Artboard 1
Sygdom

Panikangst

Panikangst er en ubehagelig angstlidelse, der viser sig ved tilbagevendende panikanfald (angstanfald), der opstår pludseligt. Mange mennesker med panikangst har daglige anfald.

Symptomer på panikangst

Man skal have mindst 4 af symptomerne på panikangst, før der er tale om panikanfald. Anfald kommer typisk ”ud af den blå luft” og varer gerne 5-30 minutter.

Typiske symptomer under et panikanfald:

  • Hjertebanken
  • Sveden
  • Rysten
  • Mundtørhed
  • Åndenød
  • Kvælningsfornemmelse
  • Smerter eller trykken i brystet
  • Kvalme eller maveuro
  • Svimmelhed
  • Uvirkelighedsfølelse
  • Frygt for at miste selvkontrollen
  • Dødsangst
  • Kuldegysninger eller hedeture
  • Dødhedsfølelse eller snurrende fornemmelser i hænder eller fødder.
Man stiller først diagnosen panikangst, når man har haft hyppige anfald, dvs. mindst 4 anfald inden for en 4 ugers periode. 

Årsager til panikangst

Der er en vis arvelig disposition til panikangst forstået på den måde, at man formentlig kan arve en tilbøjelighed til at få kraftige angstreaktioner.
Symptomerne ved panikanfald er de samme som ses ved naturligt forekommende angstreaktioner, fx hvis man møder en stor, truende hund. Her er der imidlertid en reel fare, hvorimod panikanfald er uden egentlig grund.

Forventningsangst

Uhensigtsmæssige reaktioner over for selve panikanfaldet spiller også en vigtig rolle. Forventningsangst optræder hurtigt og fører typisk til, at man undlader at købe ind i supermarkeder af frygt for at få et panikanfald.
Snart undgår man mange andre steder og kan i løbet af relativ kort tid være ude af stand til at gå på gaden uden ledsagelse. Der er nu udviklet agorafobi.

Faresignaler

Panikanfald opstår ofte så pludseligt og voldsomt, at man selv straks søger læge.
Man skal søge læge, hvis man er generet af tilbagevendende fysiske symptomer, som efterhånden nedsætter livskvaliteten.

Hvad kan man selv gøre ved panikangst?

Hvis man får et uventet panikanfald, er det vigtigt ikke at miste kontrollen over sig selv. Man skal sige til sig selv, at det er et af de velkendte anfald. De er ubehagelige, men ufarlige og forsvinder efter kort tid. Man skal forsøge at trække vejret roligere.

Hvor udbredt er panikangst?

Lidelsen optræder typisk hos personer mellem 20-40 år, men kan ses i alle aldre. Dobbelt så mange kvinder som mænd lider af panikangst.

Hvordan udvikler panikangst sig?

Forløbet af panikangst er varierende. Nogle har hyppige panikanfald i kortere perioder af deres liv, mens andre i længere perioder af deres liv har tilbagevendende panikanfald.
I de sværeste tilfælde kan man blive invalideret på grund af udtalt forventningsangst, hyppige panikanfald og udvikling af agorafobi.
Der er risiko for at udvikle depression, og nogle bruger alkohol som angstdæmpende medicin og kan dermed udvikle misbrug og afhængighed.

Undersøgelse for panikangst

Diagnosen stilles ud fra en grundig analyse af symptomerne.
For at udelukke legemlig sygdom som fx hjerte- og stofskiftesygdom er det vigtigt, at man får en generel helbredsundersøgelse.

Behandling af panikangst

Panikangst kan behandles effektivt med psykoterapi og medicin.

Psykoterapi

Kognitiv adfærdsterapi er effektiv ved panikangst.

Man arbejder med:

  • at ændre uhensigtsmæssige tanker
  • oplysning om lidelsen, symptomernes art og deres indbyrdes sammenhæng
  • gradvis men systematisk udsættelse for de situationer, der er forbundet med fobisk undvigelsesadfærd (ekspositionsbehandling). Ved at eksponere sig for angstfremkaldende situationer mindskes eller forsvinder de overdrevne angstreaktioner efterhånden.
En væsentlig fordel ved denne behandling er, at virkningen kan holde sig i meget lang tid, fordi man får indlært nogle nye og mere hensigtsmæssige måder at reagere på over for angstfremkaldende situationer.

Medicin

Medicinsk behandling af panikangst er effektiv med:

  • antidrepressive midler som SSRI og SNRI (Selektive-Serotonin-genoptagshæmmere og selektive-Serotonin-Noradrenalin-genoptagshæmmere), der har en blokerende virkning på panikanfald og svækker forventningsangst. Virkningen indtræder først i løbet af 2-4 uger, og man skal starte gradvist med en relativ lav dosis, da angstsymptomerne forbigående kan forværres. Behandlingen skal fortsætte 6-12 måneder.
  • angstdæmpende lægemidler af benzodiazepin-typen, fx alprazolam og clonazepam. Ved panikangst skal man ofte bruges højere doser end ved andre angsttilstande for at få virkning, og længerevarende behandling bør derfor kun ske i særligt svære tilfælde og under behandling hos psykiater
Den bedste behandling får man, når man kombinerer psykoterapi med medicin. I svære tilfælde kan medicinsk behandling ligefrem være en forudsætning for, at man kan arbejde psykoterapeutisk med angsten.

Andre navne og stavemåder for panikangst:

  • Angstanfald
  • Panikanfald
læs mere hos Angstforeningen
læs mere hos Psykiatrifonden