Billede: Pacemakerelektroderne er fastopereret på hjertets overflade:

Parkinsons sygdom rammer hjernen og medfører rysten, stive muskler og langsomme bevægelser. Sygdommen udvikler sig gradvist og kan variere meget fra person til person.
Parkinsons sygdom karakteriseres ved tab af flere cellegrupper i hjernen, herunder tab af nerveceller i mellemhjernen, som producerer signalstoffet dopamin. Tab af dopamin giver forstyrrelser i de motoriske funktioner med hvilerysten, langsomme bevægelser, muskelstivhed samt gang- og balanceforstyrrelser.
I de senere år er man blevet klar over, at sygdommen ofte giver anledning til tidlige symptomer før de motoriske symptomer viser sig, i form af nedsat lugtesans, forstoppelse, søvnforstyrrelser og depression.
Parkinsonisme er en fælles betegnelse for alle de sygdomme, hvor de motoriske Parkinson-symptomer i form af rysten, stive muskler og langsomme bevægelser forekommer. Den hyppigste årsag er idiopatisk Parkinsons sygdom, i daglig tale Parkinsons sygdom, se nedenfor under Parkinson-lignende sygdomme.
For at stille diagnosen Parkinsons sygdom skal der være nedsat bevægelighed (bradykinesi) og mindst et af de øvrige to symptomer til stede: muskelstivhed (rigiditet) og/eller hvilerysten (tremor).
Ved Parkinsons sygdom starter symptomerne stort set altid halvsidigt. På trods af god medicineffekt i sygdommens første år, er tilstanden fremadskridende. Hos især yngre parkinson patienter med sygdomsdebut før 65-års alderen kan der forekomme såkaldte off-perioder, hvor medicinen svigter i minutter til timer, hvor de motoriske parkinson symptomer forværres. Denne tilstand veksler dagen igennem med gode perioder, hvor medicinen er effektiv og andre perioder med for kraftig medicin-effekt, der fremkalder ufrivillige bevægelser (overbevægelser eller dyskinesier).
Utydelig tale er hyppigt ved Parkinsons sygdom. Henvisning til talepædagog kan være en rigtig god hjælp.
Synkebesvær og fejlsynkning ses ofte senere i sygdomsforløbet. Fortykningsmidler tilsat tynde væsker kan mindske problemet. Indtagelse af parkinson medicin ½ til 1 time før hovedmåltiderne kan også bedre synkeprocessen.
Dobbeltsyn, som kommer og går, kan også forekomme.
Parkinsons sygdom medfører også en række non-motoriske symptomer i varierende grad:
Flere andre sygdomme kan forveksles med Parkinsons sygdom, og i de tidlige sygdomsstadier kan det være vanskeligt at skelne mellem dem:
Årsagen kendes oftest ikke, men i godt 5% af tilfældene er sygdommen arvelig.
Der findes ingen måde, man kan forebygge Parkinsons sygdom på. Alligevel er det vigtigt at fastholde en aktiv tilværelse og høj fysisk aktivitet, fx regelmæssig fysioterapi, et godt træningsprogram med styrke- og konditionstræning samt gang- og balanceøvelser.
Parkinsonforeningen har lavet sin egen undersøgelse og fundet frem til, at i Danmark er der ca. 12000 med Parkinsons sygdom, men sygdommen er hastigt stigende pga. en stigende ældre befolkning og den mest hastigt stigende neurologiske sygdom i verden. Debutalderen er typisk mellem 50 og 70 år, 10% debuterer før 50-års alderen. Mænd angribes lidt oftere end kvinder.
Man får stillet diagnosen hos en speciallæge i neurologi. De diagnostiske kriterier er de motoriske symptomer som beskrevet ovenfor. God virkning af parkinson medicin på de motoriske symptomer understreger yderligere, at diagnosen er korrekt. CT- eller MR-skanning kan indgå i udredningen, bl.a. for at udelukke andre sygdomme.
I de seneste år har man udviklet skanninger til at undersøge antallet af dopaminholdige celler i hjernen med DAT- og PET-skanning. Metoderne har vundet stigende indpas i diagnostik af Parkinsons sygdom.
Yderligere suppleres ofte med undersøgelser, der belyser de øvrige problemer, fx undersøgelse af vandladningssymptomer, søvnproblemer og blodtryksfald samt det kognitive niveau.
Parkinsons sygdom udvikler sig gradvist, og man kan leve med sygdommen i mange år. Der findes ingen helbredende behandling, men medicinsk behandling og fysisk træning kan bedre livskvaliteten og løfte funktionsniveauet. Forløbet er meget forskelligt fra person til person og varierer fra lette til svære symptomer.
Der findes forskellige former for medicinsk, kirurgisk og tværfaglig behandling bl.a. i form af fysioterapi, ergoterapi, talepædagogisk og psykologisk behandling.
Medicinsk behandling er effektiv især i de første mange år. Hovedprincippet er at øge aktiviteten i dopaminsystemet ved at tilføre medicin, som omdannes til dopamin og/eller tilføre dopaminlignende lægemidler, såkaldte dopamin-agonister. Indgift af visse enzym-hæmmere kan reducere nedbrydningen af dopamin, og andre kan forlænge virkningen af dopamin.
De forskellige medicinske behandlinger omfatter:
Parkinson patienter med uacceptable svingninger i den motoriske funktion med mange off-perioder, mange ufrivillige bevægelser (dyskinesier) og svær rysten, som ikke kan dæmpes i tilstrækkelig grad med medicin, kan behandles med Deep Brain Stimulation (dyb hjernestimulation), forudsat de ikke er demente eller har psykiatrisk sygdom.
Ved et kirurgisk indgreb indføres elektroder i hjernen og forbindes via et kabel til en pacemaker, som placeres under huden på brystkassens forside. Via telemetri tilføres elektroderne elektriske impulser og off-perioder og rysten reduceres i væsentlig grad.
Sekundært kan den medicinske behandling reduceres, hvorfor de ufrivillige bevægelser aftager. Behandlingen har ingen eller kun ringe effekt ved atypiske Parkinson-sygdomme nævnt ovenfor (MSA, PSP, LBD).
Billede: Pacemakerelektroderne er blevet sat på plads inde i hjertet via kateter i venen.

Billede: Pacemakerelektroderne er fastopereret på hjertets overflade:

Har man Parkinsons sygdom er fysioterapi, styrke-, gang- og balancetræning samt konditionstræning vigtigt - og man har ret til vederlagsfri fysioterapi. Flere og flere videnskabelige undersøgelser viser, at kombinationen af medicin og regelmæssig fysisk træning gerne 3x50 min per uge kan løfte funktionsniveau og humør.