Sygdomme i hjerne og nerver
Søvnproblemer
Søvnproblemer dækker over besvær med at falde i søvn, sove igennem, eller at man vågner for tidligt. Fælles er, at man er træt i løbet af dagen.
De hyppigste symptomer på søvnløshed omfatter:
- Besvær med at falde i søvn
- Problemer med at sove igennem
- At man vågner tidligt om morgenen
- Fornemmelse af utilstrækkelig søvn.
Følgende symptomer er ofte forbundet med søvnløshed:
- Træthed om dagen.
- Koncentrations- og hukommelsesbesvær.
- Tristhed og depression.
- Muskelømhed.
Afhængig af varighed kan man inddele søvnløshed i:
- forbigående søvnløshed af dages varighed
- korterevarende søvnløshed af få ugers varighed
- kronisk søvnløshed af måneder til års varighed.
Årsager til søvnløshed
Årsagerne til forbigående eller korterevarende søvnløshed er ofte velkendte og er betinget af ydre årsager som:
- Stress
- Fremmed sengemiljø
- Indlæggelse på hospital
- Følelsesmæssige forhold
- Sociale eller arbejdsrelaterede forhold fx skiftehold eller kollegiale problemer
- Akut sygdom.
Ved kronisk søvnløshed kan der være andre årsager, fx:
- Uhensigtsmæssige søvnvaner
- Indtagelse af større måltider, kaffe, te, alkohol og rygning før sengetid
- En fejlagtig opfattelse af hvor stort ens søvnbehov er.
Søvnløshed kan også ses ved forskellige typer af sygdomme, fx:
- Psykisk sygdom som depression, angst eller mani
- Smerter på grund af fx bindevævs-, led- og rygsygdomme
- Medicinske sygdomme fx hjerte- og lungesygdomme, forhøjet stofskifte m.v.
- Pause i vejrtrækningen imens man sover (søvnapnø)
- Rastløse ben og visse neurologiske sygdomme fx demens og Parkinsons sygdom
- Hos ældre kan natlig vandladning genere søvnen betydeligt
- Alkohol- og stofmisbrug samt vedvarende brug af sovemidler kan give kronisk søvnløshed især i forbindelse med forsøg på ophør af disse
- Medicin som prednisolon, vanddrivende medicin, midler mod kræft og visse typer blodtryksnedsættende medicin kan give søvnløshed.
Hos ældre kan natlig vandladning genere søvnen betydeligt, mens alkohol- og stofmisbrug samt vedvarende brug af sovemidler kan give kronisk søvnløshed især i forbindelse med forsøg på ophør af disse.
Medicin som prednisolon, vanddrivende medicin, midler mod kræft og visse typer blodtryksnedsættende medicin kan også give søvnløshed..
Hvad kan du selv gøre ved ved søvnløshed
De fleste tilfælde af forbigående søvnløshed går over af sig selv, og det er sjældent nødvendigt at behandle med medicin i form af sovemidler. Desuden er der en række råd, som kan afhjælpe søvnløshed, fx kan det hjælpe, hvis du:
- vælger en sund og regelmæssig levevis
- går i seng og står op på regelmæssige tider
- undgår større måltider, te, kaffe, rygning og alkohol før sengetid
- dyrker regelmæssig motion, dog ikke lige før sengetid
- sørger for et roligt sengemiljø, der hverken er for varmt eller for koldt
- undgår vedvarende brug af sovemedicin, medmindre det er aftalt med lægen.
Hvor udbredt er søvnløshed?
Søvnløshed er umådelig almindeligt. Stort set alle mennesker vil en eller flere gange i løbet af livet opleve akut eller korterevarende søvnløshed pga. stress, skift i sengemiljø, støj m.m.
- Søvnløshed stiger med alderen, og kvinder har det mere end mænd.
- Mellem 10-20 % generes af kronisk søvnløshed.
- Cirka hver 10. voksen anvender ofte sovemedicin om natten.
- Søvnløshed kan opstå i barndommen og fortsætte til voksenalderen.
Hvordan udvikler søvnløshed sig?
Oftest går søvnløsheden over af sig selv. Det gælder specielt kortvarig søvnløshed, som ofte har en åbenlys årsag og sjældent kræver behandling.
Nogle tilfælde bliver dog kroniske. Angst, nervøsitet og forventning om manglende søvn i forbindelse med indsovning kan være medvirkende årsag. Det samme gælder psykisk eller medicinsk sygdom, medicin, smerter eller evt. misbrug.
