Artboard 1
Knogler, muskler og led

Tennisalbue

Tennisalbue er en overbelastningsskade af senerne på bagsiden af håndleddet og hånden, som udspringer fra ydersiden af et lille fremspring på albuens yderside.

Symptomer på tennisalbue

  • Smerter lokaliserede til ydersiden af albuen, med udstråling både til ydersiden af underarmen mod håndleddet og op mod overarmen.
  • Der er ofte en fornemmelse af stivhed af albuen om morgenen, men egentlige hvilesmerter er sjældne.
  • Smerten fremkaldes ved selv minimalt stræk af håndleddet, fx ved løft af en kaffekop.

Årsager til tennisalbue

Hyppige og kraftfulde bagudbøjninger af håndleddet, eller gentagne indad- og udaddrejende bevægelser af albuen kan overbelaste håndleddets strækkeseners udspring på albuens yderside, med små bristninger og steril betændelse (inflammation) af disse strukturer til følge.
I tennis opstår tilstanden ofte, fx i forbindelse med serven eller baghåndsslaget.

Hvad du selv gøre ved tennisalbue?

  • Forsøg at mindske belastningen ved fx ved at gribe/løfte/bære genstande med albuen drejet udad (tommelen peger væk fra kroppen), og håndfladen vendende fremad eller opad. Det aflaster albuens yderside.
  • Hold pause fra de belastninger, som har fremkaldt skaden i 1-2 uger.
  • Brug tennisalbue-bandage, når du vender tilbage til dit arbejde eller genoptager din sport.
  • Så snart tilstanden tillader det, skal du starte på et optræningsprogram, bestående af både styrke-, udholdenheds- og udspændingsøvelser. Det er vigtigt at blive klar over, at det tager tid at styrke senerne, og at øvelserne derfor skal udføres mindst 3 gange om ugen og mindst i 3-6 måneder, før man kan forvente tilstrækkelig effekt.

Hvordan udvikler en tennisalbue sig?

I almindelighed er prognosen god, og op til 90 % helbredes uden operation. Det er dog vigtigt at vide, at smerterne kan bestå længe, fra få uger helt op til 2 år!

Undersøgelse for tennisalbue

Diagnosen afhænger af sygehistorien, samt den lægelige undersøgelse. Man undersøger, om der er ømhed over håndleddets strækkeseners udspring på albuens yderside og smerter ved bagudbøjning af håndleddet mod modstand.

Ved ultralydsscanning er det muligt at se den sterile betændelse i form af fortykket seneudspring. Røntgen kan, i denne sammenhæng, kun bruges til at udelukke andre årsager til smerter, der går ud fra albuen.

Behandling af tennisalbue

Optræning er vigtigst, da overbelastningsskaden er opstået, fordi senerne ikke var rustet til at magte den belastning, de blev udsat for. Vender man bare tilbage til samme belastninger, uden at have styrket senerne, er det kun et spørgsmål om tid, før generne blusser op igen.
  • Hvis generne er opstået som følge af ens arbejde, skal man betragte sin indsats på arbejdet som en sportspræstation. Brug derfor tid til at varme muskler og sener op og til at udføre udspændingsøvelser flere gange dagligt.
  • Tennisspillere skal helst bruge en ketsjer med stort hoved, hvor vægten er jævnligt fordelt, det vil sige, hvor ketsjeren ikke er tungest i hovedet, og hvor grebet er stort nok. Der kan være gavnlig effekt af brug af antivibrations clips.

Andre navne og stavemåder for tennisalbue:

  • Epicondylitis lateralis humeri

Optræning har bedst effekt

Hvis man på grund af smerter ikke er i stand til at træne, kan der suppleres med:

  • Medicin, der virker dæmpende på inflammation (de såkaldte gigttabletter) i 1-2 uger. Dette vil i mange tilfælde give væsentlig bedring, og eventuelt symptomfrihed. Medicinen kan også bruges som gel.
  • Eventuelt enkelte lokale indsprøjtninger med binyrebarkhormon ved svære tilfælde eller tilfælde, der er vanskelige at behandle. Både efter indtagelse af inflammationsdæmpende medicin og indsprøjtning med binyrebarkhormon er det vigtigt at aflaste senerne, da skaden ellers kan forværres uden at du mærker det, på grund af medicinens smertelindrende virkning
  • PRP (Platelet Rich Plasma), med indsprøjtning af blodplade beriget plasma.
  • Har ovenstående tiltag, kombineret med optræning af senerne, ikke medført et tilfredsstillende resultat i løbet af 3 måneder, kan der foretages operation. Ved operationen løsnes senetilhæftningen fra knoglefremspringet, hvilket medfører en aflastning af området.