Toggle menu
Toggle search
Find apotek Chat med apoteket
Medicin

Betablokkere

Betablokkere kan nedsætte hjertets rytme og dermed nedsætte hjertets behov for ilt: Det kan nedsætte risikoen for anfald af hjertekramper.

Hvad bruges betablokkere til?

Betablokkere sænker pulsen, og den mængde blod, hjertet pumper ud hvert minut, bliver mindre. Det betyder, at blodtrykket falder, hjertet skal arbejde mindre, rysten på hænderne og symptomer på nervøsitet falder.
 
Betablokkere kan opdeles i to grupper - selektive og ikke-selektive efter, hvilke receptorer de påvirker.

Receptorer er små "modtagere", der sidder på cellerne i kroppens organer. Nogle stoffer - både kroppens egne men også tilførte fra medicin og fødevarer - kan påvirke receptoren, som igen påvirker cellen. En receptor kan eksempelvis få cellen til at udvide sig eller trække sig sammen. Betablokkere blokerer adrenalins og noradrenalins virkning.

Selektive betablokkere, der blokerer beta-1 receptorerne. Beta-1-receptorer sidder primært på celler i hjerte-kar-systemet

Ikke-selektive betablokkere der virker på både beta-1 og beta-2 receptorerne og derfor har de virkning flere forskellige steder i kroppen. Eksempelvis sidder der også beta-2-receptorer på lungerne. 

Betablokkere bruges til behandling og forebyggelse af en lang række forskellige lidelser:

  • Forhøjet blodtryk
  • Hjerterytmeforstyrrelser
  • Hjertesvigt
  • Hjertekrampe (Angina Pectoris)
  • Migræne
  • Grøn stær
  • Rysten (Essentiel tremor familaris)
  • Symptomer ved forhøjet stofskifte
  • Jordbærmærke (Hæmangiom)
  • Åreknuder i spiserøret.
LÆS OGSÅ om: Sygdomme i hjerte og kredsløb

Behandling med betablokkere

Betablokkere bruges enten alene eller i kombination med andre lægemidler. 

Der er ikke som sådan forskel på effektiviteten af de selektive og ikke-selektive betablokkere. De ikke-selektive betablokkere kan forværre vejrtrækningsproblemer ved astma eller KOL, og derfor bør selektive betablokkere bruges, hvis man lider af disse luftvejssygdomme. 

En behandling med betablokkere starter langsomt op med en lav dosis, som stille og roligt stiger i løbet af behandlingen. Lægen tager især hensyn til ældre, da de kan have langsommere hjerterytme og puls i forvejen.

Bivirkninger ved betablokkere

Ligesom ved al anden medicin kan du opleve bivirkninger ved brug af betablokkere. De mest almindelige bivirkninger er svimmelhed, træthed og udtalt muskulær træthed. Andre bivirkninger kan være:

  • Kolde hænder og fødder
  • Kvalme
  • Diarre
  • Mareridt og voldsomme drømme
  • Depression
  • Impotens.
Oplever du bivirkninger, der er generende og gør det svært at få din hverdag til at fungere, er det vigtigt, du opsøger din læge. Måske er der en anden betablokker, der vil give dig færre bivirkninger. Du må aldrig stoppe med din behandling uden først at have talt med din læge.

Betablokkere og brug af anden medicin

Brug af betablokkere sammen med anden medicin kan medføre, at effekten af enten betablokkeren eller den anden medicin påvirkes. Det er derfor vigtigt, at du altid spørger din læge eller apoteket, før du tager anden medicin samtidigt. Dette gælder både for receptpligtig medicin og medicin i håndkøb. 

Bruger du medicin mod diabetes, skal du være opmærksom på, at betablokkere kan være med til at sløre tegnene på for lavt blodsukker, fx svedudbrud, rysten og hjertebanken. Det er derfor relevant, at du kender dit blodsukker og måler det jævnligt.

I indlægssedlen kan du altid se, hvilke kombinationer af lægemidler eller fødevarer, der kan påvirke hinanden. Du kan også spørge på apoteket eller bruge Medicinmix.

Vær opmærksom på!

Hvis du pludseligt holder op med at tage betablokkere eller glemmer flere doser i træk, kan du opleve ubehagelige symptomer i form af

  • Hurtig hjerterytme
  • Hovedpine
  • Svedeture
  • Trykken for brystet.
Du risikerer en forværring af hjertekrampe og blodtryksstigning hvis du stopper brat eller glemmer flere doser i træk. 

Nedtrapning eller stop af behandling med betablokkere bør altid ske i samråd med din læge og bør ske over 1-2 uger, specielt hvis du samtidigt lider af iskæmisk hjertesygdom.

Vær opmærksom på, at betablokkere vil diskvalificere dig ved en dopingtest.

Læs også:

Angina pectoris - hjertekramper
Hjerte- og kredsløbssygdomme

Angina pectoris (hjertekrampe)

Angina pectoris er hjertekrampe, der opleves som smerter i brystet, typisk ved anstrengelse. Det forsvinder først, når man holder sig i ro eller tager nitroglycerin.
Forhøjet blodtryk
Hjerte- og kredsløbssygdomme

Forhøjet blodtryk

Forhøjet blodtryk betyder, at blodtrykket konstant er højere end 140/90 mmHg, som er grænsen for normalt blodtryk. For højt blodtryk kan give alvorlige følgesygdomme.
Arytmi
Hjerte- og kredsløbssygdomme

Hjerterytmeforstyrrelse (Arytmi)

Hjerterytmeforstyrrelse (arytmi) kan komme til udtryk som unormalt hurtig hjerterytme (takykardi), langsom hjerterytme (bradykardi og hjerteblok) eller andre rytmeforstyrrelser, fx ekstraslag (ekstrasystoler).
Hovedpine påvirker store dele af befolkningen, men ofte kan det afhjælpes
Sygdomme i hjerne og nerver

Migræne

Migræne er en kraftig hovedpine, der ofte ledsages af kvalme, opkastning, lydoverfølsomhed og lysskyhed.

Chat med apotek

Spørg apoteket om din medicin døgnet rundt

Chat direkte