Artboard 1
Allergi og høfeber

Høfeber

Høfeber betragtes ikke i sig selv som en alvorlig sygdom, men symptomerne kan alligevel være meget generende og påvirke ens livskvalitet. Høfeber topper som regel blandt yngre voksne og ledsages ofte af andre allergiske tilstande som astma og eksem.

Symptomer på høfeber

De mest almindelige symptomer på høfeber er:
  • kløende næse
  • løbende næse
  • tilstoppet næse
  • kløende øjne
  • røde øjne
  • evt. træthed, der kan gøre daglige gøremål uoverkommelige
  • evt. gener fra de nedre luftveje pga. astma (hoste og pibende vejrtrækning).

Røde øjne er et typisk symptom på høfeber

Årsager til høfeber

Høfeber skyldes typisk overfølsomhed over for forskellige luftbårne partikler (såkaldte allergener) som:

  • pollen
  • dyrehår
  • støvmider
  • svampesporer.

Hvis din krop har dannet allergiantistoffer ved tidligere kontakt med et allergen, fx birkepollen, er kroppen blevet følsom for allergenet, og næste gang, du kommer i kontakt med birkepollen, opstår der en allergisk reaktion med symptomer: kløe, snue og tilstoppet næse. Mængden af allergiantistoffer er afgørende for graden af symptomer.

Allergisk helårssnue – høfeber hele året

Hvis du har høfeber hele året (allergisk helårssnue), kan du være overfølsom overfor:

  • dyrehår (hund, kat, hest, hamster)
  • støvmider
  • skimmelsvampe.

Ikke-allergisk helårssnue

Hvis du har vedvarende symptomer fra næsen, som til forveksling ligner høfeber, uden at lægen kan påvise nogen form for allergi, kan du have ikke-allergisk helårssnue.

Faresignaler

Læs også: Artiklen om astma

Du bør gå til lægen, hvis du bemærker symptomer, som kan skyldes astma, som fx:

  • langvarig tør hoste
  • periodevis åndenød
  • nattehoste
  • pibende vejrtrækning.

Hvad kan du selv gøre ved høfeber?

Du kan gøre flere ting for at undgå det, som du er allergisk over for:

  • Bliv undersøgt, så du ved, hvilken type allergi du har.
  • Undgå kæledyr, hvis du er arveligt disponeret for at udvikle høfeber.
  • Undgå jobs, hvor der er stor risiko for at udvikle allergi, fx dyrlæge.
  • Undgå rygning (også passiv rygning), da det kan forværre allergien.
  • Forebyg og begræns kontakt til pollen, hvis du har pollenallergi.
  • Minimér husstøvmider, hvis det er din allergi. Hold luftfugtigheden i soveværelset nede og undgå faste tæpper. Vask puder, dyner og rullemadras ved mindst 60 grader ca. hver anden måned.

Hvor udbredt er høfeber?

Høfeber er en udbredt tilstand, der kan opstå i alle aldre. Antallet af personer, der har høfeber er to- til tredoblet inden for de sidste 20 år. Sygdommen rammer lidt flere mænd end kvinder og er ekstra hyppig, hvis man har astma.

Høfeber er arveligt. Hvis én af dine forældre har allergi, har du mellem 20-30 % risiko for at få høfeber. Hvis begge dine forældre har allergi, stiger risikoen til op mod 50 %. 

Hvordan udvikler høfeber sig?

Prognosen ved høfeber er god. I de fleste tilfælde aftager symptomerne med stigende alder. Nogle personer har dog en stærkt øget risiko for at udvikle astma. Du bør derfor gå til lægen, hvis du bemærker symptomer, som kan skyldes astma: langvarig tør hoste, periodevis åndenød, nattehoste og pibende vejrtrækning.

Undersøgelse for høfeber

Hvis din læge mistænker, at du har høfeber, bliver du spurgt detaljeret til generne og til mulige risikofaktorer, fx kæledyr, job og arvelighed. Hvis dine gener er sæsonafhængige, kan lægen med stor sandsynlighed udpege det, du er allergisk overfor.

Priktest og allergiblodprøve

I mange tilfælde vil man dog foretage en allergitest - en såkaldt hudpriktest, hvor man anbringer en lille dråbe allergen på huden og prikker igennem dråben med en lille kniv (lancet).

Ved positiv reaktion dannes der få minutter efter en lille hævet og kløende plet på huden. Det skyldes en allergisk reaktion mellem allergenet og de allergiantistoffer, som findes i blodet.
I nogle tilfælde kan man vælge at tage en blodprøve, hvor man også kan påvise allergiantistoffer.

Behandling af høfeber

Høfeber kan behandles på flere måder - enten med medicin, som nedsætter symptomerne eller med allergivaccination. Mange har også glæde af at skylle næsen med saltvand for at nedsætte mængden af pollen på næseslimhinden.

Antihistaminer

Antihistaminer fås som tabletter samt øjendråber og næsespray til lokalbehandling. Antihistamin er effektivt til at mindske eller helt fjerne kløe fra næse og øjne og virker også godt på løbende næse.
Du kan få næsespray, som indeholder en kombination af antihistamin og binyrebarkhormon.

Andre navne og stavemåder for høfeber:

  • Allergisk snue
  • Høsnue
  • Sæson rhinitis
  • Helårs rhinitis
  • Allergisk rhinitis

Binyrebarkhormon

Næsespray med binyrebarkhormon  virker godt på næsekløe, tilstoppet og løbende næse, men ikke så godt på øjensymptomerne. Medicinen virker bedst, hvis du tager den forebyggende hele pollensæsonen. Næsespray med binyrebarkhormon belaster ikke kroppen da binyrebarkhormonet kommer ikke over i blodet. Hos nogle kan det give tendens til næseblod. 
Ved meget voldsomme symptomer kan en kort kur med binyrebarkhormontabletter være nødvendigt.

Leukotriener

Leukotrien-antagonister modvirker slimhindeirritation, som ses ved allergiske reaktioner. Der tages en daglig tablet om aftenen.

Cromoner

Cromoner, som hæmmer den allergiske reaktion, findes som næsespray og øjendråber.

Vaccination mod høfeber

Hvis du har græspollenallergi, kan du blive allergivaccineret med en tablet, men ellers foregår vaccination mod høfeber ved, at der sprøjtes små doser af allergenet ind under din hud.
I starten får du indsprøjtninger én gang om ugen med stadig større dosis, så kroppen oparbejder en tolerance mod allergenet. Efterhånden, når en tilstrækkelig høj dosis er nået, kan du nøjes med indsprøjtninger hver 6.-8. uge.