Angina pectoris er hjertekrampe, der opleves som smerter i brystet, typisk ved anstrengelse. Det forsvinder først, når man holder sig i ro eller tager nitroglycerin.
Symptomerne på angina pectoris kan variere fra person til person, men hjertekrampen viser sig typisk ved:
Mange oplever symptomerne som "et bånd, der spændes rundt om brystet" (eller "en jernring omkring brystet", "en elefant sidder på brystet").
Nogle patienter føler symptomerne mere som trykken i brystet eller åndenød.
Årsagen til angina pectoris er iltmangel i hjertemusklen, hvilket typisk skyldes forkalkning i kranspulsårerne.
Når hjertet skal arbejde hårdt, kræver det mere ilt og dermed også mere blod. Hvis der er forsnævringer i pulsårerne pga. forkalkning, kan hjertet ikke øge blodforsyningen, og der opstår iltmangel, som udløser smerter i brystet.
I nogle tilfælde kan forsnævringerne være så alvorlige, at der også kommer smerter i hvile. Det kaldes for ustabil angina pectoris og kan være forvarsel om en blodprop.
Hvis man oplever smerter i brystet, bør man som udgangspunkt altid søge læge. Det kan være en ren bagatel, men det kan også være hjertekrampe.
Man bør desuden straks søge læge, hvis brystsmerterne er sværere eller varer længere end vanligt, hvis de optræder i hvile, hvis der er betydende ledsagesymptomer (åndenød, koldsved, kraftig svimmelhed mv.) eller hvis nitroglycerin ikke virker, som det plejer. Det kan være tegn på ustabil angina pectoris eller en blodprop i hjertet.
Forsnævringerne i kranspulsårerne kan i værste fald pludselig lukke til på grund af en blodprop. Blodproppen standser blodforsyningen til hjertemusklen helt, og der opstår ofte voldsomme smerter i brystet.
Her skal man øjeblikkeligt på hospitalet, fordi der er risiko for hjertestop og andre komplikationer, og fordi hjertemusklen tager varig skade for hvert minut, der går inden behandling.
Hvis man har hjertekrampe, skal man være særligt opmærksom på risikofaktorer for åreforkalkning.
Man skal:
Umiddelbart kan diagnosen ofte stilles alene på baggrund af symptomerne og personens risikoprofil. Man skal dog huske på, at der kan være mange godartede årsager til smerter og ubehag i brystet.
Forskellige undersøgelser kan hjælpe med at stille diagnosen angina pectoris:
Når man får diagnosen angina pectoris, bliver der ofte tale om en eller flere former for behandling:
Forkalkning i kranspulsårerne behandles altid med blodfortyndende medicin i form af lavdosis acetylsalicylsyre. Hvis man ikke kan tåle det, kan man i stedet få clopidogrel. Desuden gives kolesterolsænkende medicin (statiner).
Man får nitroglycerin som anfaldsbehandling, så snart diagnosen er stillet, enten som tabletter, der lægges under tungen, eller som spray, der sprøjtes ind under tungen. Det virker på et øjeblik og kun i få minutter. Nitroglycerin kan dog også fås som forebyggende, langtidsvirkende tabletter.
Nitroglycerinen bliver optaget i kroppen og forbedrer hurtigt blodforsyningen til hjertemusklen, dels ved at udvide kranspulsårerne, så mere blod kan passere, dels ved at aflaste hjertet, så det kan klare sig med mindre ilt.
Anfald af angina pectoris kan forebygges med:
Betablokkere, calciumantagonister, langtidsvirkende nitroglycerin og ivabradin kan kombineres, så man får den bedst mulige effekt.
Næsten alle med angina pectoris skal som anført have kolesterolsænkende medicin.
I Danmark foretages der ca. 10.000 ballonbehandlinger (perkutan koronarintervention, PCI) om året.
Via en pulsåre i lyske eller håndled kan hjertelægerne i lokalbedøvelse føre et tyndt ballonkateter op til det forsnævrede sted på den syge kranspulsåre. Ballonen fyldes med væske, så forkalkningen trykkes ud i kranspulsårens væg, hvorefter ballonen fjernes igen. Derpå sættes via et kateter en lille metalforing (stent) så kranspulsåren forbliver åben.
Ballonbehandling kan ofte foretages ambulant og indgrebet kan gentages om nødvendigt.
Læs mere om ballonudvidelse (PCI) hos HjerteforeningenI Danmark udføres der ca. 1200 by-pass-operationer om året. En by-pass-operation er et indgreb, hvor brystkassen åbnes og nye blodårer (ofte fra benet) forbindes mellem legemspulsåren (aorta) og et sted syd for forsnævringer eller tilstopninger på hjertets kranspulsårer. Derved kan blodet løbe forbi forsnævringerne og ud til den arbejdende hjertemuskel.
Det er et større indgreb, hvor man skal regne med 5-8 dages indlæggelse og 4-8 ugers rekreation.
Kolesterolsænkende medicin
Kolesterol er en type fedtstof, der er en vigtig byggesten i alle celler i din krop. Vi kan selv danne kolesterol, men vi får også en stor del gennem kosten.
Blodprop i hjertet
Blodprop i hjertet skyldes sædvanligvis akut dannelse af en prop i en kranspulsåre, så der ikke kan løbe blod ud til en del af hjertet.
Åreforkalkning
Åreforkalkning medfører forsnævring og tilstopning af kroppens pulsårer. Det giver et dårligt kredsløb og kan føre til hjertekrampe, blodprop i hjertet, slagtilfælde eller andre sygdomme.
Forebyg blodpropper i hjertet
Du kan selv gøre meget for at mindske risikoen for blodpropper i hjertet.
