Artboard 1
Medicin

Smertebehandling: Med eller uden medicin

Smerter kan behandles på mange forskellige måder: Behandlingen spænder lige fra piller og indsprøjtninger over træningsøvelser og akupunktur til kiropraktik.

Hvad er smerte?

Smerte opfattes forskelligt fra person til person. Smerte kan ikke måles. 
Når din krop påvirkes af et slag, stik, betændelse, forbrænding mm. frigives stoffer, der påvirker nerveenderne i området. De sender signal til rygmarven og videre til hjernen, hvor det opfattes som smerte. Din krop kan selv hæmme smertesignalerne og mindske smertefornemmelsen ved at frigive et morfinlignende stof, men ved stærkere smerter, kan du modtage smertebehandling.

Hvilke typer for smerter findes der?

Der findes flere former for smerter , og de kan være milde, moderate eller stærke.

Akutte smerter

Akutte smerter opstår ved beskadigelse af væv som fx hud, muskler, sener og indre organer. Smerten er et advarselstegn, der skal beskytte mod yderligere skade. Smerten føles først meget skarp, og herefter kan der komme en mere dump smerte. Smerterne forsvinder, når skaden er helet, hvilket kan vare fra få minutter op til flere uger. Disse smerter kaldes også for nociceptive smerter.

Kroniske smerter

Kroniske smerter opstår uden tydelig påvirkning. De kroniske smerter har ikke en biologisk funktion som de akutte smerter. Kroniske smerter kan skyldes eksempelvis gigt, ryglidelser, smerter i forbindelse med operationer eller kræft. Smerterne kan ledsages af søvnbesvær, hukommelsesproblemer, koncentrationsbesvær og depression.

Nervesmerter

Nervesmerter opstår i forbindelse med skader i nervesystemet, enten i nerverne, i rygmarv eller hjerne. Disse smerter kaldes også for neurogene smerter.
 

Medicin mod smerter

Ligeså forskellige smerterne er, ligeså forskellige er midlerne, der bruges til smerte-behandling.
Overordnet kan medicinen mod smerter inddeles i 3 grupper: Svag medicin mod svage smerter, kraftig medicin mod stærke smerter og sekundær medicin mod smerter, der ikke umiddelbart kan behandles.

Svagt virkende medicin mod svage smerter

  • Paracetamol anbefales ved svage smerter, da det har en god effekt og færrest bivirkninger. Paracetamol er generelt ugiftigt, men det kan give livstruende leverskader ved overdosering. Derfor må anbefalet dosering aldrig overskrides.
  • NSAID (non-steroide antiinflammatoriske midler) i daglig tale bedre kendt som gigt-medicin, er en anden type for medicin, som oftest bruges mod svage smerter. Acetylsalicylsyre, ibuprofen, diclofenac og naproxen hører til denne gruppe, hvoraf nogle fås i håndkøb.
Har du mavesår, problemer med for meget mavesyre, hjerte- eller nyreproblemer, skal du passe særligt på med samtidigt at tage midler fra denne gruppe. Tal derfor altid med din læge, før du begynder at tage denne form for medicin. Nævn også på apoteket, hvis du har maveproblemer.

Kraftigt virkende medicin mod stærke smerter

Valget af kraftigt virkende medicin i smertebehandling er en opvejning mellem bivirkninger og virkning samt hvor stærke smerterne er.
 
Nogle af stofferne i denne gruppe (bl.a. morfin og kodein) udvindes af opiumsvalmuen og kaldes derfor også for opioider, andre er syntetisk udviklet. Opioider anvendes hovedsageligt til kraftige smerter i forbindelse med alvorlig sygdom, hvor der er en form for legemsskade og i forbindelse med operationer m.m.
 

Bivirkninger

Opioider kan have følgende bivirkninger:

  • Eufori
  • Sløvhed
  • Nedsat vejrtrækning
  • Kvalme og opkastninger
  • Forstoppelse
  • Afhængighed og brug for større dosis efter længere tids brug (tolerance).

