Artboard 1
Sygdomme i hjerne og nerver

Klyngehovedpine (Hortons hovedpine)

Klyngehovedpine, eller Hortons hovedpine, giver anfald en eller flere gange dagligt i perioder af uger til et par måneder, i værste fald hver dag.

Symptomer på klyngehovedpine

Klyngehovedpine, eller Hortons hovedpine, som lidelsen ofte kaldes, er karakteriseret ved meget svære smerter omkring det ene øje og et eller flere følgesymptomer:

  • Rødme i øjet
  • Lille pupil
  • Hængende øjenlåg
  • Tåre- og næseflåd
  • Tæthed i næsen
  • Rødme i ansigtet
  • Ansigtssved
  • Trang til at bevæge sig og en følelse af agitation
  • Ofte også kvalme og lys- og lydoverfølsomhed, men det er ikke en del af de diagnostiske kriterier.

Klyngehovedpine er altid lokaliseret på den samme side, men i sjældne tilfælde kan hovedpinen skifte side. Meget sjældent ses tilfælde med dobbeltsidige smerter.

Årsager til klyngehovedpine

Studier af hjernen har vist, at der under anfald af klyngehovedpine, sker en aktivering af hjerneceller i hypothalamus, som er den forreste del af mellemhjernen på samme side som smerterne.

Klyngehovedpine kan være arvelig.

Faresignaler

Søg omgående en læge/skadestue ved følgende symptomer:

  • Pludseligt opstået hovedpine (smæld i hovedet)
  • Hovedpine med høj feber
  • Føleforstyrrelser og/eller lammelse som ikke udvikles gradvis, men er fuldt tilstede med det samme.

Kontakt egen læge ved følgende symptomer:

  • Hovedpine som forværres over få uger
  • Uforklarlig markant ændring af hovedpinemønsteret
  • Debut efter 50-års-alderen
  • Morgenhovedpine ledsaget af kvalme.

Hvad kan man selv gøre?

Alkohol kan provokere anfald i perioder med klyngehovedpine.

Hvor udbredt er klyngehovedpine?

Klyngehovedpine forekommer hos 1 ud af 500. De første anfald viser sig typisk før 50-års alderen, men sjældent hos børn.

I modsætning til migræne har mænd klyngehovedpine dobbelt så hyppigt som kvinder. Omkring 10 % har kronisk klyngehovedpine med anfald hver dag året rundt.

Hvordan udvikler klyngehovedpine sig?

Klyngehovedpine fortsætter sædvanligvis gennem hele livet, men der bliver ofte længere mellem klyngeperioderne.

Undersøgelse ved klyngehovedpine

En undersøgelse hos neurolog er vigtig grundet sjældenheden af klyngehovedpine. 

Diagnosen stilles på baggrund af:

  • en normal sygehistorie
  • en fysisk og neurologisk undersøgelse
  • evt. supplerende MR-skanning af hjernens blodårer/arterier (MR-angio af hjerne) særlig, hvis der er atypiske symptomer som fx snurren i tungen.

Behandling af klyngehovedpine

Akut anfaldsbehandling

Patienter med klyngehovedpine henvises til neurolog eller en neurologisk afdeling, idet lidelsen er sjælden, og behandlingen ofte er vanskelig. Akut anfaldsbehandling skal i reglen suppleres med forebyggende behandling.

Akut anfaldsbehandling:

  • Oxygen (ilt)
  • Inhalation af 7 liter ilt per minut i 10-15 minutter, indtil symptomerne har været ophørt i nogle minutter.
  • Indsprøjtning under huden af lægemiddelstoffet sumatriptan.

Forebyggende behandling

Forebyggende behandling bør starte samme dag, som en ny anfaldsperiode begynder og fortsætte et par uger efter anfaldene er ophørt.
 
Ved episodisk klyngehovedpine prioriteres verapamil fremfor lithium.
 
Ved kronisk klyngehovedpine har lithium første prioritet og verapamil anden prioritet.
 
I nogle tilfælde, hvor der er utilstrækkelig forebyggende effekt benyttes begge forbyggende midler i kombination.

Anden ikke farmakologisk medicinsk behandling

Personer med kronisk klyngehovedpine, som ikke har tilstrækkeligt effekt af farmakologisk medicinsk behandling kan i mange tilfælde have effekt af nervestimulation af ganglion sphenopalatinum.

Patientforening

Der findes en patientforening for folk, der lider af klyngehovedpine. Den hedder "Hortonforeningen".