Mavesyre er en vigtig del af fordøjelsen. Den hjælper med at nedbryde maden og beskytte kroppen mod bakterier. Men den stærke mavesyre kan også give problemer med for eksempel sur mave, halsbrand eller ubehag i den øvre del af maven.
De fleste af os oplever på et tidspunkt sur mave, halsbrand eller sure opstød. For nogle sker det sjældent, men for mange er det en tilbagevendende plage i hverdagen.
Mavesyren dannes i mavesækken af nogle særlige celler, som via en mekanisme – kaldet protonpumpen – sender saltsyre ud i mavesækken. Produktionen styres blandt andet af hormonet gastrin og øges, når vi spiser.
Sur mave – også kaldet dyspepsi – er en samlet betegnelse for ubehag i den øvre del af maven. Symptomerne kan være:
Halsbrand føles ofte som en sviende eller brændende fornemmelse bag brystbenet, som kan brede sig op mod halsen.
Normalt bliver mavesyren i maven. Men nederst i spiserøret sidder mavemunden – en lukkemuskel, der fungerer som en envejsventil. Hvis den ikke lukker ordentligt til, kan mavesyren løbe op i spiserøret. Det kaldes refluks og er en af de hyppigste årsager til halsbrand og sure opstød. Det klassiske sure opstød skyldes, at syren når helt op i svælg og mund, så den kan smages.
Symptomerne kan typisk udløses af:
Derudover kan overvægt, graviditet, stress og visse typer medicin, for eksempel smertestillende medicin der indeholder ibuprofen eller acetylsalicylsyre, være med til at skabe symptomer.
Meget sjældent kan symptomerne være tegn på kræft i spiserør eller mavesæk.
Mange oplever, at deres symptomer hænger sammen med det, de spiser, drikker eller gør i løbet af dagen. Symptomerne opstår ofte, når mavesyren kommer op i spiserøret. Små ændringer i hverdagen kan som regel gøre en stor forskel.
Hvis du kun sjældent oplever halsbrand eller sure opstød, og symptomerne er milde, kan syreneutraliserende midler være en god løsning. Vær opmærksom på, at de kan påvirke anden medicin – tal derfor med apoteket eller lægen, hvis du er i behandling, og læs altid indlægssedlen. Du kan også bruge et antirefluksmiddel, som danner et beskyttende skumlag oven på maveindholdet og modvirker, at syren løber op i spiserøret. Begge typer medicin fås i håndkøb.
)
Hvis dine gener er mere udtalte, kan syrehæmmende medicin være en mulighed. Det kan for eksempel være protonpumpehæmmere (PPI) som pantoprazol eller lansoprazol.
Medicinen virker ved at hæmme de celler i mavesækken, som danner syre. På den måde bliver der produceret mindre mavesyre, og symptomerne lindres.
Mavesyrehæmmende medicin er effektiv til at lindre symptomer, men hvis du tager PPI dagligt i mere end 8 uger, kan kroppen vænne sig til den. Når du stopper, kan mavesyren midlertidigt stige – en såkaldt rebound-effekt – som kan få symptomerne til at blusse op igen i en periode, så du tror du fortsat har brug for medicinen.
Tommelfingerreglen for, hvor længe du trygt kan bruge mavesyrehæmmende medicin dagligt, hedder 1-8 uger, medmindre du har aftalt noget andet med din læge. Har du brugt medicinen i længere tid, er det vigtigt at trappe ud efter en plan. Det kan du tale med din læge om, som også kan henvise dig til en gratis medicinsamtale på apoteket, hvor du får hjælp til at komme godt igennem udtrapningen.
Sur mave og halsbrand er som regel ufarligt. Men kontakt lægen hvis:
Sur mave og halsbrand
Sur mave og halsbrand er almindelige gener, som ikke desto mindre kan være meget ubehagelige. Her kan du læse mere om symptomer, årsager og behandling.
Gode råd om sur mave og halsbrand
Sur mave og halsbrand kan være ubehageligt og forstyrrende i hverdagen. Heldigvis er der meget, du selv kan gøre for at forebygge og lindre symptomerne. Ofte kan små ændringer i dagligdagen gøre en stor forskel.
Værd at vide om medicin mod for meget mavesyre
Hvis du lider af halsbrand, kvalme, sure opstød, svien i toppen af maven eller mavesår, kan mavesyrehæmmende eller syreneutraliserende medicin lindre generne. Her kan du læse om de forskellige typer medicin, og hvordan de bør bruges.
