- Polycystisk ovarie syndrom (PCO)
- Stofskiftesygdom
- Anden medicinsk behandling, f.eks. blodfortyndende
- Abort eller graviditet uden for livmoderen
- Sygdomme i kønsorganerne
- Endometriose.
Blødningsforstyrrelser kan fx være kraftige eller udeblevne menstruationer, kort eller lang tid mellem de enkelte menstruationer, pletblødning ved samleje og blødning efter overgangsalderen.
Længden af menstruationscyklus aftager med alderen og er mest stabil omkring 30-årsalderen, hvor den er ca. 28 dage, regnet fra første blødningsdag i en menstruation til dagen før næste menstruations første blødningsdag.
Hos 20-årige er den oftest 30 dage, hos 40-årige omkring 26 dage. Der kan dog være stor variation også for den enkelte kvinde, så en normal menstruationscyklus kan vare mellem 21 og 35 dage, med blødning i 2 til 5 dage.
Der kan være mange grunde til blødningsforstyrrelser, men et helt uregelmæssigt blødningsmønster bør altid medføre henvendelse til læge.
De første blødninger i puberteten vil ofte være uregelmæssige pga. manglende ægløsning. Det kræver som regel ingen behandling. Fortsætter blødningerne med at være uregelmæssige, og er der samtidigt et ønske om svangerskabsforebyggelse, kan man behandle med p-piller.
Udebleven menstruation hos kvinder i alderen 15 – 44 år bør medføre en graviditetstest, hvis der er mulighed for graviditet. Ellers bør udebleven menstruation give anledning til lægekontakt efter ca. 6 måneder, hvis der ikke er en umiddelbar forklaring på problemet.
Menstruationer, der kommer med lange mellemrum, og hvor der samtidig er et graviditetsønske, bør give anledning til lægekontakt. Det samme gælder hyppige, regelmæssige blødninger.
Psykisk belastende begivenheder som flytning, eksamen og frygt for en uønsket graviditet kan påvirke blødningerne. Det samme gælder voldsomme vægttab, vægtstigning og intensiv sportstræning, der også kan forårsage blødningsforstyrrelser i form af udebleven menstruation.
Ved længerevarende ophør af menstruation vil der opstå en øget risiko for afkalkning af knoglerne, hvorfor man bør henvende sig til læge.
Blødningsforstyrrelser hos kvinder kan forekomme gennem hele livet. Udover hormonelle forandringer kan de forårsages af en lang række forskellige sygdomme, og graviditetsproblemer, fx:
Du bør kontakte lægen, hvis du oplever blødning i forbindelse med samleje eller efter overgangsalderen. Det samme gælder blødning i graviditeten, specielt hvis der samtidig er smerter.
Kraftige menstruationer, der giver anledning til blodmangel, bør behandles.
Regelmæssige blødninger efter overgangsalderen er helt normale i forbindelse med visse typer af hormonbehandling. Kontakt lægen, hvis du er i tvivl.
Du kan være opmærksom på følgende omkring blødningsforstyrrelser:
Voldsomme vægtsvingninger, fx pga. hyppige slankekure, kan i sig selv medføre uregelmæssige menstruationer.
Menstruationen kan udeblive pga. stress, fx i forbindelse med skilsmisse, rejser, frygt for graviditet og lignende.
En række forskellige medicinske behandlinger kan også påvirke blødningsmønstret.
Op til 1 ud af 5 kvinder vil i løbet af et år have blødningsforstyrrelser i form af blødning uden for den normale menstruationscyklus, uden at det behøver give anledning til bekymring.
Der er ca. 300.000 henvendelser til praktiserende læger om året pga. blødningsforstyrrelser.
I langt de fleste tilfælde vil det være muligt at finde årsagen til blødningsforstyrrelserne og dermed få en effektiv behandling.
Lægen vil typisk kunne fastslå årsagen til det ændrede blødningsmønster ud fra en grundig sygehistorie og helbredsundersøgelse, ofte suppleret med en gynækologisk undersøgelse samt ultralydsundersøgelse, evt. også med en celleprøve fra livmoderhalsen og/eller slimhinden i livmoderhulen.
Behandling af blødningsforstyrrelser hos yngre kvinder afhænger af blødningens årsag og sværhedsgrad. Uregelmæssige blødninger kan behandles medicinsk med fx p-piller.
Når man har udelukket, at blødningsforstyrrelsen drejer sig om celleforandringer, slimhindepolypper eller andet, kan man behandle blødningerne med hormoner.
Blødningsforstyrrelser kan behandles kirurgisk på flere forskellige måder:
P-piller – den sikre pille
P-piller er en sikker præventionsform. I p-piller er der hormoner, der beskytter dig mod graviditet bl.a. ved at hæmme ægløsning.
Spiral med kobber eller hormoner mod graviditet
Spiraler fås i to udgaver, kobberspiral som er hormonfri med en sikkerhed på ca. 98 % og hormonspiral med gestagen, som har en sikkerhed på mere end 99 %.
Minipiller – 98 % sikkerhed mod graviditet
Minipiller minder meget om p-piller, men der er flere forskelle, som du skal være opmærksom på.
Overgangsalderen
Overgangsalderen er en periode på typisk 2-5 år omkring det tidspunkt, hvor menstruationerne holder op (menopausen). Ændringerne i de hormonale forhold og ledsagesymptomerne varierer meget.