Længerevarende brug af sovepiller kan skabe tilvænning, så man har vanskeligt ved at ophøre med brugen (dagligt i mere end 4-6 uger).
Undersøgelse ved søvnløshed
Som hovedregel er der ikke behov for en mere omfattende undersøgelse, da der tit er en relativ åbenlys årsag til problemet. Men en undersøgelse ved søvnlaboratorier kan være relevant, hvis der er:
- pauser i vejrtrækningen imens man sover (søvnapnø)
- natlige anfald, fx mistanke om epilepsi
- natlige kramper i benene.
Der er forskel på sovemedicin. Generelt kan den skabe afhængighed, men det varierer fra person til person.
Behandling af søvnløshed
Årsagen til søvnløsheden skal klarlægges, og behandlingen indrettes derefter.
Livsmønsteret og søvnrutiner skal gennemgås for at finde nogle af de ovennævnte årsager, så de kan ændres.
Smerter kan behandles med smertestillende medicin ved sengetid.
Hjerte- eller lungesygdomme med natlig hoste, sen indtagelse af fx prednisolon eller vanddrivende medicin kan behandles ved ændring af medicinindtagelse.
Sovemedicin
Man kan evt. tage sovemedicin i forbindelse med:
- specielle forhold ved forbigående søvnløshed, fx ved sociale eller følelsesmæssigt belastende begivenheder
- ved erhvervsmæssige forhold, hvor søvnen kortvarigt stabiliseres, ved hospitalsindlæggelse, svær sygdom m.v.
- visse tilfælde af skiftehold og tidszoneskift (jet lag - går normalt over spontant)
- visse tilfælde for at bryde kronisk søvnløshed
- ved psykiske sygdomme i den akutte fase.
Der er forskel på sovemedicin. Generelt kan den skabe afhængighed, men det varierer fra person til person.
For at undgå tilvænning anbefales det almindeligvis, at du:
- anvender lavest mulige dosis
- anvender kortest mulige behandlingsvarighed
- anvender lægemidler med kort eller middelkort udskillelsestid fx clomethiazol, zaleplon, zolpidem, zopiclon
- tager en grundig drøftelse med din læge om nødvendigheden.
Spørgsmål og svar om snorken:
-
Ja, snorken kan desværre i nogle tilfælde være meget forstyrrende for partnerens nattesøvn. Snorken opstår når man falder i søvn og musklerne afslappes. Så falder tungen tilbage i svælget, og det giver mindre plads for luften at passere i, og så opstår der snorken. Behandling af snorken kan være meget vanskelig, men man kan se på om der er en årsag til snorken, man ved blandt andet, at visse lægemidler, sovende på ryggen, alkohol, rygning, overvægt og næsepolypper kan være årsag til snorken. Den type medicin der især kan udløse snorken, er lægemidler der påvirker centralnervesystemet (for eksempel beroligende medicin og sovemedicin), samt visse blodtrykspræparater. Nogle kan også have glæde af en tungeskinne, den holder tungen på plads, så den ikke falder ned i svælget. Det er tandlægen der kan hjælpe med en tungeskinne. Snorken er heldigvis i de fleste tilfælde en harmløs tilstand, men hos nogle er snorken et symptom for søvnapnø. Søvnapnø er en tilstand hvor patienten præges af genstande pauser i vejrtrækningen under søvnen.
Spørgsmål og svar om at have svært ved at falde i søvn:
-
Generelt vil jeg anbefale dig, at undlade at spise noget efter 19 og forsøge at undgå at drikke væske efter dette tidspunkt også. Hvis du, ligesom mange andre, sidder og ser tv sent på aften og/eller bruger computer eller anden bagbelyst skærm, i indtil en time før du skal sove, påvirker det kraftigt din evne til at falde i søvn. Sport er vel nok den bedste søvnfremmende beskæftigelse, man kan finde på. Melatonin er et stof, som kroppen selv producerer til at fremme søvn. Det kan ordineres af lægen, og nogle patienter har rigtig gode resultater med det. Og endnu bedre med sammen med ovenstående råd. Phenergan er et gammeldags antihistamin (til allergiske symptomer), og anvendes i dag primært mod transportsyge, men på grund af dets sløvende bivirkning er der også mange, som forsøger sig med det til at falde i søvn på.
Andre navne og stavemåder for søvnproblemer:
- Søvnbesvær
- Søvnløshed
Læs også:
Dansk søvnapnøforening
Læs også:
Dansk Narkolepsiforening
Artiklen er opdateret d. 21-02-2023.
