Få styr på blodtykket
En af de vigtigste ting, du kan gøre for at passe på din krop, er at være opmærksom på dit blodtryk. Du kan nemlig godt have forhøjet blodtryk uden at mærke det. Ofte mærker man ikke symptomer, med mindre blodtrykket er meget højt. Først her kan man opleve svimmelhed, hovedpine, hjertebanken eller åndenød ved fysisk anstrengelse. Nogle kan også få næseblod, fordi det høje tryk kan få de små blodkar i næsen til at briste.
Sandsynligheden for at få forhøjet blodtryk stiger med alderen, og særligt efter de 50 år kan det være en god ide at kende dit blodtryk, så du kan sætte ind i tide, hvis det ligger for højt.
Blodtrykket er betegnelsen for det tryk, der er i blodårerne, og det angiver, hvor hårdt hjertet skal arbejde for at pumpe blodet ud i kroppen. Blodtrykket bliver angivet med to tryk – et højt og et lavt, som beskrives med to tal – for eksempel 130/80, der udtales 130 over 80. Det høje tal er ‘det systoliske tryk’, som er når hjertet trækker sig sammen og pumper blodet ud, og det lave er ‘det diastoliske tryk’, hvor hjertet slapper af og fyldes med blod.
Blodtrykket ændrer sig hele tiden, alt efter hvad du laver, og hvordan du har det i kroppen. Det siger sig selv, at hjertet skal arbejde mere, når du er aktiv, og mindre, når du hviler. Men derudover er der en lang række faktorer, som kulde og varme, om du har spist eller drukket, om du er nervøs eller stresset og så videre, som påvirker dit blodtryk i øjeblikket. På længere sigt er dit blodtryk afhængigt af blandt andet gener, alder, vægt, livsstilsvaner, kost, motion og stressniveau.
Blodtrykket angives i millimeter kviksølv (mmHg). Det skyldes, at blodtrykket tidligere blev målt med et kviksølvapparat. I dag bruger man som regel elektroniske blodtryksmålere.
Et normalt blodtryk ligger omkring 120/70 mmHg med lidt variation i forhold til alder, køn og fysisk aktivitet. Hvis blodtrykket målt derhjemme er 135/85 mmHg eller derover, er der tale om forhøjet blodtryk, også kaldet ‘hypertension’.
Rålakrids – altså selve lakridsekstrakten – indeholder et stof, der kan give forhøjet blodtryk. Det hedder glycyrrhizinsyre og er det naturlige sødestof i lakridsroden. I små mængder er det harmløst, men hvis du spiser rigelige mængder lakrids næsten hver dag, kan det være sundhedsskadeligt.
Når du måler dit blodtryk hjemme i dine vante omgivelser, vil du sandsynligvis få det mest korrekte resultat. Det er fordi, man ofte har et højere blodtryk, når det måles hos lægen eller på sygehuset. Det skyldes, at man kan være lidt nervøs eller spændt i situationen og bliver kaldt ’white coat’-effekten. Der skal mere end en enkelt måling derhjemme til at indikere, om blodtrykket er for højt. Du skal derfor først kontakte din læge, hvis du efter flere målinger finder ud af, at dit blodtryk kan være forhøjet.
Blodtrykket skal måles 2 gange om dagen, 3 dage i træk. Vælg 3 dage, der er typiske for dig.
Du skal måle 3 gange, hver gang du måler blodtrykket.
Du skal måle lige før morgenmaden og lige før aftensmaden.
Du må ikke ryge, spise eller drikke kaffe i de sidste 30 minutter, før du måler blodtrykket. Hav også gerne tisset af, inden du går i gang med at måle.
Du skal bruge en elektronisk blodtryksmåler, hvor apparatets målenøjagtighed er testet korrekt. Bruger du et apparat, hvor nøjagtigheden ikke er testet korrekt, risikerer du unøjagtige målinger, hvilket kan betyde, at apparatet f.eks. viser et for højt blodtryk, uden at det nødvendigvis er tilfældet. Du kan finde en guide til, hvordan du tjekker at nøjagtigheden er blevet testet, her. Du kan også spørge på apoteket.
Læs manualen til din blodtryksmåler, før du går i gang med at måle blodtryk.
Hvis ikke lægen har fortalt dig, hvilken arm du skal måle dit blodtryk på, skal du første gang du måler, undersøge om der er forskel på blodtrykket i højre og venstre arm. Det gør du ved at måle dit blodtryk én gang på den ene arm, derefter to gange på den anden arm og så én gang mere på den første arm. Hvis forskellen på det systoliske tryk, det vil sige det høje tal, er over 20 mmHg, skal du bruge armen med den højeste værdi, når du fremover måler. Det vil sige, hvis du måler 119 mmHg på højre arm og 140 mmHg på venstre arm, skal du bruge venstre arm til at måle blodtrykket.
