Chat with us, powered by LiveChat Generaliseret angst – unødige bekymringer i hverdagen
Psykiske sygdomme

Generaliseret angst

Generaliseret angst viser sig ved udtalt tendens til unødige bekymringer og almen ængstelighed i hverdagen, herunder en vedvarende frygt for sygdom og ulykker.

Hvad er generaliseret angst?

Det er helt normalt at have bekymringer og føle sig anspændt, men hvis symptomerne er så udtalte, at de forringer livskvaliteten og går ud over ens evne til at fungere i dagligdagen, kan der være tale om en lidelse.

Generaliseret angst er en angstlidelse, hvor angsten ikke kommer i anfald som ved panikangst eller i særlige situationer eller over for specielle genstande som ved fobier.

De mest almindelige reaktioner er:

  • Bekymringstendens
  • Nervøsitet
  • Rysten
  • Muskelspændinger
  • Svedtendens
  • Ørhed i hovedet
  • Hjertebanken
  • Svimmelhed
  • Trykken i maven.
Læs også: Panikangst
Læs også: Fobier

Symptomer på generaliseret angst

Der skal der være mindst 4 af følgende symptomer, heraf mindst en autonom, dvs. fra den del af nervesystemet, der regulerer de indre organer, før man stiller diagnosen generaliseret angst:

Autonome symptomer

  • Hjertebanken eller hurtig puls.
  • Sveden.
  • Rysten.
  • Mundtørhed.

Symptomer fra bryst og mave

  • Følelse af åndenød.
  • Kvælningsfornemmelse.
  • Trykken eller smerte i brystet.
  • Kvalme eller uro i maven.

Psykiske symptomer

  • Svimmelhed eller ørhed.
  • Uvirkelighedsfølelse.
  • Frygt for at blive sindssyg.
  • Vedvarende frygt for sygdom eller ulykke blandt ens nærmeste.
  • Dødsangst.

Almene symptomer

  • Varme- eller kuldefølelse.
  • Dødheds- eller sovende fornemmelser.

Spændingssymptomer

  • Muskelspænding eller -smerte.
  • Rastløshed, vanskelighed ved at slappe af.
  • Psykisk spændingsfølelse.
  • Følelse af synkebesvær.

Uspecifikke symptomer

  • Tendens til sammenfaren.
  • Koncentrationsbesvær.
  • Irritabilitet.
  • Indsovningsbesvær.

Årsager til generaliseret angst

Kombinationen af medfødte nervøse anlæg og ukontrollerbare begivenheder under opvæksten og senere i livet fører til, at personer med generaliseret angst permanent er frygtsomme og anspændte og på vagt over for mulige farer af enhver art.

Indlæring under opvæksten spiller en stor rolle. Det er vigtigt at få indlært hensigtsmæssige måder at løse problemer på og klare belastende situationer i dagligdagen.

Faresignaler

Man bør tale med sin læge om det, hvis man i over et halvt år har været overdreven bekymret og haft flere af symptomerne på generaliseret angst.

Hvad kan man selv gøre ved generaliseret angst?

Det er vigtigt at søge råd og vejledning fra fagpersoner, som ud fra en nøje analyse af ens reaktioner kan pege på virkemidler, som man kan bruge i hverdagen for at modvirke tendensen til bekymring og ængstelse.

Hvor udbredt er generaliseret angst?

Risikoen for i løbet af livet at få generaliseret angst er ca. 5 %. Lidelsen optræder dobbelt så hyppigt hos kvinder som hos mænd, typisk hos personer mellem 20 og 40 år, men kan ses i alle aldre. 

Undersøgelse for generaliseret angst

Diagnosen stilles ud fra en grundig analyse ud fra de ovennævnte symptomer. Man stiller først diagnosen generaliseret angst, når der har været en periode på mindst 6 måneder med bekymringstendens.

Som ved andre angstlidelser skal andre sygdomme udelukkes, fx hjertesygdom, forhøjet stofskifte og i særdeleshed depression.

Behandling af generaliseret angst

Der er to hovedbehandlingsmetoder:

  • Psykoterapi
  • Medicin.

Psykoterapi

Med kognitiv adfærdsterapi forsøger man at indlære metoder til at modvirke de uhensigtsmæssige tanker, der så let udløses af dagligdagens begivenheder.

Det er vigtigt at undgå at fokusere på negative forhold, men i stedet lære at se tilværelsen mere nuanceret og dermed modvirke tendensen til bekymringer.
Man kan også forsøge forskellige afslapningsterapier og stresshåndtering.

Antidepressiv medicin

Nogle af de nyere midler mod depression har også en gunstig virkning på generaliseret angst:

  • SSRI-præparater (selektive-serotonin-genoptagshæmmere)
  • SNRI-præparater (serotonin-noradrenalingenoptagshæmmere).
Virkningen indtræder først i løbet af 2-4 uger, og man skal starte gradvist med en relativ lav dosis, da angstsymptomerne ellers kan forværres. Behandlingen skal fortsætte 6-12 måneder. Ved ophør skal dosis gradvist nedsættes.

Der er ikke risiko for udvikling af afhængighed. 

Angstdæmpende medicin

  • Pregabalin (se anxiolytika) er et lægemiddel, der anvendes i neurologien, men som også er virksomt mod generaliseret angst, og som påvirker signalstoffet glutamat i hjernen.
  • Buspiron påvirker signalstoffet serotonin i hjernen, men på en anden måde end SSRI.
  • Benzodiazepin, effektive, angstdæmpende lægemidler med risiko for ophørssymptomer efter 4-6 uger samt for afhængighed (læs om angstdæmpende medicin). Længerevarende behandling kun efter aftale med psykiatrisk speciallæge.
Læs mere hos: Angst & Stress foreningen
Læs mere hos: Psykiatrifonden

Andre navne og stavemåder for generaliseret angst:

  • Konstant tilstand af angst
  • Konstant tilstand af ængstelse og uro

Artiklen er opdateret d. 01-02-2023.