Diabetes 2 rammer primært voksne. Sygdommen giver forhøjet blodsukker (glukose), fordi kroppen ikke kan udnytte insulinen optimalt (’insulin-resistens’), og fordi kroppen ikke kan producere den ekstra insulin der er brug for til at holde blodsukkeret normalt.
Diabetes viser sig ved for højt indhold af glukose (sukker) i blodet. Hos personer, der ikke har diabetes, ligger niveauet konstant inden for 4-8 mmol/l.
Forskellige hormoner medvirker til regulering af glukose i blodet, hvoraf insulin er det vigtigste. Insulin produceres i bugspytkirtlens beta-celler og øger optagelsen af glukose i fx lever og muskler.
Inde i cellerne udnyttes glukose som energi. Når man indtager føde, stiger blodsukkeret, og samtidig stiger indholdet af insulin i blodet. På den måde undgår man voldsomme stigninger i blodsukkeret og sikrer, at det stabiliserer sig i løbet af 1-2 timer.
Forskellige typer diabetes:
Læs også: Diabetes og graviditet
De karakteristiske symptomer ved både diabetes 2 og diabetes 1 er:
De symptomer, der særligt kendetegner diabetes 2, er øget vandladning, som bl.a. gør, at man måske må op flere gange om natten for at lade vandet. Det giver øget tørst, og mange har derfor vand stående på natbordet. Kalorietabet i urinen kan give vægttab, træthed og mangel på energi.
Diabetes 2 er kendetegnet ved:
Symptomerne på diabetes 2 kan være så svage og udvikle sig så langsomt, at der kan gå år, inden diagnosen stilles.
Diabetes 1 er kendetegnet ved:
Hos børn opstår diabetes 1 ofte meget akut. Man må være på vagt, når ens barn fx ikke længere kan holde på vandet. Hos børn kan sygdommen også begynde med mavesmerter og ligne blindtarmsbetændelse.
Sygdommen er som anført arvelig, men er i de fleste tilfælde udløst af overvægt som en konsekvens af usund livsstil som fysisk inaktivitet og usunde madvaner.
De vigtigste årsager til det høje blodsukker ved diabetes 2 er:
Ændret fedtstofskifte, ændret produktion af tarmhormoner efter et måltid og en mindre udskillelse af glukose i urinen spiller også en rolle.
Ved diabetes 2 vil glukosen ikke i tilstrækkelig grad optages i vævene efter fødeindtagelse og har dermed svært ved at levere energi til cellerne. Glukosen forbliver uden for cellerne og forårsager højt glukose (hyperglykæmi). Hvis det stiger over 10-12 mmol/l, vil der udskilles sukker i urinen (glukosuri).
Hos ældre sætter sygdommen gradvist ind, og der er ofte meget få symptomer, fx:
Er der mistanke om diabetes, bør man gå til læge og få en såkaldt langtidsprøve, HbA1c.
Hvis der forekommer tilfælde af diabetes i familien eller har haft graviditetsdiabetes, må man være på vagt over for alle de nævnte symptomer. Det samme gælder, hvis man lever med overvægt, har blodtryksforhøjelse eller hjertekarsygdom.
Det er særlig vigtigt at:
Her i landet antages, at ca. 300.000 har diabetes 2, og hyppigheden er stigende.
Overspisning og inaktivitet, som medfører overvægt og insulinresistens, er de vigtige livstilsfaktorer, der er årsagen til de mange nye tilfælde af diabetes 2 i befolkningen.
Diabetes opdages ofte ved, at man finder sukker i urinen eller højt blodsukker.
Den anbefalede metode til at stille diagnosen diabetes er måling af langtidsprøven eller langtidsblodsukker, HbA1c. Den udtrykker gennemsnitsglukose de sidste 8-12 uger. Testen bør for en sikkerheds skyld gentages. Hvis HbA1c er mere eller lig 48 mmol/mol har man diabetes. Er HbA1c 42-47 mmol/mol har man ikke diabetes, men er i øget risiko for at få det.
"Mængden af sukker i blodet angives som en koncentration, der måles i millimol glukose per liter (mmol/l)"
Andre undersøgelser, der kan komme på tale:
Kontrollen af personer med diabetes 2 er livslang og foregår hos egen læge i samarbejde med diabetesambulatorier på sygehusene.
