Artboard 1
Sygdom

Livmoderhalskræft

Livmoderhalskræft ses hos kvinder i alle aldre. Sygdommen kan forebygges med vaccine eller ved at få foretaget jævnlige celleprøver fra livmoderhalsen.

Hvor sidder livmoderhalsen?

Livmoderhalsen danner forbindelsen mellem livmoderhulen og skeden. Til begge sider for livmoderen sidder æggeledere og æggestokke.
Livmoderhalsen ligger desuden tæt på blæren og endetarmen, som derfor også kan blive påvirket af evt. kræftsygdom.
Livmoder med illustration af livmoderhals, æggeleder og æggestok

Symptomer på livmoderhalskræft

Livmoderhalskræft kan vise sig ved en eller flere symptomer:

  • Blødning fra skeden
  • Udflåd
  • Smerter
  • Blødning i forbindelse med samleje.
Forstadier til livmoderhalskræft er ikke forbundet med nogen symptomer.

Da livmoderhalsen ligger tæt på blæren og endetarmen, kan der ved mere udbredt sygdom ses symptomer som:

  • hyppig vandladning
  • manglende vandladning
  • problemer med afføringen.

Årsager til livmoderhalskræft

Livmoderhalskræft kan ses som en seksuelt overført sygdom. Kvinder, som aldrig har været seksuelt aktive, vil meget sjældent udvikle denne form for kræft.

Virus

Meget tyder på, at et virus er medvirkende årsag til udviklingen af livmoderhalskræft. Dette virus kaldes human papilloma virus (HPV), hvilket i daglig tale kaldes kønsvorter eller kondylomer.
Der findes mere end 78 HPV-typer, men HPV-16 og -18 forbindes hyppigst med livmoderhalskræft. Der skal dog andre faktorer til end HPV-virus, før man udvikler livmoderhalskræft.

Risikofaktorer:

  • HIV-infektion giver øget risiko for livmoderhalskræft. Samtidig har HIV-positive kvinder dog også en større forekomst af infektioner med HPV
  • Antallet af seksualpartnere ser ud til at påvirke risikoen for livmoderhalskræft. Muligvis giver en tidlig seksuel debut også øget risiko for livmoderhalskræft
  • Rygning medfører dobbelt så stor risiko for at udvikle livmoderhalskræft.

Faresignaler

Søg læge, hvis du oplever usædvanlige blødninger, fx i forbindelse med samleje.

Hvad kan man selv gøre for at undgå livmoderhalskræft?

  • Få udført regelmæssige smear-undersøgelser for at opfange tidlige celleforandringer og dermed forebygge egentlig livmoderhalskræft. Man bør få lavet den første celle-prøve, når man er fyldt 23 år og herefter en prøve hvert 3. år, indtil man er fyldt 59 år
  • Vaccination inden seksuel debut kan reducere risikoen for infektion med HPV og dermed forebygge livmoderhalskræft
  • Brug kondom ved samleje. Det mindsker risikoen for kønsvorter (HPV-virus)
  • Undgå rygning.

Hvor udbredt er livmoderhalskræft?

Antallet af tilfælde af livmoderhalskræft er faldet betydeligt over de sidste 20-30 år. Det skyldes, at der er indført screening, dvs. folkeundersøgelser, hvor man med jævne mellemrum undersøger kvinder for tidlige forstadier til livmoderhalskræft.
Det er nu muligt at vaccinere mod livmoderhalskræft. Dog er sikkerheden ved vaccination ikke 100%, hvorfor det fortsat er nødvendigt at blive screenet jævnligt.

Hvordan udvikler livmoderhalskræft sig?

Livmoderhalskræft udvikler sig i 4 stadier:

  • Stadium I: Kræften er lokaliseret til selve livmoderhalsen og har ikke spredt sig
  • Stadium II: Svulsten har spredt sig uden for livmoderhalsen og kan enten være vokset ned i den øverste del af skeden eller have bredt sig ud i vævet på hver sin side af livmoderhalsen
  • Stadium III: Kræften kan have bredt sig til den nederste del af skeden eller vokset helt ud til bækkenknoglen
  • Stadium IV: Kræften har spredt sig til blære, tarm eller til andre organer.

Undersøgelse for livmoderhalskræft

Tidlige stadier af livmoderhalskræft findes oftest i forbindelse med en gynækologisk undersøgelse, hvor der samtidig foretages smear-undersøgelse. 

Screening

Ved screening for livmoderhalskræft fjerner lægen celler fra livmoderhalsen (smearundersøgelse). Disse celler bliver efterfølgende undersøgt under mikroskop. For at smearundersøgelsen er udført rigtigt, er det vigtigt, at den indeholder såkaldte endocervicale celler, som er celler fra livmoderhalsens slimhinde.

Colposkopi

Hvis der findes celleforandringer ved en smearundersøgelse, vil der efterfølgende blive foretaget en colposkopi, dvs. kikkertundersøgelse af livmoderhalsens overflade. Lægen undersøger, om der er lette eller svære forandringer at se på livmoderhalsen og tager evt. vævsprøver.

Gynækologisk undersøgelse

Livsmoderhalskræft kan i de fleste tilfælde ses og føles ved en almindelig gynækologisk undersøgelse. For at være sikker på diagnosen, skal der dog altid tages en vævsprøve.

Hvis vævsprøven viser, at der er tale om kræft, foretages der yderligere undersøgelser af blære og tarm for at afgøre, hvorvidt kræftsygdommen er vokset ind i disse organer. Røntgen eller UL-scanning af nyrer og urinledere kan vise, om kræftknuden klemmer urinlederne.

Behandling af livmoderhalskræft

Behandling af livmoderhalskræft afhænger af, hvilket stadie kræften har nået. Chancerne for at blive helbredt er større, jo tidligere sygdommen opdages. 

Cryoterapi

Ved helt overfladiske forandringer på livmoderhalsen (forstadier til livmoderhalskræft) kan man anvende cryoterapi, hvor man fryser de yderste cellelag.

Keglesnit

Der kan være behov for at få lavet keglesnit (biopsi), hvor man fjerner væv 2-3 cm i dybden og op til 3 cm i diameter. I sjældne tilfælde kan der i det fjernede væv vise sig tidlige stadier af kræft, som behøver yderligere behandling.

Kirurgi

Standardbehandling for tidlige stadier af livmoderhalskræft er, at man fjerner livmoderhalsen sammen med livmoderen, via skeden eller gennem bugvæggen.

Strålebehandling

Strålebehandling anvendes ved de fleste stadier af livmoderhalskræft. Ved behandlingen anvendes sædvanligvis en kombination af udvendig og indvendig 
Samtidig behandling med kemoterapi har vist sig at forbedre behandlingsresultaterne.

Andre navne og stavemåder for livmoderhalskræft: 

  • Cancer cervicis uteri
  • Cancer i livmoderhalsen

Kemoterapi

Kemoterapi anvendes nu hos en del personer med livmoderhalskræft sammen med strålebehandling. Dette har vist sig at give bedre resultater end strålebehandling alene.
 
Hos personer med udbredt sygdom, hvor det ikke er muligt at give strålebehandling, anvendes behandling med kemoterapi alene.