Betablokkere

Hvad bruges betablokkere til?

Betablokkere sænker pulsen, og mindsker den mængde blod, som hjertet pumper ud hvert minut. Det betyder, at blodtrykket falder, at hjertet skal arbejde mindre, at rysten på hænderne og symptomer på nervøsitet falder.

Betablokkere kan opdeles i to grupper - selektive og ikke-selektive. Det afhænger af, hvilke receptorer de påvirker. Receptorer er små "modtagere", der sidder på cellerne i kroppens organer. Nogle stoffer - både kroppens egne stoffer, men også stoffer tilført fra medicin og fødevarer - kan påvirke receptorer, som igen påvirker celler. En receptor kan eksempelvis få cellen til at udvide sig eller trække sig sammen. Betablokkere blokerer adrenalins og noradrenalins virkning.

Selektive betablokkere blokerer beta-1 receptorerne. Beta-1-receptorer sidder primært på celler i hjerte-kar-systemet.

Ikke-selektive betablokkere virker på både beta-1 og beta-2 receptorerne, og har derfor virkning flere forskellige steder i kroppen. Eksempelvis sidder der også beta-2-receptorer på lungerne. 

Behandling med betablokkere

Der er ikke forskel på effektiviteten af de selektive og ikke-selektive betablokkere, men de ikke-selektive betablokkere kan forværre vejrtrækningsproblemer ved astma eller KOL, og derfor bør selektive betablokkere bruges, hvis man lider af disse luftvejssygdomme. 

En behandling med betablokkere starter langsomt op med en lav dosis, som stille og roligt stiger i løbet af behandlingen.

Lægen tager især hensyn til ældre, da de kan have langsommere hjerterytme og puls i forvejen.

Oplever du bivirkninger, der er generende og gør det svært at få din hverdag til at fungere, er det vigtigt, at du opsøger din læge. Måske er der et andet  lægemiddel, der vil give dig færre bivirkninger. Du må aldrig stoppe med din behandling uden først at have talt med din læge.

Betablokkere og brug af anden medicin

Bruger du medicin mod diabetes, skal du være opmærksom på, at betablokkere kan være med til at sløre tegnene på for lavt blodsukker, fx svedudbrud, rysten og hjertebanken. Det er derfor relevant, at du kender dit blodsukker og måler det jævnligt.

Nedtrapning

Nedtrapning eller stop af behandling med betablokkere bør altid ske i samråd med din læge og bør ske over 1-2 uger, specielt hvis du samtidigt lider af iskæmisk hjertesygdom.

Betablokkere og doping

Vær opmærksom på, at betablokkere vil diskvalificere dig ved en dopingtest.