Blærebetændelse er en hyppig tilstand, specielt hos kvinder. Sygdommen skyldes ofte mave-tarm bakterier i urinen. God hygiejne er derfor afgørende.
De typiske tegn på blærebetændelse er:
Andre tegn er:
Børn har ofte svære symptomer som:
Blærebetændelse skyldes ofte forekomst af mave-tarm-bakterier i urinen, typisk kolibakterier. Forskellige forhold kan øge risikoen for blærebetændelse:
Pga. anatomiske forskelle er kvinder mere udsat for blærebetændelse end mænd. Kvinder har et urinrør på 4-5 cm. Mænd har et urinrør på 14-15 cm. Bakterier på huden hos kvinder kommer derfor relativt lettere i kontakt med blæreslimhinden.
De fleste tilfælde af blærebetændelse forløber uden problemer. Er der tvivl om effekten af behandling, kan lægen kontroldyrke urinen, hvilket typisk foretages én uge efter afsluttet behandling.
En sjælden gang udvikler blærebetændelse sig til nyrebækken-betændelse. Tegn på dette er smerter i lænden, høj feber samt udtalt sygdomsfølelse.
Nyrebækken-betændelse skal også behandles med antibiotika, men som regel med en anden type end ved blærebetændelse.
Kvinder med mere end 3 og mænd/børn med mere end et årligt tilfælde af blærebetændelse siges at have ”gentagne blærebetændelser”. Det gælder også kvinder med mere end 2 tilfælde på 6 måneder.
Denne tilstand kræver særlig opmærksomhed. En eventuel tilgrundliggende årsag skal behandles. Ofte iværksætter lægen en forebyggende lavdosis antibiotika behandling. Hos kvinder før overgangsalderen, ofte ved samleje. Hos kvinder efter overgangsalderen, typisk hver dag i 3 måneder.
Hos kvinder, som har passeret overgangsalderen, kan gentagne blærebetændelser undertiden forebygges med kvindeligt hormon (østrogen). Østrogen findes i forskellige former.
Har du trods rigelig væskeindtagelse symptomer på blærebetændelse, bør du gå til læge. Spørg, om du skal medbringe en urinprøve (du kan få prøveglas og vejledning på apoteket).
Lægen har mulighed for at øjebliksteste urinen for indhold af hvide blodlegemer, blod eller nitrit, alle typiske fund ved blærebetændelse. Lægen kan eventuelt mikroskopere urinen for bakterier/mikroorganismer.
Hvis der er mistanke om infektion kan lægen vælge at indsende urinen til undersøgelse på en mikrobiologisk afdeling (urindyrkning), hvilket viser, om der er bakterier til stede og i givet fald mængden og typen. Det gør det nemmere at vælge det mest egnede antibiotika.
Behandling af blærebetændelse vil typisk ske med sulfonamider eller penicillin, men ikke alle bakterier vil reagere på denne behandling. I så fald kan det være nødvendigt at vælge et passende antibiotikum ud fra en urindyrkning.
Blærebetændelse
Av! Det svier og brænder, når du tisser, og det føles som om, du skal på toilettet hele tiden. Blærebetændelse (også kaldet blærekatar) er en ubehagelig tilstand, som rammer mange kvinder – særligt i alderen under 30 og over 60 år. Her kan du blive klogere på, hvad du kan gøre for at behandle og forebygge blærebetændelse.
Inkontinens hos kvinder
Urin-inkontinens defineres som enhver form for ufrivilligt tab (lækage) af urin. Urin-inkontinens kan for nogle kvinder være et dagligt problem enten med få dryp eller større lækager, som ofte påvirker livskvaliteten.
Natlig vandladning (Nykturi)
Natlig vandladning kaldes også nykturi og defineres som opvågning om natten for at lade vandet - evt. flere gange – med risiko for ødelagt nattesøvn.
Klør det dernede?
Der er ikke noget unormalt ved at have skedesvamp. De allerfleste kvinder vil på et eller andet tidspunkt stifte bekendtskab med svampen Candida Albicans, som oftest står bag en svampeinfektion i skeden.
