Galdesten er en sygdom, der opstår i galdeblæren på undersiden af leveren. De fleste galdesten giver ingen symptomer og skal derfor ikke behandles.
Galden dannes i leveren og opbevares og koncentreres i galdeblæren, hvor det hos nogle fører til dannelse af galdesten. Sygdommen skal kun behandles, hvis der er gener.
Illustration af galdesten i lever og tarm
De fleste galdesten giver ingen symptomer overhovedet og findes tilfældigt ved undersøgelse for andre lidelser. I sådanne tilfælde skal der ikke foretages behandling.
Typiske symptomer på galdesten:
Hvis der samtidig er gulfarvning af huden, mørk urin og lys afføring, er det tegn på, at galdegangen bliver klemt (dvs. udførslen af galde til tarmen), og man bør straks søge læge.
Hvis der presses en sten ud af galdeblæren og ned i galdegangen, får man galdegangssten.
Hvis udløbet fra galdeblæren er blokeret af en sten, kan galdeblæren ikke tømme sit indhold ud i tarmen, hvilket kan øge trykket i galdeblæren. Resultatet kan være et galdestensanfald, som er særdeles smertefuldt.
Langvarige eller hyppige galdestensanfald kan medføre galdeblærebetændelse:
Hvis en galdesten i galdegangen klemmer af for udførselsgangen fra bugspytkirtlen, kan man få bugspytkirtelbetændelse.
Galdesten kan have forskellig sammensætning:
Langt de fleste galdestensanfald vil gå over af sig selv i løbet af få timer, og der er i sådanne tilfælde ingen grund til at gøre noget akut. Mange vil endog vælge, at der ikke foretages behandling overhovedet, hvis smerteanfaldene er milde og sjældne.
Hvis smerterne ikke aftager i løbet af nogle timer, bør man søge læge, da der kan være tale om betændelse i galdeblæren. Hvis der er gulfarvning af huden, eller hvis almentilstanden er påvirket (fx feber og sløvhed), skal man straks tilses af en læge.
Forekomsten af galdesten stiger med alderen og er hyppigere hos kvinder end hos mænd.
Galdesten kan også ses hos børn, men ses sjældent før ca. 15-20-årsalderen.
Den bedste undersøgelse til påvisning af sten i galdeblæren er ultralydsscanning. Der tages endvidere blodprøver, hvor især levertallene er af betydning.
Undersøgelse for galdeblærebetændelse foretages ved, at kirurgen trykker på maven suppleret med ultralydsscanning.
Hvis der er udviklet betændelse i bugspytkirtlen, tages der supplerende blodprøver og evt. CT-scanning af maven.
Er der mistanke om sten i galdegangen foretages MR-skanning eller evt. en speciel gastroskopi, hvor man samtidig kan ultralydsskanne.
Hvis der er invaliderende galdestenslignende smerteanfald, foretages en operation, hvor man fjerner galdeblæren med tilhørende sten.
Det kirurgiske indgreb kan foregå på 2 måder:
Der er betydeligt færre komplikationer efter kikkertmetoden end efter åben operation.
Ved betændelse i galdeblæren kan man enten operere inden for de første dage, eller evt. udskyde operationen nogle måneder til der er ro i sygdommen.
I meget sjældne tilfælde, hvor man vurderer, at risikoen ved operationen er betydeligt forøget, kan man vælge at lægge et midlertidigt dræn i galdeblæren i stedet for at operere.
Forstørret prostata
Prostata (blærehalskirtlen) danner en stor del af sædvæsken og har betydning for sædcellernes normale funktion. Næsten alle mænd får med alderen forstørret prostata.
Blærebetændelse
Blærebetændelse er en hyppig tilstand, specielt hos kvinder. Sygdommen skyldes ofte mave-tarm bakterier i urinen. God hygiejne er derfor afgørende.
Rejsningsproblemer (impotens)
Rejsningsproblemer kaldes også erektil dysfunktion (ED) eller impotens og dækker over problemer med at bevare rejsningen (erektionen) af penis i forbindelse med seksuel aktivitet.
Rejsningsproblemer og hvad du bør vide
Impotens, erektil dysfunktion eller rejsningsproblemer. Alle tre er ord for det samme: At manden har svært ved at få eller opretholde en rejsning til at kunne gennemføre et samleje.
