Følgende symptomer kan være tegn på modermærkekræft:
- Hvis et modermærke forandrer sig i størrelse, form eller farve.
- Hvis modermærket begynder at klø, bliver tiltagende hårdt eller giver ubehag ved berøring.
- Hvis der dannes sår i et modermærke.
Modermærkekræft, også kaldet malignt melanom, opstår i pigmentcellerne i hudens øverste lag. Hvis cellerne begynder at vokse ukontrolleret, kan der opstå modermærkekræft.
Gennemsnitligt har et voksent menneske mellem 20 og 30 modermærker.
Følgende symptomer kan være tegn på modermærkekræft:
Mænd udvikler hyppigst modermærkekræft på kroppen eller i hoved-hals området, mens kvinder oftest udvikler modermærkekræft på arme eller ben.
Modermærkekræft er mere ondartet end andre former for hudkræft og spreder sig hurtigere til andre dele af kroppen gennem lymfesystemet eller gennem blodbanen.
Den egentlig årsag til udvikling af modermærkekræft er ukendt.
Væsentlige risikofaktorer:
Gå til læge, hvis du opdager et modermærke, som ser mistænkeligt ud eller giver anledning til bekymring.
Undgå overdreven udsættelse for sollys, specielt hvis du er lys i huden.
Antallet af tilfælde med modermærkekræft er stigende og er i dag den 6.-hyppigste kræftform hos mænd og den 5.-hyppigste kræftform hos kvinder.
Flere faktorer har betydning for forløbet af modermærkekræft. Det gælder personens:
Modermærkekræft kan lige som mange andre kræftformer inddeles i stadier. En af de vigtigste ting for stadiet er tykkelsen af modermærkekræften og sårdannelse. Jo tykkere modermærkekræften er, jo større risiko er der for, at den kan have spredt sig.
Det er vigtigt at fortælle lægen om de ændringer af modermærket, man har observeret. Det mistænkte område vil blive undersøgt grundigt, fx med en lup under stærkt lys. Hvis man ved en sådan undersøgelse ikke kan udelukke, at det kan dreje sig om modermærkekræft, er behandlingen fjernelse af hudområdet.
Et hudområde med modermærkekræft behandles altid kirurgisk. Jo tykkere kræftsvulsten er, jo mere af den normale hud bliver fjernet. Det er for at sikre, at evt. små satellitter af kræftsvulsten i det omgivende hudvæv også fjernes. Hvis tumoren har en vis tykkelse (typisk ≥ 0,8–1,0 mm), der er sårdannelse, invækst i kar m.m. udføres ofte sentinel node-biopsi for at undersøge spredning til lymfeknuder.
I nogle tilfælde kan huden ikke sys sammen umiddelbart efter indgrebet. Her vil man i stedet dække området, hvor huden er fjernet, med et stykke hud taget fra et andet sted på kroppen.
Ved højere stadier af sygdommen kan der gives immunterapi for at mindske risikoen for tilbagefald, målrettet behandling kan også komme på tale ved specifikke mutationer. De samme behandlinger anvendes hvis sygdommen har spredt sig.
Modermærkekræft er ikke særlig følsom for konventionel kemoterapi, men hvis kræften er lokaliseret til en arm eller et ben, kan der i nogle tilfælde gives lokal kemoterapi.
Det foregår ved, at blodcirkulationen i den pågældende arm eller ben kortvarigt isoleres fra resten af kroppen. Blodet bliver så tilført medicin og opvarmes samtidig til 40-42 ℃.
Ved yderligere spredning af sygdommen kan forskellige kombinationer af immunterapi evt. kombineret med målrettet biologisk behandling komme på tale.
Hudkræft
Hudkræft ses oftest hos personer over 40 år og hænger uløseligt sammen med udsættelse for sollys. Prognosen for hudkræft er som regel god.
Gode råd om solcreme
På solcremer findes der informationer og anvisninger om, hvilken beskyttelse produkterne giver, og hvordan de skal anvendes. Solcreme beskytter mod både UVB- og UVA-stråler.
Solcreme til børn
Solcreme til børn findes i flere varianter og styrker. Miljøstyrelsen anbefaler, at du bruger svanemærkede produkter, når dine børn vil lege i solen.
Mænd glemmer solrådene
Huden er vores største organ. Men den får ikke altid den største opmærksomhed. Især når det gælder mændene. Det er trist og det kan være livsfarligt