. De har bogstavsbetegnelser fra A til E (fx hepatitis A virus, hepatitis B virus, osv.). Hepatitis D virus og E virus er begge meget sjældne i Danmark, og derfor er det udelukkende hepatitis A, B og C, der bliver omtalt her.

Man skelner mellem:

  • Akut leverbetændelse, som er den sygdom der opstår kort tid efter smitten. Både hepatitis A, B og C kan give akut leverbetændelse. Hepatitis C dog sjældent.
  • Kronisk leverbetændelse, som er den sygdom der opstår, hvis smitten forbliver i leveren i mere end 6 måneder. Kun hepatitis B og C kan blive kronisk. Hepatitis A bliver aldrig kronisk.

Symptomer på leverbetændelse 

Kronisk leverbetændelse giver ingen eller få symptomer, medmindre der er senfølger i form af skrumpelever eller leverkræft. Nogle smittede er dog trætte og har smerter i leddene.

Akut leverbetændelse, hvad enten det er hepatitis A, B eller C - giver altid følgende typiske symptomer:

  • kvalme
  • madlede
  • træthed
  • trykken i maven under ribbenene på højre side
  • ondt i leddene
  • lidt feber

Efter nogle dage/uger kan man få:

  • gulsot (huden og det hvide i øjnene bliver gult)
  • lys afføring
  • meget mørk urin
  • evt. hudkløe.
Når der først er kommet gulsot, får man det ofte hurtigt bedre og vil typisk føle sig helt rask efter 2-4 uger.

Inkubationstid for leverbetændelse

Tiden fra smittetidspunktet til symptomerne starter er:
  • Ved hepatitis A: 2-6 uger
  • ved hepatitis B: 6-26
  • ved hepatitis C: 3-20 uger.

Medicinsk forebyggelse af hepatitis A

Hepatitis A kan forebygges med vaccination. To doser vaccine gives med ca. 6 måneders interval. Vaccinen er effektiv allerede 14 dage efter første dosis, og efter anden dosis beskytter vaccinen livslangt. Den langvarige beskyttelse efter anden dosis opnås, selvom der går op til 2 år mellem vaccinationerne.

Medicinsk forebyggelse af hepatitis B

Hepatitis B kan forebygges med vaccination både hos voksne og nyfødte:

  • Voksne skal have 3 doser vaccine. Anden dosis gives ca. 1 mdr. efter første dosis, 3. dosis ca. 6 mdr. efter første dosis. Vaccinen virker hos de fleste (raske, voksne) i mindst 20 år og, såfremt der er udviklet antistof, målt 1 måned efter den sidste vaccination, formentlig livslangt. Virkningen kan være mindre effektiv hos svage eller syge personer.
  • Nyfødte børn, hvis mødre har kronisk hepatitis B, skal have vaccinen sammen med hepatitis B immunglobulin ved fødslen og efter 1, 2 og 12 måneder. Cirka 5 % af børn, født af kvinder med kronisk hepatitis B, viser sig at være smittede trods ovenstående vaccination.

Medicinsk forebyggelse af hepatitis C

Der findes endnu ingen vaccine mod hepatitis C.

Årsager til leverbetændelse

Efter smitten formerer virus sig i levercellerne. Det fremkalder en modreaktion fra kroppens immunforsvar, og der opstår leverbetændelse. Denne reaktion har det formål at udrydde virus. Det lykkes ofte, men ikke altid. Hvis virus ikke udryddes, vil leverbetændelse blive kronisk.

Risiko for kronisk leverbetændelse

  • Hepatitis A: Bliver aldrig kronisk.
  • Hepatitis B: Bliver kronisk hos 5 % af smittede voksne, 5-10 % af smittede børn og 90 % af smittede nyfødte.
  • Hepatitis C: Bliver kronisk hos cirka 60 % af alle smittede.
Ved kronisk leverbetændelse er der vedvarende betændelse i leveren, mild eller mere udtalt. Ved udtalt og mangeårig leverbetændelse kan man ende med at få skrumpelever eller leverkræft.

Smittemåder 

Hepatitis A

  • Smitter via afføring. Enten ved direkte kontakt eller via forurenede drikke- eller madvarer

Hepatitis B

  • Ubeskyttet sex
  • Blod
  • Fra en smittet mor til hendes nyfødte barn
  • Yderst sjældent ved tæt ikke-seksuel kontakt i familier og institutioner, fx ved kontakt med blod fra små sår. Smitte sker ikke ved almindelig social kontakt.

Hepatitis C

  • Blod
  • Ubeskyttet sex
  • Sjældent fra en smittet mor til hendes nyfødte barn

Hvad kan man selv gøre?

