Smertebehandling: Med eller uden medicin

Hvad er smerte?

I vores krop findes der små nerveender, der bliver stimuleret , hvis vi udsættes for en smertefuld påvirkning. Det kan være et slag, stik, betændelse, forbrænding m.m. Derfra vil smerteimpulsen bliver ført videre til rygmarven for at ende i hjernen, som registrerer, at vi er blevet udsat for en smertefuld påvirkning.

Hjernen giver os oplysninger om hvor på kroppen smerten kommer fra, hvor stærk smerten af, og hvilken type smerte, der er tale om. F.eks. om vi har brændt os, eller om vi er blevet stukket. Samtidig bliver denne oplevelse lagret i vores hukommelse, så vi er opmærksomme på at undgå den senere hen. Denne mekanisme er vigtig, for den beskytter os mod skader.  

Smerte opfattes forskelligt fra person til person. Smerte kan ikke måles. 

Din krop kan selv hæmme smertesignalerne og mindske smertefornemmelsen ved at frigive et morfinlignende stof, men ved stærkere smerter, kan du modtage smertebehandling.

Medicin mod smerter

Lige så forskellige smerterne er, lige så forskellige er midlerne, der bruges til smertebehandling.

Overordnet kan medicinen mod smerter inddeles i 3 grupper: Svag medicin mod svage smerter, kraftig medicin mod stærke smerter og sekundær medicin mod smerter, der ikke umiddelbart kan behandles.

Har du mavesår, problemer med for meget mavesyre, hjerte- eller nyreproblemer, skal du passe særligt på med samtidigt at tage NSAID-præparater. Tal derfor altid med din læge, før du begynder at tage denne form for medicin. Nævn også på apoteket, hvis du har maveproblemer.

Kraftigt virkende medicin mod stærke smerter

Valget af kraftigt virkende medicin i smertebehandling er en opvejning mellem bivirkninger og virkning samt hvor stærke smerterne er.

Nogle af stofferne i denne gruppe (bl.a. morfin og kodein) udvindes af opiumsvalmuen og kaldes derfor også for opioider, andre er syntetisk udviklet. Opioider anvendes hovedsageligt til kraftige smerter i forbindelse med alvorlig sygdom, hvor der er en form for legemsskade og i forbindelse med operationer m.m.

Sekundær medicin

Sekundær medicin mod smerter bruges ved smertebehandling, når smerterne ellers ikke umiddelbart kan behandles. Den tilhører en gruppe af medicin, som normalt bruges i behandling af epilepsi og depression, og den bruges ofte i forbindelse med nervesmerter.

Antidepressiva kan fx påvirke overførslen af impulser fra nervecelle til nervecelle og på den måde nedsætte følelsen af smerter.

Antiepileptika virker ved at påvirke nervecellerne, så de bliver mere stabile og ikke videresender smerter som normalt.

LDN (lavdosis Naltrexone) kan anvendes ved kroniske smerter. LDN virker ved at blokere morfinreceptorer i 8 timer. Kroppen registrerer, at der er for lidt morfin i kroppen, og reagerer ved at stimulere endorphin produktionen, som er kroppens egen morfin. Sideløbende er morfinreceptorerne blevet mere følsomme af at være blokeret. Denne kombination resulterer i en smertelindrende effekt. 

Medicin mod smerter til gravide og børn?

Paracetamol kan anvendes af børn, gravide og ammende. 

Du skal dog altid være forsigtig med at give dit barn under 2 år medicin til smertebehandling, og du skal altid først have talt med din læge om det.

Opioider bør så vidt muligt ikke anvendes til smertebehandling af gravide og ammende og kan i nogle tilfælde give nedsat vejrtrækning.

Vær opmærksom på:

• Smertestillende medicin skal opbevares utilgængeligt for børn og unge.
• Kontakt lægen ved større forbrug af smertestillende håndkøbsmedicin.
• Har du nedsat nyrefunktion skal du være særligt opmærksom på bivirkninger ved brug af opioider og NSAID
• Paracetamol er generelt ugiftigt, men kan give leverskader ved overdosering. Derfor må anbefalet dosering aldrig overskrides!

Øvelsesterapi mod smerter 

Øvelsesterapi – regulær genoptræning - har vist sig at være en effektiv smertebehandling ved overbelastningsskader i skulderen, lysken og achillessenen, tennisalbuer og mange rygskader. 

Behandlingen varetages som regel af fysioterapeuter eller via trænings Apps, der vejleder i udførelse af øvelser og en gradvis intensivering af træningsbelastningen.

Øvelsesterapi sigter på at genskabe strukturernes styrke og udholdenhed og på at aktivere nerver omkring led. Formålet er at optimere musklernes koordination. 

Det er vigtigt at der er progression i øvelserne, for at opnå bedst effekt, og ofte skal man træne længe – 3 til 6 måneder før det skadede væv er styrket tilstrækkeligt.

Indsprøjtninger (blokader)

En blokade er en indsprøjtning, der blokerer for smerten ved smertens oprindelsessted. Det sker enten medd injektion af sterilt saltvand, lokalbedøvelse eller blot nåle-stimulation.

Denne smertebehandling er uden bivirkninger, bortset fra en lokal irritation af området, eventuel udvikling af allergi mod lokalbedøvelsen og minimal risiko for infektion. 

Er der inflammation (betændelse uden bakterier), kan den med fordel behandles med indsprøjtning af binyrebarkhormon. Det er et middel, som bekæmper inflammation. Og her igennem opnås smertelindring. 

Akupunktur

Akupunktur udføres med nåle, som anbringes forskellige steder på kroppen, afhængigt af den tilstand, man ønsker at behandle. 

Metoden har dokumenteret effekt for en række tilstande, deriblandt akutte og kroniske smertetilstande og skulderproblemer.

Smertebehandling med fysioterapi, kiropraktik mv.

Læger, fysioterapeuter og kiropraktorer kan bruge fysioterapi, kiropraktik og andre såkaldte manuelle behandlingsmetoder til smertebehandling i nakke, ryg, arme og ben. 

Kiropraktorens ’manipulation’ har dokumenteret effekt som smertebehandling i nakke og ryg. Teknikken bruges, i forbindelse med hold i ryggen eller nakken og ledsages ofte af et ’klik’ eller et ’knæk’.

Muskelenergiteknik er en blid metode til smertebehandling, hvor patienten ved egen kraft udspænder strukturerne omkring leddet (kapsel, ledbånd, sener og muskler) og dermed bidrager til at genskabe naturlig bevægelse af leddet.

Ved mindfullness, meditation, kognitiv terapi og lignende, anvendes teknikker der tilstræber at påvirke patientens opfattelse og håndtering af kronisk smerte. Smerten er der stadig, men man lærer at acceptere den, og på den måde fylder den mindre.

Øvelser mod hovedpine: Se 6 gode øvelser mod hovedpine