Det er altid en god idé at tage sine forholdsregler i solen. Men vidste du, at noget medicin kræver, at du er endnu mere forsigtig? Mange lægemidler kan nemlig gøre huden ekstra følsom overfor sollys. Det kan gøre, at din hud hurtigere bliver forbrændt og give forskellige former for udslæt. Med et fagudtryk kaldes det fotosensitivitet eller fotosensibilisering.

Men hvorfor kan visse typer medicin og sollys egentlig være en dårlig blanding? Det er fordi solens UV-stråler kan interagere med indholdsstofferne i medicinen og på den måde forstærke solens virkning på huden. Der er overordnet to forskellige måder, det kan vise sig på: En fototoksisk reaktion og en fotoallergisk reaktion.

En fototoksisk reaktion er den mest almindelige, og den skyldes, at lægemidlet bliver aktiveret af UV-strålerne og derved ændrer sig på en måde, der skader huden. Reaktionerne viser sig som en kraftig solskoldning med rødme, hævelse, smerte og blærer på huden. Symptomerne kommer inden for minutter til timer, og de vil komme dér, hvor huden rammes direkte af solens stråler. Det vil derfor ofte være ansigt, nakke, øvre brystkasse, ben, underarme og håndryg.  

En fotoallergisk reaktion er mere sjælden. Her ændrer UV-strålerne lægemiddelstoffets struktur, så kroppen opfatter det som noget farligt (et antigen) og derfor reagerer den med et immunrespons – altså en allergisk reaktion. Det viser sig som et eksem-udslæt. Symptomerne udvikler sig inden for 24-72 timer efter, at din hud har været udsat for sollys, og det vil typisk være på det hudområde, der har været i solen. Udslættet kan dog også sprede sig til andre steder på kroppen. 

Medicin, der kan gøre din hud lysfølsom, kaldes også med et fagudtryk for ‘fotosensibiliserende medicin’. Det kan både være medicin, du indtager eller lægemidler, du smører på huden. Hvis du vil vide, om det gælder din medicin, skal du tjekke indlægssedlen, der følger med. Læs afsnittet om ‘Bivirkninger’. Du kan også altid spørge på apoteket.

Medicintyper, der kan gøre huden mere lysfølsom er for eksempel:

Vanddrivende lægemidler, der bl.a. bruges mod forhøjet blodtryk (thiazider)
Hjertemedicinen amiodaron
Medicin mod akne som isotretinoin og tetracyklin
Antibiotika, f.eks. ciprofloxacin og sulfonamider
Antidepressiv medicin, f.eks. citalopram, sertralin og amitriptylin
Smertestillende midler af NSAID-typen, f.eks. naproxen, diclofenac og ibuprofen

*Bruger du p-piller, kan du opleve at få pigmentforandringer i huden, men de gør ikke huden mere lysfølsom, så du hurtigere bliver forbrændt.

Hvad skal du gøre, hvis du tager eller skal tage medicin, der kan give fotosensitivitet? Først og fremmest er det vigtigt, at du fortsætter med at tage din medicin, når du er i gang med en behandling. Dernæst skal du være ekstra forsigtig i solen og passe på, at du ikke udsætter dig for alt for mange af solens UV-stråler. For jo mere sollys du bliver udsat for, jo større er risikoen at din hud reagerer. Nogle gange kommer den uønskede reaktion først efter gentagne gange i solen.

Ønsker du at stoppe med medicinen, bør du altid først tale med din læge. Det kan nemlig have alvorlige konsekvenser at stoppe en behandling, og måske er der et alternativt lægemiddel, du kan skifte til. Det kan også være en god ide at tage emnet op med din læge, hvis du skal opholde dig et sted, hvor der er meget sol, for eksempel hvis du arbejder udenfor.

Vær opmærksom på, at selvom du er stoppet med medicin eller er skiftet til en anden behandling, kan der gå noget tid før din hud ikke længere er særlig lysfølsom. Pas derfor altid godt på din hud i solen. 

 

Her er nogle gode råd, der skruer ned for solen:

Solen udsender UV-stråler i forskellige bølgelængder. Det er kun UVA- og UVB-stråler, der kan trænge gennem atmosfæren og ramme os her på jorden. Det er især UVB-strålerne, der giver solskoldning og på langt sigt solskader i form af ru pletter og pigmentpletter. UVA-strålerne trænger dybere ned i huden og kan give for tidlig ældning af huden (rynker) og øjenskader.

UV-stråling fra både solen og solarier kan give solskoldninger, rynker og kræft i huden. 

UV-indekset er et mål for intensiteten af uv-stråling. Når UV-indekset er 3 eller derover, er solbeskyttelse nødvendig.

I Danmark kommer UV-indekset aldrig over 7, men tættere på ækvator kan det komme helt op omkring 15 og i højtliggende bjergområder op til 20. På en vinterdag i Danmark er UV-indekset højst 1, men fra april til september ligger det oftest over 3, særligt i middagstimerne, når solen står højest på himlen. Du kan finde dagens  UV-indeks online eller i de forskellige vejr-apps.

Du kan godt blive udsat for UV-stråler, selv om det er skyet eller hvis du er i skyggen. Strålerne kan nemlig trænge igennem lette skyer, og de kan reflekteres i overflader som vand, sne, beton, sand og asfalt. Der er ingen direkte sammenhæng mellem et højt UV-indeks og en høj lufttemperatur. Solen styrke, dvs. UV-indekset kan sagtens være højt selvom det er køligt. Du kan derfor godt blive udsat for høj UV-stråling og solskoldet på en kølig forårsdag eller en skiferie, hvor sneen samtidig reflekterer strålerne.

Især UV-A strålerne kan trænge gennem vinduesglas, bilruder og tynde tekstiler. Hvis du for eksempel kører i bil, når UV-indekset er højt, skal du også beskytte dig.

Solcreme er et supplement til det, du ellers gør for at beskytte dig, og aldrig en undskyldning for at opholde dig længere i solen. Når du vælger solcreme, bør den minimum have faktor 30, og den skal beskytte mod både UVA- og UVB-stråler.

For at være effektiv, skal den bruges i rigelige mængder og fordeles grundigt på huden ca. 20 minutter inden ophold i solen. Tommelfingerreglen siger: En håndfuld solcreme til én krop (en barnehåndfuld til en barnekrop og en voksenhåndfuld til en voksenkrop). Det kan være en god ide at smøre dig ind to gange med 20 minutters mellemrum inden du går ud i solen. Det hjælper dig med at få smurt den rette mængde på og giver færre steder uden solcreme.

Hvis du bader eller sveder meget, skal du smøre dig ind flere gange om dagen.  

Hvis du er blevet forbrændt, selv om du kun har fået en lille mængde sol, eller hvis du har fået et rødt, brændende udslæt, og du er i tvivl, om det kan skyldes din medicin, kan du spørge på apoteket. Her kan du også få rådgivning om lindring af soleksem med antihistaminer og mild binyrebarkhormoncreme, der fås i håndkøb. Hvis dit udslæt er mere voldsomt, hvis det breder sig til områder af huden, hvor du ikke har fået sol eller ikke går væk i løbet af nogle dage, bør du kontakte din læge – især hvis du er startet på ny medicin.