Det kan være nødvendigt at tage medicin for at sænke blodtrykket, men det du selv kan gøre, er lige så vigtigt. Forskning viser nemlig, at en sund livsstil kan få blodtrykket til at falde – og i nogle tilfælde så meget, at medicin ikke er nødvendigt.
Her kommer 6 gode råd til at holde trykket nede, så du kan holde længere:
Rygestop er det vigtigste, du kan gøre for at sænke din risiko for hjerte-kar-sygdom. Nikotin og mange af de andre stoffer i tobaksrøg får dit hjerte til at slå hurtigere og blodårerne til at trække sig sammen. Begge dele øger blodtrykket. Desuden får rygere oftere blodpropper. Det er selvfølgelig bedst at holde helt op med at ryge, men selv hvis det ikke lykkes 100 %, vil det have en positiv effekt på risikoen for blodprop eller blødning i hjernen at skære ned på tobakken.
Hvis du har let forhøjet blodtryk, kan livsstilsændringer muligvis være nok til at sænke blodtrykket. Hvis omlægning af livsstilen ikke er tilstrækkelig, eller hvis blodtrykket er meget højt, vil blodtrykssænkende medicin være nødvendigt. Formålet med behandlingen er at sænke blodtrykket, så din risiko for hjerte-kar-sygdom reduceres. Hvor meget blodtrykket skal sænkes med behandlingen, er noget, du aftaler med din læge, og vil blandt andet afhænge af, om du i forvejen har en øget risiko for hjerte-kar-sygdomme.
Hvis du skal tage medicin, vil det være individuelt, hvilken behandling, der passer bedst til dig. Ofte er det en kombination af et eller flere lægemidler og det er almindeligt, at man skal prøve sig lidt frem, indtil man finder det rigtige, også i relation til eventuelle bivirkninger. Her er det vigtigt at være i dialog med din læge, så I sammen kan finde frem til det, der virker bedst for dig. Behandlingen er i de fleste tilfælde livslang. Det vil sige, at du skal holde fast i din sunde livsstil og/eller medicin resten af livet for at holde dit blodtryk under kontrol.
Fordi nogle oplever bivirkninger ved den blodtrykssænkende medicin, kan de måske opleve det som en udfordring at følge behandlingen. Eller det kan simpelthen være svært at være motiveret til at ændre den måde, man lever på, fordi man ikke oplever nogen symptomer og i øvrigt føler sig sund og rask på trods af det forhøjede blodtryk.
Skaderne ved forhøjet blodtryk sker langsomt og umærkeligt, men konsekvensen kan komme pludseligt i form af hjerteanfald, blodprop eller hjerneblødning.
Derfor er det vigtigt at understrege, at belønningen ved at holde dit blodtryk nede både er udsigten til et længere liv og en bedre livskvalitet undervejs, fordi risikoen for alvorlig sygdom formindskes.
Oplever du bivirkninger ved den medicin, du bruger, som gør, at du har lyst til at stoppe med at tage medicinen, kan du altid tale med apoteket – måske kan bivirkningerne afhjælpes ved at tage medicinen på en bestemt måde. Det kan også være nødvendigt at tale med din læge om behandlingen og om der eventuelt er en anden type medicin, du kan bruge i stedet for. Husk, at du aldrig bør stoppe med at bruge medicinen uden først at have talt med lægen.
Der findes forskellige slags blodtrykssænkende medicin, der virker på forskellig vis. Her er de vigtigste:
Vanddrivende midler: Øger udskillelsen af salt og vand gennem nyrerne. Resultatet er, at blodet fylder mindre, og dermed sænkes blodtrykket.
Læs mere om vanddrivende medicin.Calciumblokkere: Blokerer calciums virkning på de glatte muskler, der findes i blodkarrene. Resultatet er, at blodkarrene udvider sig og blodtrykket falder.
ACE-hæmmere: Hæmmer det enzym, der står for at omdanne Angiotensin-I til Angiotensin-II, som er et hormon, der får blodkarrene til at trække sig sammen. Resultatet er, at blodkarrene udvider sig og blodtrykket sænkes.
Angiotensin-II antagonister: Hæmmer vikningen af Angiotension-II, der er et hormon, som får blodkarrene til at trække sig sammen. Resultatet er, at blodkarrene udvider sig og blodtrykket sænkes.
Betablokkere: Mindsker hjertets pumpearbejde og sænker pulsen.
