Artboard 1
Medicin

Forskellige former for medicin

Forskellige former for medicin gives på forskellige måder: Gennem munden, ved indsprøjtning, via endetarmen, gennem huden osv.

Forskellige former for medicin til forskellige lidelser

Medicin gives mange forskellige steder på og i kroppen. Nogle gange gives medicinen lige dér, hvor der er problemer: Det hedder lokal behandling. Andre gange fører blodet medicinen rundt i kroppen: Det hedder systemisk behandling. 

Medicin du tager gennem munden

De fleste former for medicin kan du tage gennem munden i form af en tablet, kapsel, pulver, brusetablet, granulat (pulver, der fx kan drysses på mad eller opløses i vand), eller i flydende form som dråber eller miksturer (orale opløsninger).
 
Dråber og orale opløsninger er især beregnet til børn og personer med synkebesvær.

Bemærk: Opkast eller diarré kort tid efter, du har taget medicin, kan betyde, at du ikke når at få effekt af medicin.

Du kan tage hovedparten af al medicin gennem munden. 

Medicin du bruger på huden

De fleste typer af medicin, du bruger på huden, er til lokal behandling, enten på huden eller i vævet lige under huden.

Depotplastre er dog en undtagelse, da de bruges til at opnå en virkning i hele kroppen. Et depotplaster er et plaster, der løbende afgiver et lægemiddelstof over en periode på timer eller dage.  

Det benyttes blandt andet ved:

  • Hormonbehandling med østrogen (til overgangsalder eller prævention)
  • Nikotin til rygeafvænning
  • Smertebehandling.

Medicin til brug på huden kan gives som opløsning, skum, creme, salve, spray, pasta, gel eller pudder. 

Medicin til hovedbund/hårbund kan være shampoo, skum eller opløsning mod fx svamp, eksem eller skæl.

Medicin du bruger på negle

Hvis du får neglesvamp, kan du bruge en neglelak, som du pensler på neglen dagligt eller ugentligt i en længere periode.

Medicin du bruger i endetarmen

Medicin, du får via endetarmen, kan dels bruges til behandling lokalt i endetarmen fx ved hæmorider, dels bruges til at virke generelt i kroppen, som fx ved behandling af smerter. Oftest er det i form af stikpiller (suppositorier), men opløsninger af medicinen i form af et klysma er også hyppige.

Denne form for medicin er fx velegnet i smertebehandling, hvor man oplever kvalme og kaster op, fx ved migræneanfald.

Medicin du bruger i mundhulen

Medicin, du skal lægge i mundhulen uden at synke det, kan give en lokal virkning. Du kan også optage det gennem slimhinden og på den måde få det til at virke i hele kroppen.
 
Sugetabletter og mundskyllevæske er eksempler på medicin, der virker lokalt i mundhulen.
 
Resoribletter, medicinsk tyggegummi og spray til mundhulen optager du systemisk gennem mundslimhinden til blodet. 

Mundslimhinden optager lægemiddelstoffer hurtigt, så du kan hurtigt mærke virkningen.

Medicin du bruger i øjne og ører

Medicin til brug i øjne og ører giver en lokal virkning. Medicinen omfatter dråber, gel eller salve.

Bemærk: Lægemidler til øjet og kontaktlinser kan være en dårlig kombination. Fortæl det altid til din læge eller apoteket, hvis du bruger kontaktlinser. 

Medicin du tager gennem luftvejene

Medicin du optager gennem luftvejene kan være medicin,

  • der virker på næseslimhinden (fx næsespray og næsedråber mod stoppet næse og allergi)
  • du optager i kroppen via næseslimhinden (fx næsespray med nikotin til rygestop)
  • du inhalerer, og som virker lokalt i lungerne (fx spray og inhalator mod astma og KOL).
Medicin til lokal virkning i lungerne omfatter inhalationssystemer til behandling af astma og andre luftvejslidelser. 

Bemærk: For at få optimal virkning af inhalationsmedicin kræver det, at du har den korrekte inhalationsteknik. 

Læs apotekets brochure om korrekt brug af inhalationsmedicin.

Medicin du får som indsprøjtning

Medicin, som sprøjtes ind i kroppen kan gives forskellige steder, fx

  • i en blodåre (kaldet intravenøst, da det gives i en vene)
  • i en muskel (intramuskulært)
  • under huden (subkutant)
  • i rygraden (epidural).

Medicin du bruger i skeden (vagina)

Medicin, der indføres i skeden, er oftest til lokal behandling fx mod skedesvamp. Det kan være i form af stikpiller (vagitorier), kapsler, creme, gel eller skum.
 
Der findes desuden en vaginalring (præventionsring/p-ring) med hormoner, der frigives langsomt, og som virker i hele kroppen.
 

Medicin du bruger i livmoderen

En spiral er et lægemiddel, der bruges i livmoderen. Derfra afgiver spiralen forskellige stoffer, fx kobber eller hormoner, som forhindrer graviditet.
 

Medicin du får i et implantat

Et implantat er et depot af medicin, lægen lægger under din hud. Der findes kun få lægemidler som implantat heriblandt en præventionsstav (p-stav).

Medicinen sidder i lang tid som et depot under huden og frigiver langsomt. lægemiddelstoffet. Det betyder, at du ikke selv behøver at tage din medicin på daglig basis.

En ulempe er, at du skal have en læge til at fjerne implantatet, hvis du vil afbryde behandlingen.

Medicin du bruger i urinrøret

Gel til urinrøret (uretralgel) bruger lægen eller sygeplejersken til at rense og bedøve fx ved oplægning af et kateter.

Stift til urinrøret (uretralstift) kan du selv føre ind i urinrøret. Stiften virker som lokalbehandling ved impotens.

Flere lægemiddelformer

Hvis du gerne vil vide mere om, hvordan du bruger de forskellige former for medicin, kan du læse om de hyppigst anvendte lægemiddelformer i opslagsværket Lægemiddelformer.