Artboard 1
Børns sygdomme

Atopisk eksem (børneeksem)

Atopisk eksem - også kendt som børneeksem - er en kronisk tilbagevendende eksemsygdom. Voksne med atopisk eksem kan have symptomer i mange år.

Symptomer

Man skelner mellem atopisk eksem hos spædbørn og småbørn, ældre børn og voksne. De typiske symptomer er:

  • karakteristisk kløe
  • tør hud
  • eksemforandringer
  • øget tendens til hudinfektion med gule stafylokokker.

Hvis man ved, at barnet er disponeret, bør man så vidt muligt undgå provokerende faktorer som pelsdyr, meget støv og rygning i hjemmet.

Børneeksem hos spædbørn (6 -12 måneder)

Her er eksemet for det meste lokaliseret til kinder, hage, håndrygge og strækkesider af ben og arme. Bleområdet er som regel uden eksem.

Børneeksem hos ældre børn

Efter 1½ - 2-årsalderen ændrer eksemet karakter og er typisk lokaliseret i bøjefurer, fx knæhaser og albuebøjninger, men ses også ved håndled og ankler.
Da børnene kradser sig, bliver huden efterhånden fortykket og forgrovet. Nogle børn får møntlignede, skællende eksemområder på arme og ben.

Børneeksem hos voksne

Efter puberteten kommer der også ofte tørt, skællende eksem i ansigt, hårbund, hals og øvre del af kroppen. 75 % vil have problemer med håndeksem, primært på håndrygge og huden mellem fingrene, hvilket fx kan skyldes meget kontakt med vand og sæbe.
Der findes helt isolerede former for atopisk eksem, som viser sig ved fx brystvorteeksem, øjenlågseksem, eksem på læber eller revner ved øreflipper.

Årsager til atopisk eksem (børneeksem)

Den grundliggende årsag til børneeksem kendes ikke, men i ca. 70 % af tilfældene er der børneeksem, høfeber, astma og nældefeber (atopi) i familien, så arvelighed spiller en afgørende rolle.

<h3>Andre årsager til atopisk eksem (børneeksem)</h3>

Forstyrrelser i hudens immunsystem kan spille en rolle for udvikling af børneeksem:

  • Visse stoffer i omgivelserne bl.a. svampe, pollen, husstøvmider og fødemidler kan via binding til celler i huden udløse en betændelsestilstand i huden.
  • Desuden kan æggehvidestoffer, som dannes af stafylokokbakterien, aktivere immunsystemet hos personer med denne type eksem.

Luftbårne allergener og visse fødemidler kan forværre atopisk eksem:

  • Pollen, husstøv og dyrehår kan udløse allergisk eksem. Selvom en prik- og lappetest viser sig positiv, er der dog ikke altid sammenhæng med symptomerne.
  • Hos spædbørn med stor risiko for at få atopi kan man muligvis reducere risikoen ved at amme de første 6 måneder eller ved at give hydrolyseret modermælkserstatning.

Faresignaler

Søg hurtigt læge, hvis eksemet bliver væskende og skorpebelagt. Det kan være tegn på infektion med stafylokokker og skal behandles med antibiotika.
En infektion med herpesvirus kan brede sig eksplosivt hos patienter med atopisk eksem (børneeksem, høfeber, astma og nældefeber).
Det viser sig ved udbrud af små blærer, der spreder sig til ansigt, hals og krop. Blærerne kan briste og give åbne sår. Senere kommer der skorper på sårene.
Man bliver ofte utilpas og kan evt. få feber. Hos nogle er der foruden herpes-infektioner samtidig infektion med stafylokokker.
Man bør søge læge straks for at få mikstur eller tabletter mod herpes-infektionen.

Hvad kan du selv gøre ved atopisk eksem?

Hvis man ved, at barnet er disponeret, bør man så vidt muligt undgå provokerende faktorer som pelsdyr, meget støv og rygning i hjemmet, idet atopisk disponerede børn også har en øget risiko for udvikling af astma og høfeber.

Er der eksem kan det hjælpe, at: 

  • lægge barnet relativt køligt (varme forværrer kløen)
  • give korte bade i lunkent vand tilsat olie
  • smøre hyppigt med fugtighedscremer (specielt umiddelbart efter bad)
  • undgå grove tekstiler og specielt uld mod huden, da dette ofte irriterer
  • tale med lægen, om det er relevant at undgå histaminfrigørende fødemidler
  • undgå rygning i barnets omgivelser, hold miljøet så vidt muligt støvfrit og frit for pelsdyr
  • ved lettere eksem kan man anvende hydrokortisonsalve 1% i et tyndt lag på eksemområderne. Apoteket kan rådgive om brugen.

Hvor udbredt er atopisk eksem?

De første anfald af atopisk eksem optræder hyppigst i det første leveår (50 %). Inden skolealderen rammer det mere end 20 % af en fødselsårgang. Af og til ses debut også efter 14-års alderen. Hyppigheden er specielt stigende i den vestlige verden.

Hvordan udvikler atopisk eksem sig?

Generelt bliver eksemet bedre i løbet af barndommen, og hos mere end halvdelen af børnene forsvinder det omkring puberteten.
Kun ca. 10 % har stadig eksem i voksenalderen. Til gengæld er der stor risiko for, at mange udvikler irritativt kronisk håndeksem, dvs. at der er stoffer/produkter, som virker irriterende, fx vand og sæbe, og disse symptomer kan vare ved i mange år.

Undersøgelse for atopisk eksem (børneeksem)

Diagnosen stilles på baggrund af sygehistorien sammenholdt med de kliniske symptomer, og der findes ikke nogen specifik diagnostisk test.
Allergidiagnosen kan stilles ved en blodprøve (RAST test) eller en priktest. Dette er dog i sig selv ikke nok til at dokumentere betydningen.

Behandling af atopisk eksem (børneeksem)

Det er vigtigt at indbygge faste vaner for hudpleje. Sygdommen har i sig selv et svingende forløb, og regelmæssig pleje er afgørende for et godt resultat. 
Hvis hudpleje ikke er tilstrækkeligt til at behandle eksemet, kan behandling med cremer eller salver, som indeholder binyrebarkhormon (steroider), ofte få eksemet under kontrol. Alternativt kan man i perioder anvende såkaldte calcineurininhibitorer (pimecrolimus eller tacrolimus).

Andre navne og stavemåder for atopisk eksem:

børneeksem, astmaeksem, atopisk dermatitis 

  • Børneeksem
  • Astmaeksem
  • Atopisk dermatitis

Andre former for behandling af atopisk eksem (børneeksem)

Hvis behandling med lokale steroider ikke virker, kan det blive nødvendigt med anden form for behandling hos speciallæge, fx:

  • tjærebehandling - kan evt. foregå i hjemmet som cremebehandling
  • podning og behandling med antibiotika, hvis der er der tegn på infektion
  • behandling med svampemidler for at hæmme væksten af pityrosporum ovale svampe. Anvendes ved eksem i ansigt og på hals hos voksne
  • behandling med ultraviolet lys (UVB) hos hudspecialist. Anvendes oftest efter puberteten
  • tabletbehandling med stoffer, der hæmmer immunsystemet (azathioprin, methotrexat, ciclosporin og prednisolon). Anvendes kun i meget svære tilfælde.
Børn under 18 år kan i henhold til loven om social service få tilskud til behandlingsmidler inklusive hudplejemidler. Spørg din lokale kommune.