Der findes en række ting, man selv kan gøre for at undgå smitte:

Hepatitis A

  • Hold generel god hygiejne. Vær særlig omhyggelig med håndvask og køkkenhygiejne, hvis et medlem af husstanden har hepatitis A
  • Spis og drik fornuftigt under rejse til områder i verden, hvor hygiejnen er dårlig
  • Overvej vaccination ved fx: rejse til områder, hvor hepatitis A er hyppig; en i husstanden har hepatitis A; modtagelse af adoptivbarn fra områder, hvor hepatitis A er hyppig; kronisk hepatitis C eller stofmisbrug, idet hepatitis A kan have alvorligt forløb i disse grupper

Hepatitis B

  • Undgå ubeskyttet sex
  • Del ikke sprøjter og kanyler med andre
  • Del ikke tandbørste eller barbergrej med en smittet
  • Overvej vaccination ved fx: en i husstanden har kronisk hepatitis B; en i institutionen (vuggestue, børnehave eller botilbud) har kronisk hepatitis B; en fast seksualpartner har kronisk hepatitis B; stofmisbrug; mange skiftende sexpartnere (især homoseksuelle mænd); hospitalsansatte med hyppig blodkontakt; altid til børn født af mødre med hepatitis B.

Hepatitis C

  • Del ikke sprøjter og kanyler med andre
  • Del ikke tandbørste eller barbergrej med en smittet

Hvis man er smittet

  • Spis en varieret og sund kost, som man har lyst til.
  • Ved akut hepatitis bør alkohol helt undgås, indtil man føler sig rask, og blodprøverne er normale.
  • Ved kronisk hepatitis C bør alkoholindtag så vidt muligt undgås, idet alkohol forværrer forløbet af sygdommen.

Hvor udbredt er leverbetændelse? 

Der opdages hvert år omkring 100 tilfælde af akut leverbetændelse i Danmark, men det reelle tal er højere, da ikke alle smittede søger læge. Hepatitis A er den mest almindelige form.
I Danmark lever skønsmæssigt 11.000 personer med kronisk hepatitis B og 21.000 personer med kronisk hepatitis C.

Eksempler på personer med særlig stor risiko for at have eller få hepatitis B:

  • Personer, der har ubeskyttet sex med mange partnere
  • Børn, hvis mødre har kronisk hepatitis B
  • Mænd, der har sex med mænd
  • Seksualpartnere til personer med kronisk hepatitis B
  • Hustandsmedlemmer til personer med kronisk hepatitis B
  • Personer, der kommer fra områder i verden, hvor forekomsten af hepatitis B er høj (Asien, Afrika og Sydamerika)
  • Stofmisbrugere (nuværende eller tidligere)
  • Personer med kronisk hepatitis C eller HIV infektion
  • Personer med skrumpelever

Eksempler på personer med særlig stor risiko for at have eller få hepatitis C:

  • Stofmisbrugere (nuværende eller tidligere)
  • Mænd, der har sex med mænd
  • Personer med uforklarlig forhøjelse af levertal (ALAT)
  • Personer med hæmofili (blødersygdom)
  • Personer, der har fået blodtransfusion, før man begyndte at teste donorblod i 1991
  • Personer, der har fået blod, er blevet opereret eller har fået injektioner under ophold i lande, hvor den hygiejniske standard er dårlig
  • Børn, hvis mødre har kronisk hepatitis C.

Hvordan udvikler leverbetændelse sig? 

Akut leverbetændelse går sædvanligvis over af sig selv i løbet af få uger. Nogle smittede kan dog være trætte og uoplagte i flere måneder. I meget sjældne tilfælde (1/1000) kan leverens funktion svigte helt og medføre døden.

Kronisk leverbetændelse kan over en længere årrække medføre risiko for skrumpelever og leverkræft. Tyve år efter smitten har ca. 20 % udviklet skrumpelever, og blandt disse vil nogle få også udvikle leverkræft.

Undersøgelse for leverbetændelse 

Diagnosen kan stilles ved undersøgelse af blodprøver. Ved kronisk leverbetændelse vurderes sygdommens sværhedsgrad ved at undersøge arvævsdannelsen i leveren med en slags ultralydsundersøgelse, der kaldes fibroskanning, eller ved en vævsprøve (biopsi) fra leveren, som tages i lokalbedøvelse.

Behandling af leverbetændelse

Der er ikke med sikkerhed påvist effekt af medicinsk behandling af akut leverbetændelse. Formålet med behandlingen af kronisk leverbetændelse er at forebygge udvikling af skrumpelever.

Behandling af hepatitis B

Hepatitis B kan behandles med enten virusmidler, der gives som tabletter, ofte enten i flere år eller livslangt, eller med interferon, der gives som indsprøjtninger i cirka 1 år. Det er yderst sjældent, at man bliver virusfri.

Andre navne og stavemåder for leverbetændelse:

  • Hepatitis

Behandling af hepatitis C

Hepatitis C behandles med en tabletbehandling, der består af en kombination af flere virusmidler, som gives i 12-24 uger. Der er mere end 90 % chance for at blive virusfri efter denne behandling.
Såfremt der forud for behandling var konstateret skrumpelever, skal man til løbende kontrol, idet der forbliver en øget risiko for udvikling af leverkræft, også selvom man er helbredt for selve virusinfektionen.