Hvad er minipiller?
Minipiller er tabletter, der kun indeholder hormonet gestagen. De adskiller sig fra almindelige p-piller, som indeholder både østrogen og gestagen.
Der findes 2 typer minipiller: lavdosis og højdosis. De tages begge hver dag uden pillefri pause, men der er forskel på, hvor vigtigt det er, at du tager dem på præcis samme tidspunkt hver dag.
Lavdosis og højdosis minipiller
Lavdosis minipiller skal tages meget præcist. Hvis du tager en lavdosis minipille mere end 3 timer senere end normalt, kan beskyttelsen mod graviditet være nedsat.
Højdosis minipiller har et større tidsvindue. Hvis du tager en højdosis minipille mere end 12 timer senere end normalt, kan beskyttelsen mod graviditet være nedsat.
Er du i tvivl om, hvilken type minipille du bruger, kan du læse indlægssedlen, bruge Slå din medicin op eller spørge apoteket eller lægen.
Online indlægssedler