Symptomer
Sygdommens sværhedsgrad varierer typisk meget. I perioder er man symptomfri, mens symptomerne i andre perioder kan være meget generende og forhindre daglige aktiviteter og forstyrre nattesøvnen.
De vigtigste symptomer på astma er:
Lunge- og luftvejssygdomme
Astma
Astma er en kronisk sygdom i luftvejene, som viser sig ved anfald af åndenød, pibende vejrtrækning, hoste og opspyt af slim.
De vigtigste symptomer på astma er:
- åndenød
- trykken i brystet
- pibende og hvæsende vejrtrækning
- hoste, som både kan være "tør", men som også kan ledsages af opspyt af slim fra lungerne
Man kan opleve forværringer bl.a. i forbindelse med luftvejsinfektioner, vejrskift, tordenvejr og øget luftforurening. En del personer med astma får ikke anfald af åndenød, men har vedvarende irritationshoste, som forværres i de tidlige morgentimer og ved anstrengelse.
Årsager til astma
Den grundlæggende årsag er sammentrækning af de små muskler omkring luftvejene, som herved forsnævres. Samtidig hæver slimhinden i luftvejene op, og der dannes slim, som blokerer for passagen af luft i de små luftveje, så det bliver sværere at trække vejret. Kronisk irritationstilstand i luftvejsslimhinden kan give vedvarende hoste og øget følsomhed for fx stærke lugte, røg og damp.
Luftvejene kan trække sig sammen som ”overreaktion” på fx:
- Infektion
- Kulde
- Stærke lugte
- Fysisk anstrengelse
- Stress
- Ting som personen er overfølsom overfor (såkaldte allergener: dyrehår, pollen, svampesporer osv.)
Risikofaktorer
Mange faktorer kan føre til astma, og ofte skal flere faktorer være til stede for, at sygdommen udvikler sig.
De vigtigste er:
- Arvelige forhold: Astma og allergi forekommer hyppigt inden for samme familie. Hvis begge forældre har astma, er risikoen størst.
- Kontakt til allergifremkaldende dyr: Hvis man er arveligt disponeret for astma eller allergi, er der større risiko for at udvikle astma, hvis der er pelsdyr som fx kat, hund, hamster eller lignende i hjemmet.
- Passiv rygning: Hvis børn bliver udsat for tobaksrøg i hjemmet, har de større risiko for at udvikle astma.
- Erhverv: Der findes mange erhverv, som øger risikoen for at udvikle astma fx bager, landmand, svejser, frisør.
- Overvægt: Svær overvægt både hos børn og voksne kan føre til udvikling af astma.
- Nogle typer af luftforurening kan også føre til udvikling af astma, hvis man er arveligt disponeret.
Hvad kan man selv gøre ved astma?
Man skal først og fremmest huske at tage sin forebyggende behandling - også i perioder, hvor der ikke er mange symptomer.
Dernæst skal man begrænse faktorer, som kan give anfald eller forværre sygdommen:
- Rygere bør holde op med at ryge, da rygning gør astma værre og kan mindske effekten af forebyggende behandling.
- Sørg for røgfrit miljø til børn med astma.
- Undgå kontakt til allergener, man ikke kan tåle.
- Nedsæt mængden af støvmider, fx ved at sørge for lav fugtighed i hjemmet/soveværelset.
- Undgå at anskaffe pelsdyr, hvis der er risiko for allergi – og afskaf dyret eller begræns kontakt med dyret, hvis allergien har udviklet sig
- Undgå de fødevarer, der kan give astma.
- I tilfælde af erhvervsastma kan det være nødvendigt at skifte job.
- Undgå for mange luftbårne partikler, som kan irritere luftvejene, fx stearinlys eller brændeovn.
Man bør dog ikke begrænse børns og voksnes fysiske aktiviteter, selvom de kan fremkalde anfald, og moderne astmamidler er så effektive, at astma ikke er nogen hindring for fx at dyrke sport på højt plan.
Hvor udbredt er astma?
Astma er en af de hyppigste kroniske sygdomme hos børn og 5-10% har det. Hos voksne er det ca. 5%, og de fleste i en mild form, der let kan behandles. Alligevel er sygdommen skyld i ca. 10.000 hospitalsindlæggelser hvert år.
Hvordan udvikler astma sig?
Selvom astma er kronisk, har sygdommen en god prognose. De fleste har sygdommen i let grad og kan opleve lange perioder uden symptomer.
Børn kan ”vokse fra” sygdommen, i takt med at de bliver ældre. Det gælder dog sjældent børn, hvor astma er så svær, at den har medført indlæggelser og kræver vedvarende medicinbehandling.
Medicinsk behandling af astma er meget effektiv, og næsten alle finder frem til en tilfredsstillende behandling.
Der findes dog nogle personer, hvor astmasygdommen er svær og kræver mange sygedage, indlæggelser og omfattende medicinering. Det drejer sig om ca. 5-10% af alle, som har astma.
Astma og allergi
Især i de yngre aldersgrupper er astma ofte forbundet med allergi og kan optræde sammen med andre allergiske sygdomme som høfeber og eksem.
Astma og graviditet
Da fosteret får sin ilt via moderkagen, er det vigtigt at undgå astmaanfald under graviditet, fordi et svært anfald kan medføre iltmangel i moderens blod.
