Chat with us, powered by LiveChat Rejsningsproblemer gør det vanskeligt at have samleje
Nyre- og urinvejssygdomme

Rejsningsproblemer og hvad du bør vide

Impotens, erektil dysfunktion eller rejsningsproblemer. Alle tre er ord for det samme: At manden har svært ved at få eller opretholde en rejsning til at kunne gennemføre et samleje.

Alle mænd kan opleve rejsningsproblemer af og til. Risikoen for at opleve problemet stiger med alderen, men om man bliver ramt afhænger af ens sundhedstilstand i øvrigt. Oplever du rejsningsproblemer ofte eller hver gang, kan det skyldes noget fysisk. 

80 procent af rejsningsproblemerne har fysiske årsager

Der er mange årsager til rejsningsproblemer, men oftest skyldes det noget fysisk. Det vil sige, at det er kroppens mekanisme, der ikke fungerer, som den skal. Gentagne rejsningsproblemer kan derfor være det første tegn på alvorlig sygdom, fx åreforkalkning, diabetes eller forhøjet blodtryk. Oplever du rejsningsproblemer gentagne gange eller hver gang, bør du kontakte din læge for at få undersøgt, hvad det skyldes.
 
De hyppigste fysiske årsager til rejsningsproblemer er


Åreforkalkning kan medføre en nedsat blodtilførsel til svulmelegemerne i penis og forhindrer dermed, at der kan opnås rejsning. De bagvedliggende årsager til åreforkalkning er oftest rygning, forhøjet blodtryk, diabetes, forhøjet kolesterol og/eller overvægt. 
 
2/3 af mænd med åreforkalkning har symptomer på rejsningsproblemer, før andre symptomer på åreforkalkning ses. 
Forhøjet blodtryk belaster kroppens hjerte og blodkar og øger risikoen for, at der opstår fx åreforkalkning.
Diabetes, der ikke er velbehandlet eller endnu er uopdaget, medfører forhøjede blodsukkerværdier i blodet. Dette fører til skader på kroppens blodkar og nerver, og der kan opstå følgesygdomme som fx rejsningsproblemer. Det skønnes, at 30-50 procent af mænd med diabetes har en nedsat evne til rejsning.
Nerveskader kan opstå som følge af anden sygdom, fx diabetes. Et forhøjet blodsukker fører til skader på bl.a. nerverne (neuropati), og det kan påvirke evnen til at få rejsning. Jo bedre kontrolleret blodsukkeret er, jo mere nedsættes risikoen for udvikling og forværring af nerveskader. 
 
Nerveskader kan også opstå som følge af operationer i forbindelse med endetarms- eller prostatakræft. Kronisk alkoholisme kan også medføre nerveskader. Parkinsons sygdom, dissemineret sklerose og rygmarvsskader, fx på grund af en ulykke kan også være årsag til rejsningsproblemer. 
 
Hormonforstyrrelser, som et lavt niveau af det mandlige kønshormon testosteron, kan påvirke evnen til at opnå rejsning. Testosteronniveauet kan være lavt ved diabetes, depression og efter kemoterapi. Testosteronniveauet falder ofte også naturligt med alderen.

Medicin kan give rejsningsproblemer

Visse typer medicin kan give rejsningsproblemer som bivirkning. Det drejer sig fx om medicin mod depression og antipsykotika. Oplever du rejsningsproblemer og har du en mistanke om, at det er på grund af din medicin, skal du tale med din læge. Det kan være, der er andre behandlingsmuligheder, som vil passe til dig. Du må aldrig stoppe med at tage medicinen uden først at have talt med din læge om det. 
 
Du kan altid spørge apoteket, hvis du vil vide mere om den medicin, du tager. Kontakt apoteket.dk's chat her.

Psykologisk overbygning på rejsningsproblemer

Rejsningsproblemer kan også skyldes psykologiske forhold, fx præstationsangst, fordi man ikke føler, man kan slå til seksuelt. Stress og depression kan også være en årsag til rejsningsproblemer. 
 
Selvom den primære årsag til rejsningsproblemet er fysisk, fx åreforkalkning, kan der komme en psykologisk overbygning til på grund af præstationsangst. Ligesom der altid skal gøres noget ved den fysiske årsag, er det også altid relevant at få gjort noget ved det psykologiske aspekt af rejsningsproblemet. Dette kan fx være i form af samtaleterapi, enten alene eller med inddragelse af partneren.
 

