Artboard 1
Knogler, muskler og led

Leddegigt (reumatoid artritis)

Leddegigt er en alvorlig autoimmun sygdom, der viser sig i form af kronisk betændelse i leddene med bl.a. smerter, hævede led og træthed til følge.

Symptomer på kronisk leddegigt

Kronisk leddegigt kan ramme alle kroppens led.

Led, der oftest rammest:

  • Håndled
  • Fingerled
  • Tåled
  • Nakke-rygsøjlen
  • Bryst- og lænderygsøjlen (sjældent).

Typiske symptomer på kronisk leddegigt:

  • Leddene gør ondt, hæver, bliver varme og ømme.
  • Bevægeligheden aftager.
  • Ofte angribes også slimsække og seneskeder.
  • Der er typisk stivhed af leddene om morgenen, som kan vare op til flere timer.
  • Mange bliver trætte, og i perioder med aktivitet i sygdommen kan der være vægttab og let feber.
Sygdommen starter typisk hurtigt og rammer mange led, men den kan også komme snigende. I få tilfælde kan sygdommen sidde i et enkelt led i årevis.
 
Leddegigt i fingrene
Ubehandlet, vil der ofte ses fremadskridende ødelæggelse af leddene og af de omkringliggende sener og ledbånd, hvilket medfører fejlstillinger af leddene, som kan blive betydelige og invaliderende.
I svære tilfælde, og oftest når sygdommen har stået på i flere år, kan der komme symptomer uden for leddene.

Symptomer uden for leddene kan være:

  • Tørhed i øjne og mund (Sjøgrens sygdom).
  • Smertende sår, der har svært ved at hele.
  • Nervebetændelse og symptomer som skyldes tryk på nerver.
  • Lunge- og hjertesygdom.
  • Nyrepåvirkning - ofte som følge af udfældning af inflammationsstoffer (amyloidose).

Årsager til kronisk leddegigt

Den nøjagtige årsag til kronisk leddegigt kendes ikke.
Af ukendte grunde reagerer immunsystemet forkert og fremkalder fejlagtigt en steril betændelsesreaktion (inflammation), som angriber kroppens led. Det er formentlig en kombination af nedarvet disposition til at udvikle sygdommen, med miljøfaktorer, som får sygdommen til at bryde ud. Tobak er i den forbindelse en væsentlig risikofaktor. 

Hvad kan man selv gøre ved kronisk leddegigt?

  • Det er vigtigt at være fysisk aktiv, men samtidig skal man respektere smerterne og ikke overbelaste leddene, så længe inflammationen ikke er under kontrol.
  • Ofte kan det være nødvendigt at hvile sig nogle gange om dagen.
  • Kosten skal være alsidig, og det er vigtigt ikke at blive overvægtig.
  • Der findes ingen specielle kostprodukter eller diæter, der kan helbrede sygdommen.
  • Daglig indtagelse af 400 mg kalcium og 20 mikrogram D-vitamin anbefales på grund af risikoen for knogleskørhed .

Hvor udbredt er leddegigt?

Omkring 1 % af befolkningen har kronisk leddegigt. Hyppigheden er svagt faldende. Sygdommen rammer oftest kvinder i alderen 30 til 50 år.

Hvordan udvikler kronisk leddegigt sig?

Der er en øget hyppighed af knogleskørhed, åreforkalkning og infektioner hos personer med leddegigt.
Sygdomsforløbet er dog generelt blevet bedre i de senere år, takket være mere effektiv medicinsk behandling og stor forskningsaktivitet.

Risiko for andre sygdomme

Kronisk leddegigt er forbundet med øget risiko for knogleskørhed og hjertekarsygdomme. Risikoen for knogleskørhed afdækkes gennem DEXA-scanning, som måler indholdet af kalk i knoglerne. Risikoen for hjertekarsygdomme belyses gennem måling af kolesterolindholdet i blodet og måling af blodtryk.
 