Formålet med kontrollen er bl.a. at opretholde god glukosekontrol, kontrol af blodtryk og kolesterol (LDL), og at opdage eventuelle følgesygdomme så tidligt som muligt.
Personer, der får konstateret diabetes 2, kan efter henvisning til kommunen få hjælp til livsstilsændringer:
Der findes forskellige apparater i handlen til måling af glukose, der er lette og hurtige at betjene. Mellem de ambulante kontroller kan det være vigtigt, at man selv måler glukose regelmæssigt. De målte værdier skrives ned og medbringes til enhver diabeteskontrol. Hvor tit der bør måles aftales med læge/sygeplejersken i almen praksis.
Glukose målt efter en nats faste bør ligge mellem 4 og 7 mmol/l og ikke stige over 10 mmol/l efter måltider.
Ligesom ved diabetes 1 kan der efter en årrække udvikles diabetiske følgesygdomme. Ved god kontrol af sukkersygen mindskes risikoen betydeligt.
Effektiv behandling af diabetes 2 indebærer flere ting:
Personer med diabetes 2 skal grundlæggende spise en sund kost, som den man anbefaler resten af befolkningen (kostrådene), men i reduceret mængde hvis vægten skal ned.
Man bør vælge kulhydrater, der optages langsomt fra tarmen. Hvor stor en andel af kalorieindtagelser, der bør være kulhydrat, er til diskussion. Hos nogle kan en reduktion af kulhydratmængden have god effekt på blodsukkeret.
Det anbefales, at alle personer med diabetes 2 er fysisk aktive, da der er gunstig effekt på glukoseregulering, sammensætningen af fedtstofferne i blodet og opretholdelse af et vægttab.
Det har god effekt, hvis man træner 30 min. 3 gange om ugen. Hvis man ikke kan gå til regelmæssig træning, bør man holde sig så fysisk aktiv som muligt med cykling, gang m.m.
Type 2 diabetikere kan sjældent opnå tilfredsstillende diabeteskontrol alene ved hjælp af kostomlægning og motion. Derfor supplerer man med tabletter, der ved forskellige mekanismer sænker glukose.
Man starter med livsstilsændringer og tidlig behandling med metformin (som hovedregel). Hvis det ikke er nok, suppleres med ét eller flere af de øvrige lægemidler eller evt. insulin.
Har man hjertekarsygdom bør SGLT-2-hæmmer eller GLP-1-receptor agonist indgå i behandlingen. Er der diabetisk nyresygdom eller hjertesvigt bør SGLT-2-hæmmer indgå. Da disse lægemidler har en stor forebyggende effekt, bør de i disse tilfælde gives før metformin.
Hvis der hos personer med overvægt er et ønske om vægttab, bør de samme lægemiddelgrupper overvejes i behandlingen.
Lægemidler til behandling af diabetes 2:
Personer med diabetes 2 behandles med insulin, hvis det ikke lykkes at opnå tilstrækkelig god regulering af glukoseniveauet med de øvrige lægemidler, eller hvis insulinproduktionen er nedsat.
Læs mere om diabetes 2 hos: Diabetesforeningen
Graviditetsdiabetes
Graviditetsdiabetes er graviditetsbetinget sukkersyge, dvs. en mild form for sukkersyge, der påvises for første gang i løbet af en graviditet og som oftest forsvinder igen efter fødslen.
Diabetes type 1
Diabetes 1 er en såkaldt autoimmun sygdom. Sygdommen betyder, at kroppen ikke længere producerer tilstrækkelig insulin af sig selv, og man skal derfor have livsvigtige insulinindsprøjtninger.
Brug appen 'apoteket' som Medicinhusker
Læg din medicin ind i Medicinhuskeren, så du får overblik over dagens medicin og en notifikation, når du skal tage medicinen.
Værd at vide om dosispakket medicin
Er du træt af at holde styr på mange forskellige slags medicin, som skal tages på forskellige tidspunkter af døgnet? Vil du gerne slippe for at have skabet fuld af medicinpakninger? Kommer du af og til i tvivl, om du har husket at tage den rigtige medicin og rette dosis? Så er dosispakket medicin måske noget for dig.