apoteket
Medicinsk
En menstruationscyklus regnes fra første blødningsdag til dagen før næste menstruation. Hos voksne varer den ofte omkring 24–38 dage, og selve blødningen højst omkring otte dage. Det vigtigste er dog, hvad der er normalt for dig. Blødningens styrke kan også variere. Den regnes som kraftig, når den påvirker din livskvalitet, for eksempel fordi du må skifte bind meget hyppigt, bløder igennem eller undgår almindelige aktiviteter.
I de første år efter den første menstruation og i årene op til menopausen forekommer cyklusser uden ægløsning ofte. Det kan give lange intervaller efterfulgt af kraftig blødning eller uregelmæssige cyklusser og varierende blødningsmængde. Graviditet, abort og graviditet uden for livmoderen skal overvejes, hvis graviditet er mulig. Pletblødning er også almindelig ved opstart eller skift af hormonel prævention, men vedvarende gener bør undersøges.
Stress, stort vægttab, intensiv træning og sygdom kan få menstruationen til at udeblive. Polycystisk ovariesyndrom (PCOS), stofskiftesygdom og andre hormonelle forhold kan påvirke ægløsningen. Kraftige eller uregelmæssige blødninger kan skyldes polypper, muskelknuder, adenomyose, infektion eller forandringer i livmoderslimhinden. Smerter sammen med blødning kan blandt andet ses ved endometriose. Blodfortyndende medicin kan øge blødningsmængden; stop ikke ordineret medicin på egen hånd.
Tag en graviditetstest ved udebleven menstruation, når graviditet er mulig. Kontakt lægen ved vedvarende uregelmæssige blødninger, menstruationer med flere måneders mellemrum, ny blødning efter samleje eller blødninger, som giver træthed, åndenød eller mistanke om blodmangel. Udebliver menstruationen i tre måneder uden kendt forklaring, bør det vurderes, især hvis du ønsker graviditet. Blødning efter menopausen, det vil sige efter mindst 12 måneder uden menstruation, skal altid undersøges. Det gælder også ved hormonbehandling, selv om nogle behandlingsformer kan give forventede blødninger.
Søg hurtig lægehjælp ved meget kraftig blødning med svimmelhed eller besvimelse. Smerter og blødning ved en positiv graviditetstest kan være tegn på graviditet uden for livmoderen. Feber, stærke underlivssmerter eller påvirket almentilstand kræver også hurtig vurdering.
Notér blødningsdage, varighed, styrke, smerter og eventuel pletblødning i en kalender eller app. Skriv ned, hvilken prævention og medicin du bruger. Oplysningerne hjælper lægen med at vælge undersøgelser og vurdere effekten af behandling. Ved kraftige blødninger kan du have behov for undersøgelse for blodmangel og eventuelt jerntilskud efter aftale med lægen.
Blødningsforstyrrelser er en hyppig grund til at kontakte lægen. De forekommer i alle aldre, men uregelmæssige menstruationer er særligt almindelige efter den første menstruation og i årene før menopausen. En enkelt afvigende cyklus er sjældent tegn på alvorlig sygdom. Det afgørende er, om mønsteret gentager sig, om du har andre symptomer, og hvor meget blødningen påvirker din hverdag.
Lægen spørger til dit sædvanlige blødningsmønster, graviditetsmulighed, smerter, medicin og eventuelle risikofaktorer. En graviditetstest og blodprøve for blodprocent kan være relevant. Afhængigt af symptomerne kan der foretages gynækologisk undersøgelse og prøver for infektion. Ultralyd bruges blandt andet til at vurdere muskelknuder og livmoderslimhinden. Ved mistanke om polypper eller forandringer i livmoderhulen kan kikkertundersøgelse (hysteroskopi) og eventuelt vævsprøve være nødvendig. Celleprøve fra livmoderhalsen erstatter ikke en undersøgelse af livmoderslimhinden.
Behandlingen afhænger af årsagen, blødningens betydning for dig og et eventuelt graviditetsønske. En hormonspiral, der frigiver gestagen, mindsker ofte blødningen betydeligt og virker også som prævention. Tranexamsyre kan tages på blødningsdagene og mindsker blodtabet uden at være hormonbehandling. NSAID, for eksempel ibuprofen, kan mindske både blødning og smerter, men er ikke egnet til alle, blandt andet ved visse mave-, nyre- og hjerte-kar-sygdomme. Lægen eller apoteket kan hjælpe med at vurdere samspil med anden medicin.
Kombineret hormonel prævention eller gestagen kan regulere blødningen, hvis behandlingen passer til din helbredstilstand. Ved lange intervaller uden ægløsning er det vigtigt også at beskytte livmoderslimhinden. Omkring overgangsalderen kan en hormonspiral eller anden hormonbehandling være relevant efter udredning. Polypper og muskelknuder i livmoderhulen kan ofte fjernes ved hysteroskopi. Hvis medicin ikke hjælper, kan fjernelse af livmoderslimhinden eller livmoderen overvejes. Indgrebene kræver individuel rådgivning. Fjernelse af slimhinden er ikke egnet, hvis du ønsker at blive gravid og sjældent egnet, hvis du er yngre end 40 år.
Mange får god lindring, når årsagen er fundet, men behandlingen skal undertiden justeres. Søg ny vurdering, hvis blødningen fortsætter eller ændrer karakter, selv om tidligere undersøgelser var normale.
P-piller – den sikre pille
P-piller er en sikker præventionsform. P-piller indeholder hormoner, der beskytter dig mod graviditet bl.a. ved at forhindre ægløsning.
Spiral med kobber eller hormoner mod graviditet
Spiraler fås i to udgaver, kobberspiral som er hormonfri med en sikkerhed på ca. 98 % og hormonspiral med gestagen, som har en sikkerhed på mere end 99 %.
Minipiller – prævention uden østrogen
Minipiller er præventionstabletter, der kun indeholder gestagen. De kan være et alternativ, hvis du ikke kan eller ikke ønsker at bruge prævention med østrogen. De skal tages hver dag for at beskytte mod graviditet.
Overgangsalder
Overgangsalderen er en naturlig og uundgåelig del af livet som kvinde. For nogle opleves den ukompliceret, for andre ulidelig – og så er der alt det midt imellem. For ligesom alle kvindekroppe er forskellige, er der heller ikke to overgange, der er ens. Her kan du læse om de forandringer, du kan opleve, og få inspiration til, hvordan du bedst kan håndtere dem i din hverdag.