De mest almindelige reaktioner er:
- Bekymringstendens
- Nervøsitet
- Rysten
- Muskelspændinger
- Svedtendens
- Ørhed i hovedet
- Hjertebanken
- Svimmelhed
- Trykken i maven.
Generaliseret angst viser sig ved udtalt tendens til unødige bekymringer og almen ængstelighed i hverdagen, herunder en vedvarende frygt for sygdom og ulykker.
Det er helt normalt at have bekymringer og føle sig anspændt, men hvis symptomerne er så udtalte, at de forringer livskvaliteten og går ud over ens evne til at fungere i dagligdagen, kan der være tale om en lidelse.
Generaliseret angst er en angstlidelse, hvor angsten ikke kommer i anfald som ved panikangst eller i særlige situationer eller over for specielle genstande som ved fobier.
De mest almindelige reaktioner er:
Der skal der være mindst 4 af følgende symptomer, heraf mindst en autonom, dvs. fra den del af nervesystemet, der regulerer de indre organer, før man stiller diagnosen generaliseret angst:
Kombinationen af medfødte nervøse anlæg og ukontrollerbare begivenheder under opvæksten og senere i livet fører til, at personer med generaliseret angst permanent er frygtsomme og anspændte og på vagt over for mulige farer af enhver art.
Indlæring under opvæksten spiller en stor rolle. Det er vigtigt at få indlært hensigtsmæssige måder at løse problemer på og klare belastende situationer i dagligdagen.
Man bør tale med sin læge om det, hvis man i over et halvt år har været overdreven bekymret og haft flere af symptomerne på generaliseret angst.
Det er vigtigt at søge råd og vejledning fra fagpersoner, som ud fra en nøje analyse af ens reaktioner kan pege på virkemidler, som man kan bruge i hverdagen for at modvirke tendensen til bekymring og ængstelse.
Risikoen for i løbet af livet at få generaliseret angst er ca. 5 %. Lidelsen optræder dobbelt så hyppigt hos kvinder som hos mænd, typisk hos personer mellem 20 og 40 år, men kan ses i alle aldre.
Diagnosen stilles ud fra en grundig analyse ud fra de ovennævnte symptomer. Man stiller først diagnosen generaliseret angst, når der har været en periode på mindst 6 måneder med bekymringstendens.
Som ved andre angstlidelser skal andre sygdomme udelukkes, fx hjertesygdom, forhøjet stofskifte og i særdeleshed depression.
Der er to hovedbehandlingsmetoder:
Med kognitiv adfærdsterapi forsøger man at indlære metoder til at modvirke de uhensigtsmæssige tanker, der så let udløses af dagligdagens begivenheder.
Det er vigtigt at undgå at fokusere på negative forhold, men i stedet lære at se tilværelsen mere nuanceret og dermed modvirke tendensen til bekymringer.
Man kan også forsøge forskellige afslapningsterapier og stresshåndtering.
Nogle af de nyere midler mod depression har også en gunstig virkning på generaliseret angst:
Virkningen indtræder først i løbet af 2-4 uger, og man skal starte gradvist med en relativ lav dosis, da angstsymptomerne ellers kan forværres. Behandlingen skal fortsætte 6-12 måneder. Ved ophør skal dosis gradvist nedsættes.
Der er ikke risiko for udvikling af afhængighed.
Medicin mod angst
Medicin mod angst (anxiolytika) er lægemidler, der kan mindske symptomer på angst, eller helt få dem til at forsvinde. Angstdæmpende medicin hjælper både mod psykiske og fysiske symptomer.
Panikangst
Panikangst er en ubehagelig angstlidelse, der viser sig ved tilbagevendende panikanfald (angstanfald), der opstår pludseligt. Mange mennesker med panikangst har daglige anfald.
Depression
Depression kan vise sig på forskellige måder og variere i styrke, men ens humør skal være sygeligt forsænket, før man taler om en egentlig depression.
Antidepressiv medicin
Antidepressiv medicin eller antidepressiva bruges især mod moderate til svære depressioner og til at forebygge nye perioder med depression. Medicinen bruges også til at behandle angst, hvor lægemidlerne er førstevalgspræparater ved behandling af forskellige angstlidelser.