En god rejsning kræver et godt blodomløb 

Blodtilførslen til penis skal øges mindst 20 gange, hvis der skal opnås en rejsning. Den øgede blodtilførsel sikres via kemiske signaler, der ved seksuel stimulation sendes til den glatte muskulatur i blodkarrene i penis med besked om, at de skal afslappes. Når dette sker, kan blodet strømme ud i svulmelegemerne og fylde disse tilstrækkeligt med blod og penis bliver stiv. De fyldte svulmelegemer afklemmer samtidig de blodårer, der ellers ville sikre tilbagestrømning af blodet. På den måde bevares rejsningen.

Mekanikken bag en rejsning

Alle mænd kan opleve rejsningsproblemer. Oplever du det
gentagne gange eller hver gang, bør du kontakte din læge for at få undersøgt,
hvad det skyldes

Rejsningsproblemer og hvad du kan gøre

Der er gode behandlingsmuligheder af rejsningsproblemer, og du kan selv gøre flere ting for at forbedre situationen.

Din livsstil kan gøre dig slap

En uhensigtsmæssig livsstil med rygning, for meget alkohol og ingen fysisk aktivitet øger risikoen for, at der opstår rejsningsproblemer. Gode vaner kan derfor være med til, både at forebygge at rejsningsproblemer opstår med tiden, men de kan også hjælpe til at potensen kommer tilbage.

Udover at rygning på sigt øger risikoen for at der opstår åreforkalkning og hjertekarsygdomme, får nikotinen de små blodkar til at trække sig sammen. Det gør, at blodtilførslen til penis nedsættes. At stoppe med at ryge kan derfor forbedre rejsningsevnen.

Fysisk aktivitet som konditionstræning forbedrer fx blodomløbet og øger testosteronniveauet i blodet. Knibeøvelser (bækkenbundstræning) er med til at styrke musklerne i bækkenet og øger blodcirkulationen. Det kan i mange tilfælde have en gavnlig effekt på både det at kunne opnå rejsning, men også evnen til at vedligeholde den.

Medicin mod rejsningsproblemer

Den mest udbredte medicinske behandling mod rejsningsproblemer er tabletter, der alle kræver recept, før de kan udleveres. Der findes forskellige tabletter, men fælles for dem er, at de virker ved at understøtte kroppens naturlige mekanisme i forhold til at opnå rejsning. Det betyder, at selvom man har taget medicinen, skal der stadig seksuel stimulation til for at opnå rejsning. 
 
Hvor lang tid forud for seksuel aktivitet tabletterne skal tages, kan være forskelligt afhængig af, hvilken type der er tale om. Hvor lang tid der kan opnås effekt afhænger også af tablet-typen – nogen har en virkningsvarighed på ca. 5 timer, mens andre har en virkningsvarighed på op til 36 timer. 
 
Medicinen kan som al anden medicin give bivirkninger. Ofte er de dog lette og forbigående. De hyppigste bivirkninger er hovedpine, rødme, ubehag i øvre del af maven, næsetæthed og svimmelhed. 
 
Hvilken tablettype der er bedst til dig afhænger af evt. andre sygdomme og medicin. Det er derfor lægen, der afgør hvilket præparat, der egner sig bedst til dig. 
 
Er du i tvivl om noget i forhold til din medicin, kan du altid spørge apoteket. Det er også en god ide at gemme den indlægsseddel, der følger med medicinen, da den også kan være med til at give dig svar på dit spørgsmål. 
 

Spørgsmål til apotek og læge om rejsningsproblemer 

Det kan være svært at overskue, hvilke spørgsmål du kan stille lægen eller apoteket – enten om rejsningsproblemer eller om din medicin. Her er forslag til spørgsmål:

  • Jeg oplever rejsningsproblemer, når jeg gerne vil være sammen med min partner – hvad kan det skyldes?
  • Hvor ofte må jeg bruge min medicin mod rejsningsproblemer?
  • Hvor lang tid virker medicinen?
  • Hvilke bivirkninger kan jeg få af medicinen?
  • Kan den medicin jeg får give rejsningsproblemer?