Læs også: Knogleskørhed
læs også: Hjertekarsygdomme

Undersøgelse for kronisk leddegigt

Diagnosen stilles på baggrund af symptomer og en række undersøgelser.
  • Røntgen kan vise udtyndet brusk og ødelæggelse af den lednære knogle (erosioner).
  • UL-scanning og MR-scanning kan vise karakteristiske forandringer.
  • Blodprøver kan vise inflammationsreaktion med forhøjet sænkning og tilstedeværelse af en såkaldt reumafaktor eller anti-CCP.

Børn og leddegigt

Børn kan også få kronisk leddegigt. 

Hos børn skelner man mellem 3 forløbsformer:

  1. Den hyppigste form optræder hos børn under 4 år - især piger - og rammer kun få led. Blivende forandringer er sjældne. Hovedproblemet er tendens til regnbuehindebetændelse, som kræver hyppig kontrol og behandling.
  2. Den næsthyppigste form rammer også især piger og har et forløb, der minder om kronisk leddegigt hos voksne.
  3. Den mindst hyppige form starter med dårlig almentilstand, svingende høj feber og udslæt og først senere tilkommer ledproblemer (Still's sygdom). Kun få i denne gruppe får blivende forandringer.

Behandling af kronisk leddegigt

Der findes endnu ingen helbredende behandling af kronisk leddegigt, men det er muligt i et vist omfang at hæmme sygdomsudviklingen.
Behandlingen består af mange forskellige dele og foregår i et tæt samarbejde med behandlerne, dvs. læger, sygeplejersker og terapeuter.

Medicinsk behandling

Der findes lægemidler, som bremser eller stopper udviklingen af sygdommen (DMARD-præparater). Disse kan suppleres med antiinflammatoriske lægemidler, som modvirker smerter, ømhed og hævelse af leddene.

  • Non-biologiske DMARD-præparater. De mest brugte præparater indeholder methotrexat, sulfasalazin, klorokin eller leflunomid.
  • Biologiske DMARD-lægemidler. Indeholder først og fremmest såkaldte TNF-alpha-hæmmere, men også anti IL-6, anti CD-20, og anti-CD-80/86 proteiner. Fælles for disse behandlinger er, at de påvirker de abnorme celler fra immunsystemet.
  • Antiinflammatoriske lægemidler. Almindelige gigtpiller og binyrebarkhormoner (hurtigtvirkende).
Den foretrukne behandling i dag er at kombinere lægemidler, som bremser eller stopper udviklingen af sygdommen, med binyrebarkhormon indsprøjtet i de hævede led.

Smertestillende lægemidler

Der kan være behov for supplerende smertestillende medicin. Det kan for eksempel være paracetamol og i lidt svære tilfælde kodein eller tramadol. Kun sjældent er det nødvendigt at give morfinlignende medicin.
 

Fysioterapi

Vigtigst er bevæge- og styrkeøvelser til leddene - eventuelt i bassin. Hertil kommer smertelindrende behandling i form af varme pakninger, massage, ultralyd og paraffinpakninger.
 

Ergoterapi

Her gives først instruktion i ledbeskyttelse og siden træning. Endvidere kan ergoterapeuterne udlevere forskellige hjælpemidler.
 

Operation

Omkring en tredjedel får behov for et operativt indgreb. Der findes mange forskellige operative indgreb.
 

De mest benyttede operative indgreb er:

  • Fjernelse af betændte slimhinder i led, seneskeder og slimsække
  • Stivgørende operation af smertende led
  • Omplacering af sener for at bedre bevægefunktionen
  • Fjernelse af gigtknuder
  • Stabilisering af nakkerygsøjlen
  • Indsættelse af kunstige led i hofte, knæ, skulder, albuer og fingre
  • Operationer for knyster, hammertæer og forfodsfald.
  • Øvrig hjælp

Andre navne og stavemåder for leddegigt:

  • Reumatoid artritis
  • Betændelsesreaktion i leddene

Øvrig hjælp

Mange har behov for bandagist og ortopædisk skomager til indlæg og specialsyet fodtøj. Allerede tidligt i forløbet er det vigtigt med kontakt til socialrådgiver med henblik på afklaring af den arbejdsmæssige fremtid og forskellige støttemuligheder.
 
læs mere hos: Gigtforeningen