Hjerte- og kredsløbssygdomme

Forhøjet kolesterol

Kolesterol ophobes i pulsårernes væg ved åreforkalkning. Når kolesteroltallet i blodet bliver forhøjet, øges risikoen for blodpropper og andre åreforkalkningssygdomme.

Peter Riis Hansen Overlæge, dr.med., ph.d.

Oversigt

Symptomer
Årsager
Faresignaler
Behandling

Hvad er kolesterol?

Kolesterol er et specielt slags fedtstof, der er en vigtig byggesten i alle kroppens celler.

HDL (high density lipoprotein) kolesterol beskytter mod åreforkalkning, hvorimod LDL (low density lipoprotein)

kolesterol i øget mængde er skadeligt og medfører åreforkalkning. En anden type fedtstof, triglycerid, øger også risikoen for hjertekarsygdom.

Kolesteroltal

Ved kolesteroltal forstås sædvanligvis total-kolesteroltallet, men værdier for LDL- og HDL-kolesterol samt triglycerid indgår også i vurderingen af kolesterolstatus.

Hos raske voksne anbefales generelt et kolesteroltal under 5-6. Desuden bør LDL være under 3, triglycerid under 2 og HDL over 1.

Hvis man har åreforkalkningssygdom eller diabetes 2, bør kolesteroltallet være mindre end 4,5 og LDL-kolesterol mindre end 2.5 eller lavere, lige som der som udgangspunkt altid anbefales kolesterolsænkende medicin (statiner). Forhøjet kolesteroltal er dog kun én af mange risikofaktorer for hjertekarsygdom.

Symptomer på forhøjet kolesterol

Man kan ikke mærke sit kolesteroltal og før evt. fremkomst af sygdom forårsaget af åreforkalkning, vil et forhøjet kolesteroltal oftest ikke give symptomer.

Ved stærkt forhøjet kolesteroltal, specielt den arvelige form, kan der være kolesterolholdige aflejringer (xantelasmata) omkring øjnene og i senerne fx på håndryg eller i Achilles-senen. Der er tale om gule og hvidlige velafgrænsede, ofte få millimeter store småpletter i øjenomgivelserne, hyppigt ved indersiden af øjet op imod næseryggen, eller større mere uregelmæssige og svulstagtige ophobninger ved senerne.

Læs også: Åreforkalkning

Årsager til forhøjet kolesterol

Kolesteroltallet og fordelingen af LDL, HDL og triglycerid er bestemt af både arvelige og miljømæssige faktorer.

Forhøjet kolesteroltal optræder ofte sammen med de andre risikofaktorer for hjertekarsygdom, dvs. rygning, overvægt, diabetes 2, forhøjet blodtryk og manglende motion.

I sjældne tilfælde kan forhøjede kolesteroltal være en følge af andre sygdomme, fx nedsat stofskifte, nyresvigt eller spiritusmisbrug.

Læs også: Overvægt og fedme

Læs også: Diabetes 2

Læs også: Forhøjet stofskifte

Faresignaler

Selvom man ikke har symptomer, er samtidig forekomst af flere risikofaktorer for hjertekarsygdom i sig selv et faresignal, der bør føre til måling af kolesteroltallet.

Hvad kan man selv gøre ved forhøjet kolesterol?

Forhøjet kolesterol bør motivere til, at man opstrammer hele livsstilen. På den måde kan LDL-kolesterol og triglycerid sænkes, ligesom HDL-kolesterol kan øges.

Stop rygning
Tab dig hvis du er overvægtig
Dyrk motion (blot ½ times moderat daglig motion medfører nedsat risiko for åreforkalkningssygdom)
Spis hjerterigtigt (mindre mættet dyrisk fedt, mere fisk, fiber og grønt)
Evt. diabetes eller blodtryksforhøjelse skal være under kontrol
Begræns alkoholindtaget, hvis det ligger over 2 (mænd) eller 1 (kvinder) genstande om dagen
Overvej sammen med familien at tage et førstehjælpskursus i hjertestopbehandling
Følg lægens råd om forebyggelse og behandling.

Risikofaktorerne optræder ofte samtidigt, og de bidrager alle sammen til risikoen for, at et forhøjet kolesteroltal fører til åreforkalkningssygdom.

Hvor udbredt er forhøjet kolesterol?

Total-kolesteroltallet er i den voksne danske befolkning gennemsnitlig ca. 6 mmol/liter, LDL-kolesterol 3-4 mmol/l, HDL-kolesterol 1-2 mmol/l og triglycerid 1-2 mmol/l.

Kolesteroltallet stiger med alderen, og kvinder har frem til menstruationsophør et lavere total-kolesteroltal og mere HDL-kolesterol end mænd.

Hvordan udvikler forhøjet kolesterol sig?

Selvom et forhøjet kolesteroltal øger risikoen for åreforkalkningssygdom, afhænger forløbet som omtalt bl.a. af mængden af andre risikofaktorer, og risikoen kan mindskes ved opstramning af livsstilen samt ved kolesterolsænkende behandling.

Undersøgelse for forhøjet kolesterol

Risikopersoner bør få målt deres kolesteroltal og fordelingen på HDL, LDL og triglycerid.

Ved en undersøgelse vil lægen ofte samtidig:

måle blodtryk og vægt
forhøre sig om livsstilen (rygning og kost)
vurdere, om der er tegn på åreforkalkning eller hjertekarsygdom, der kan kræve andre undersøgelser.

Hos raske personer, som ikke allerede har haft åreforkalkningssygdom, kan lægen skønne risikoen for fx at dø af hjertekarsygdom i løbet af de følgende 10 år vha. forskellige metoder fx det såkaldte HEART-score, og hvis denne risiko er mere end 5%, kan der ofte være grund til kolesterolsænkende medicin.

Behandling af forhøjet kolesterol

Behandling af forhøjet kolesterol handler ikke mindst først om opstramning af livsstilen. Hos raske afventes virkningen heraf ofte i fx 3 måneder. Hvis kolesteroltallet herefter stadig er for højt, må man overveje behandling med kolesterolsænkende medicin.

Statiner mindsker kolesteroltallet ved at hæmme kolesteroldannelsen, specielt i leveren. Dette medfører et fald i blodets LDL og evt. en mindre stigning i HDL. Præparaterne kan måske også modvirke åreforkalkningssygdom på andre måder.
Andre præparater, fibrater, nikotinsyre og anionbyttere: Sænker kolesteroltallet via andre mekanismer og anvendes typisk i sjældnere tilfælde som supplement til et statinpræparat.

Andre navne og stavemåder for forhøjet kolesterol:

Højt kolesterol
Hyperkolesterolæmi
Hyperlipidæmi

Primær forebyggelse

Hos personer, hvor der ikke er påvist sygdom relateret til åreforkalkning, taler man om 'primær' forebyggelse. Her gælder det om at få kolesteroltallet ned under 5-6 (lavere hvis der er mange risikofaktorer), LDL-kolesterol under 3, HDL-kolesterol over 1 og triglycerid under 2.

Sekundær forebyggelse

Hos personer, der allerede har åreforkalkningssygdom, er der tale om 'sekundær' forebyggelse. Her er behandlingsmålet, at kolesteroltallet skal være mindre end 4,5 og LDL-kolesterol er under 2,5 (eller endnu lavere). Sidstnævnte mål gælder også for ellers raske personer med diabetes 2, og der vil som udgangspunkt altid være behov for kolesterolsænkende medicin (statiner).

læs mere hos: Hjerteforeningen