Infektioner i skeden

Kvinder udskiller ca. 1-2 ml udflåd i døgnet. Det normale udflåd er hvid-gulligt og tyndt eller sejt. Det kan være blandet med udflåd fra livmoderen, blod og/eller urin.

Udflåddet kan ændre udseende og lugt afhængigt af alder, seksuel aktivitet, medicin, hormonforhold, bakterier og pH.

I forbindelse med overgangsalderen udtyndes slimhinden i skeden, og bakteriesammensætningen ændres.

Det naturlige udflåd er ”surt” med en lav pH-værdi på 3,8-4,2, hvilket skyldes mælkesyredannende bakterier (lactobaciller). Udover mælkesyrebakterier omfatter normalfloraen også Streptokokker, Gardnerella vaginalis og – hos hver 3. kvinde - gærsvampen Candida albicans.

Da gærsvamp og bakterier er et tilfældigt fund hos mange kvinder, kan en eventuel sammenhæng mellem gærsvampe, bakterier og symptomer ikke altid påvises eller afkræftes.

Lokal behandling med indføring af Dalacin vaginal creme (Clindamycin) er en effektiv behandling af bakteriel vaginose, som stort set er uden bivirkninger. 

 

Tabletbehandling med metronidazol er et alternativ som er nemmere at anvende og på længere sigt måske mere effektivt, men samtidig kan give kvalme og har en antabus-lignende effekt. Tilbagefald ses ofte, men behandling med mælkesyrebakterier i skeden efter antibiotisk behandling kan nedsætte risikoen. Partnerbehandling hjælper formentlig ikke. 

Svamp behandles enten lokalt med en creme eller en stikpille til skeden med clotrimazol eller miconazol. I sværere tilfælde behandles med tablet fluconazol 150 mg. Evt. seksualpartner skal behandles ved symptomer, som fx kløe. Vaginalt samleje bør undgås under behandlingen.

Kontakt altid din læge, hvis du har mistanke om, at du har en kønssygdom.

Herpes, klamydia, Gonoré og Trichomonas kræver alle særlig behandling.

Lokalbehandling med en salve eller creme med binyrebarkhormon er ofte effektiv mod allergi.

Ved mistanke om atrofi kan behandles med lokaltvirkende hormon, evt. ikke-hormonholdige håndkøbspræparater.