Chat with us, powered by LiveChat Hælspore – smertefuld skade af senepladen under foden
Knogler, muskler og led

Hælspore

Hælspore er et kalkhorn på hælbenet, som har udviklet sig på grund af overbelastning af fodsålens seneplade (fascia plantaris). Udtrykket bruges ofte i flæng, i forbindelse med overbelastning af fodsålens seneplade uden at der egentlig har dannet sig nogen hælspore. Tilstanden kan give store smerter.

Symptomer på hælspore

Symptomer på hælspore:

  • Smerter under eller på indersiden af hælen.
  • Smerterne er mest udtalte ved begyndelsen af gangen eller løbet. De aftager, når foden først er varm, men vender tilbage senere hen under eller efter gangen eller løbet.
  • Der er typisk stivhed i hælen om morgenen, hvilket ofte medfører, at man halter kortvarigt. Det forsvinder ofte, når foden først er varmet op.
  • I svære tilfælde provokeres smerterne så snart man har vægten på foden, og gangen er besværliggjort.

Illustration af hælspore set fra siden og set nedefra

Illustration af hælspore
Klik her for et større billede

 

Årsager til hælspore

En hælspore er resultatet af en skadet seneplade (fascia plantaris = hælsenen) under foden. Senepladens udspring på hælbenet kan i større eller mindre grad blive overbelastet og dermed beskadiget ved gentagne kraftige afsæt (typisk løb), og som led i helingen kan der dannes en forkalkning fra senepladens hæfte på hælbenet: hælsporen. I mange tilfælde, vil hælsenen dog blot hæve, uden at der dannes forkalkning.

Mellem hælsenen og huden findes en fedtpude (hælpuden) som består af små fedtholdige kamre omringet af små kar. Hælpuden er en vigtig støddæmper. Svækkes den, kan den underliggende hælsene lettere beskadiges.

Fascia plantaris

Lægmusklen er forbundet til bagsiden af hælbenet gennem achilles-senen. Under foden strækker sig en kraftig seneplade (fascia plantaris) mellem undersiden af hælbenet og tæerne. Denne seneplade er med til at opretholde fodens længdebue. Den belastning, foden udsættes for ved gang og løb, dæmpes gennem fodens seneplade og en fedtpude, som sidder under hælen.

I forbindelse med gentagne kraftige afsæt og landinger kan der opstå overbelastning af senepladens udspring på hælbenet med overstrækning, inflammation (steril betændelse) eller delvis overrivning af senepladen til følge. Er senepladen først beskadiget gennem overstrækning, inflammation eller delvis overrivning, kan der som led i helingen udvikles en hælspore.

 

Risikogrupper

  • Personer med overvægt, på grund af den øgede belastning hælen udsættes for.
  • Personer med tynd hælpude.
  • Ældre, fordi den støddæmpende hælpude skrumper med alderen, og fordi senepladens stødabsorberende egenskaber aftager med alderen.
  • Personer med stive haser, hvilket vil medføre et øget træk på hælbenet. Dette resulterer i en øget belastning af fodens seneplade, som derved lettere bliver beskadiget.
  • Personer med fejlstillinger i foden (hulfod, platfod, overpronering).
  • Løb i sko med dårlig stødabsorption.
  • Pludselig ændring af fodens belastning, fx ved voldsom øgning af løbedistancen.

Hvad kan du selv gøre ved hælsporer?

Det er bedst at forebygge tilstanden eller at behandle den tidligt.

Du kan forebygge hælspore ved at overholde nogle simple forholdsregler:

  • Varm ordentlig op før løb.
  • Brug sko med god stødabsorption.
  • Brug sko, som passer dig og støtter godt om hælen.
  • Skift løbeskoene ud med passende mellemrum.
  • Opsøg en bandagist i tilfælde af fejlstillinger i foden for at få indlæg, som passer til netop din fod, da der er stor forskel på den støtte foden skal have, hvis man har hulfod, platfod, over- eller underpronation.
  • Øg løbedistancen eller løbetempoet gradvist.
  • Undgå overvægt.
  • Udspænd haser og lægge efter løbet.

Faresignaler

Hvis du dagen efter et løb har udtalt stivhed af hælen om morgenen, skal du holde en løbepause eller som minimum nedsætte løbeaktiviteten (indtil stivheden er væk), da det kan være tegn på overbelastning.

Hvor udbredt er hælspore?

Hælspore forekommer især i idrætsgrene, som indebærer stor løbe- og hoppeaktivitet. Skaden ses oftest efter 40-års alderen og hos løbere med plat- eller hulfod. Den opstår for det meste i forbindelse med, at man løber i sko med dårlig stødabsorption, eller ved at man pludselig øger træningsbelastningen.

Undersøgelse for hælspore

Diagnosen hviler på sygehistorien og den lægelige undersøgelse, hvor man typisk finder ømhed over hælen, der svarer til senepladens udspring.
  • En ultralydsscanning vil vise, om det er en simpel inflammation eller delvis overrivning af senepladen.
  • Både røntgen og ultralydsscanning kan afsløre, om du har udviklet en hælspore.

Behandling af hælsporer

Nøgleordet for behandling af hælspore er aktiv hvile, hvor du bestræber dig på at aflaste hælen, samtidigt med at du holder dig i form. Fx kan du i en periode erstatte løb med cykling og/eller svømning.
 
Smerterne kan dæmpes ved at komme tape omkring hælen.
 
Indlæg kan give lindring
 
Shock wave terapi (ESWT = extra corporeal shock wave therapy) kan også være effektfuld i de tilfælde, hvor der er påvist forkalkninger omkring hælsenen.
 
Udspænding og styrketræning af hælsenen under vejledning af fysioterapeut eller trænings app. Man skal ofte træne længe, 3-6 måneder, for at opnå effekt.
 
Afhængigt af tilstandens sværhedsgrad kan du efter aftale med din læge få inflammationsdæmpende medicin (de såkaldte gigttabletter) eller enkelte binyrebarkhormon-indsprøjtninger.
 
I særligt svære tilfælde, kan det blive nødvendigt med operation, hvor fodens seneplade spaltes.

Andre navne og stavemåder for hælspore:

  • Fascitis plantaris