Permanent nedsat lungefunktion
Mangeårig astma kan medføre permanent nedsættelse af lungefunktionen. Meget tyder dog på, at det kan begrænses ved korrekt medicinering herunder ved at anvende binyrebarkhormoner til inhalation. Det er også vigtigt at undlade at ryge, da rygning også fører til permanent lungefunktionsnedsættelse.
Undersøgelse for astma
Der findes en række undersøgelser, der kan afgøre, om man har astma.
Nogle af dem er:
Nogle af dem er:
Måling af lungefunktionen
Man får målt lungefunktionen ved at puste kraftigt ud i et specielt apparat (spirometer), som kan måle, hvor meget luft, der pustes ud af lungerne i løbet af det første sekund, andet sekund osv. Ved astma vil lungefunktionen ofte være nedsat på en karakteristisk måde og i mange tilfælde vil værdierne stige efter inhalation af hurtigtvirkende luftvejsudvidende medicin. Det er dog vigtigt at vide, at helt normal lungefunktion ikke udelukker astma.
Måling af nitrogenoxid
Forhøjede værdier af nitrogenoxid i udåndingsluften kan styrke mistanken. Nitrogenoxid er et stof, som produceres i øget mængde i luftvejene, når man har astma. Astmaambulatorier på sygehusene og de praktiserende speciallæger har i dag adgang til denne måling.
Allergitest
Mange med astma (specielt børn) reagerer positiv på en allergitest over for inhalationsallergener (priktest eller blodprøve).
Anstrengelsestest og provokationstest
Hvis diagnosen er vanskelig, kan man på sygehuset fremkalde et mindre astmaanfald ved at gennemføre en anstrengelsestest (fx løb op og ned ad trapper) eller ved at lade personen indånde et stof, som får luftvejene til at forsnævres (provokationstest). Testen afslører, om ens luftveje overreagerer ved at trække sig sammen, hvilket støtter mistanken om astma.
Behandling af astma
Astmabehandling omfatter både behandling med og uden medicin. Den ikke-medicinske behandling omfatter sund leveform, hvor man undgår tobaksrygning og de faktorer, som provokerer astma, herunder de ting, som man er allergisk overfor.
Medicinsk behandling af astma
Det er ikke altid, at medicinsk behandling er relevant, men langt de fleste personer med astma har behov for medicin dagligt for at forhindre symptomer, normalisere lungefunktionen og sørge for, at deres aktiviteter ikke begrænses.
Formålet med den medicinske behandling er:
- at forhindre astmasymptomer i at opstå
- at normalisere lungefunktionen
- at sørge for, at astmaen ikke sætter fysiske begrænsninger for ens aktiviteter.
Medicinsk behandling ved astma omfatter 2 typer medicin:
- 1. Forebyggende medicin, som skal tages hver dag.
- 2. Behovsmedicin (også kaldet anfaldsmedicin), der virker med det samme ved at udvide luftvejene og bruges ved akutte symptomer.
I de seneste år er grænsen mellem forebyggende og behovsmedicin blevet mere flydende, idet en del astmapræparater indeholder begge stoffer i en kombination i samme inhalator. Derfor vil nogle patienter med astma kunne inhalere disse kombinationsprodukter efter behov og på den måde få både den forebyggende og hurtigtvirkende medicin.
De vigtigste typer medicin til behandling af astma er:
- Binyrebarkhormoner til inhalation. Vigtigste forebyggende lægemidler, virker både på symptomer og lungefunktion. Inhaleres i meget små doser (mikrogram), således at eventuelle bivirkninger begrænses. De indhalerede binyrebarkhormoner nedsætter den kroniske irritationstilstand som er til stede i de asmatiske luftveje.
- Beta-2-agonister. Vigtigste lægemidler til at udvide luftvejene ved akutte anfald, virker i løbet af 5-10 minutter, og nogle holder virkningen i op til 24 timer. Virker også forebyggende på kort sigt: det vil sige at de kan forhindre luftvejene i at trække sig sammen (forsnævres) i nogle timer. Kan dog ikke erstatte binyrebarkhormonernes forebyggende effekt på den asmatiske luftvejsirritation.
- Leukotrienantagonister. Forbyggende effekt, bruges som supplement til behandling med inhaleret binyrebarkhormon især blandt personer, som har astma, hvor allergi spiller en vigtig rolle. Tages som tabletter én gang dagligt.
- Antikolinerge midler til inhalation. Disse stoffer anvendes primært ved KOL, men kan også bruges som supplerende behandling ved astma.
- Teofyllinpræparater. Virker ved at få musklerne omkring luftvejene til at slappe af. Findes som tabletter og anvendes ikke så tit i dag, da de inhalerede lægemidler er mere effektive og har færre bivirkninger.
- Binyrebarkhormontabletter: Modvirker hævelse af slimhinden og åbner luftvejene i løbet af 6-24 timer. Bruges kun som korte kure over 1-2 uger ved akut opblussen i sygdommen. Man vil gerne undgå vedvarende behandling pga. bivirkninger.
- Biologiske lægemidler, som virker ved specielle undertyper af svær astma. Disse nye lægemidler anvendes til den lille gruppe patienter med astma, som har en speciel type af luftvejsirritation og ikke er velbehandlede på høje doser af inhaleret binyrebarkhormon.
Allergivaccination
Ved astma, hvor allergi spiller en stor rolle, kan man blive vaccineret mod de allergener, som man ikke tåler. Dog er effekten ift. astma mindre end ved høfeber eller insektallergi .
Artiklen er opdateret d 04-10-2022