Sekundær medicin

Sekundær medicin mod smerter bruges ved smertebehandling, når smerterne ellers ikke umiddelbart kan behandles. Den tilhører en gruppe af medicin, som normalt bruges i behandling af epilepsi og depression, og den bruges ofte i forbindelse med nervesmerter.
 
Antidepressiva kan fx påvirke overførslen af impulser fra nervecelle til nervecelle og på den måde nedsætte følelsen af smerter.
 
Antiepileptika virker ved at påvirke nervecellerne, så de bliver mere stabile og ikke videresender smerter som normalt.

Medicin mod smerter til gravide og børn?

Paracetamol kan anvendes af børn, gravide og ammende. 
Du skal dog altid være forsigtig med at give dit barn under 2 år medicin til smertebehandling, og du skal altid først have talt med din læge om det.
Opioider bør så vidt muligt ikke anvendes til smertebehandling af gravide og ammende og kan i nogle tilfælde give nedsat vejrtrækning.

Vær opmærksom på:

  • Smertestillende medicin skal opbevares utilgængeligt for børn og unge.
  • Kontakt lægen ved større forbrug af smertestillende håndkøbsmedicin.
  • Har du nedsat nyrefunktion skal du være særligt opmærksom på bivirkninger ved brug af opioider.
  • Paracetamol er generelt ugiftigt, men kan give leverskader ved overdosering. Derfor må anbefalet dosering aldrig overskrides!

Øvelsesterapi mod smerter 

Øvelsesterapi – regulær genoptræning - har vist sig at være en effektiv smertebehandling ved overbelastningsskader i skulderen, lysken og achillessenen, tennisalbuer og mange rygskader. 
Behandlingen varetages som regel af fysioterapeuter, der vejleder i udførelse af øvelser og en gradvis intensivering af træningsbelastningen.
Øvelsesterapi sigter på at genskabe strukturernes styrke og udholdenhed og på at aktivere nerver omkring led. Formålet er at optimere musklernes koordination. 
Man har længe sværget til mange gentagelser med lav belastning, men nyere forskning tyder på, at tung styrketræning har bedre effekt.

Indsprøjtninger (blokader)

En blokade er en indsprøjtning, der blokerer for smerten ved smertens oprindelsessted. Det sker enten med injektion af sterilt saltvand, lokalbedøvelse eller blot nåle-stimulation.
Denne smertebehandling er uden bivirkninger, bortset fra en lokal irritation af området, eventuel udvikling af allergi mod lokalbedøvelsen og minimal risiko for infektion. 
Er der inflammation (betændelse uden bakterier), kan den med fordel behandles med indsprøjtning af binyrebarkhormon. Det er et middel, som bekæmper inflammation. Og her igennem opnås smertelindring. 

Akupunktur

Akupunktur udføres med nåle, som anbringes forskellige steder på kroppen, afhængigt af den tilstand, man ønsker at behandle. 
Metoden har dokumenteret effekt for en række tilstande, deriblandt akutte og kroniske smertetilstande og skulderproblemer.

Smertebehandling med fysioterapi, kiropraktik mv.

Læger, fysioterapeuter og kiropraktorer kan bruge fysioterapi, kiropraktik og andre såkaldte manuelle behandlingsmetoder til smertebehandling i nakke, ryg, arme og ben. 
Kiropraktorens ’manipulation’ har dokumenteret effekt som smertebehandling i nakke og ryg. Teknikken bruges, i forbindelse med hold i ryggen eller nakken og ledsages ofte af et ’klik’ eller et ’knæk’.
Muskelenergiteknik er en blid metode til smertebehandling, hvor patienten ved egen kraft udspænder strukturerne omkring leddet (kapsel, ledbånd, sener og muskler) og dermed bidrager til at genskabe naturlig bevægelse af leddet.