Gå til indhold
Hjerte og Kredsløb

Åreforkalkning

Åreforkalkning medfører forsnævring og tilstopning af kroppens pulsårer. Det giver et dårligt kredsløb og kan føre til hjertekrampe, blodprop i hjertet, slagtilfælde eller andre sygdomme.

Peter Riis Hansen, Overlæge, dr.med., ph.d.

Symptomer på åreforkalkning

Pulsårerne i kroppen er ret ens, og åreforkalkning rammer i princippet alle pulsårer, selvom symptomerne hyppigst kommer fra hjerte, hjerne eller ben.

  • Hjertet: Forkalkning af pulsårerne til hjertet (kranspulsårer = koronararterier) kan give hjertekrampe, blodprop i hjertet, rytmeforstyrrelser eller hjertesvigt.

  • Hjernen: Forkalkning af pulsårerne til hjernen kan medføre slagtilfælde, dvs. blodprop i hjernen eller hjerneblødning samt bidrage til demens.

  • Benene: Forkalkning af pulsårerne til benene kan medføre gangsmerter ('vindueskiggersyge), sår der ikke vil heles og til slut evt. koldbrand med amputationsbehov.

  • Andre organer: Forkalkning i pulsårerne til de forskellige organer kan fx bidrage til impotens, nedsat nyrefunktion, svækkelse af synet mv.

Faresignaler - åreforkalkning

Man bør blive undersøgt, hvis man har symptomer - specielt hvis man har flere risikofaktorer.

Selvom man ikke har symptomer, er samtidig tilstedeværelse af mange risikofaktorer hos den enkelte, eller tidlig åreforkalkningssygdom i familien, i sig selv et faresignal.

aareforklakning.jpg

Årsager til åreforkalkning

I de tidlige faser af åreforkalkning nedsættes pulsårernes evne til at udvide sig, og efterhånden kommer der kolesterolholdige og betændelsesagtige fortykkelser i pulsårevæggen. Det medfører forkalkede forsnævringer, der forhindrer blodets strømning og give risiko for blodprop eller for, at karret brister. 

På grund af blodproppen eller forsnævringen, kommer der ikke nok blod ud til det organ, som pulsåren forsyner med blod, hvilket kan medføre akut eller kronisk nedsat funktion af organet. 

Risikofaktorer

En række risikofaktorer øger tilbøjeligheden til at få åreforkalkning og åreforkalkningssygdom:

  • Alder
  • Rygning
  • Arvelig tilbøjelighed til åreforkalkningssygdom (blodpropper, slagtilfælde mv. i tidlig alder hos forældre eller søskende)
  • For meget kolesterol i blodet
  • Overvægt
  • Det mandlige køn
  • Kvinder efter menstruationsophør
  • Sukkersyge (diabetes mellitus)
  • Forhøjet blodtryk (hypertension)
  • Manglende motion

Risikofaktorerne følges ofte ad, og risikoen for åreforkalkningssygdom stiger med antallet af risikofaktorer.

Hvad kan man selv gøre mod åreforkalkning?

Forebyggelse af åreforkalkning kræver, at man gør op med sine risikofaktorer og ændrer sin livsstil.

  • Stop rygning

  • Forsøg at tabe dig, hvis du lever med overvægt

  • Dyrk motion (blot ½ times moderat daglig motion medfører nedsat risiko for åreforkalkningssygdom)

  • Spis hjerterigtigt (mindre mættet dyrisk fedt; mere fisk, fiber og grønt)

  • Evt. diabetes eller blodtryksforhøjelse skal være under kontrol

  • Få målt dine kolesteroltal ved en blodprøve, ikke mindst hvis du har flere risikofaktorer, eller du lider af åreforkalkningssygdom

  • Begræns alkoholindtaget, hvis det ligger over 10 genstande om ugen

  • Overvej sammen med familien at tage et førstehjælpskursus i hjertestopbehandling

  • Følg lægens råd om forebyggelse og behandling

Kolesteroltal

Total-kolesteroltallet i blodet ligger gennemsnitlig på 5-6 mmol/l i den danske befolkning. En grov tommelfingerregel siger, at hvis man er rask, bør kolesteroltallet plus antallet af de andre risikofaktorer (rygning, forhøjet blodtryk, diabetes osv.) være mindre end 7. Fordelingen af kolesterolfraktion har dog stor betydning, da LDL (low density lipoprotein)-kolesterol og triglycerider (en anden fedtfraktion) fører til øget kolesterolophobning i pulsårevæggen med risiko for åreforkalkningssygdom, mens HDL (high density lipoprotein)-kolesterol er forbundet med nedsat risiko for åreforkalkningssygdom. Hvis man ikke har specielle risikofaktorer, bør LDL-kolesteroltallet være under 2,6 mmol/l.  

Hvis man derimod allerede har åreforkalkningssygdom, bør LDL-kolesteroltallet være under 1.4 mmol/l. Disse patienter har som udgangspunkt altid behov for kolesterolsænkende medicin (statiner mv.). 

Ved diabetes bør LDL-kolesteroltallet også være under 2.6 mmol/l eller endnu lavere, f.eks. hvis der er diabetes komplikationer og andre risikofaktorer. 

Læs også: Forhøjet kolesterol

Hvor udbredt er åreforkalkning

Sygdomme, der skyldes åreforkalkning, har været den mest almindelige dødsårsag i den vestlige verden, men er dog her på det seneste blevet overhalet af kræftsygdomme.

Risikoen for åreforkalkning tiltager med alderen,  åreforkalkning optræder meget hyppigt hos ældre.

Hvordan udvikler åreforkalkning sig?

Selvom de fleste får åreforkalkning med alderen, udvikler man ikke nødvendigvis åreforkalkningssygdom, og risikoen herfor mindskes, hvis man begrænser risikofaktorerne. 

Når man først har udviklet åreforkalkningssygdom, kan den ikke direkte helbredes. Symptomerne kan dog lindres, og sygdommens udvikling kan hæmmes ved medicinsk behandling og evt. operation/kateterbehandling, samt opstramning af risikofaktorerne.

Undersøgelse for åreforkalkning

Hvis man har andre risikofaktorer for åreforkalkning, bør man få målt sit kolesteroltal, blodtryk og blodsukker, også selvom man ikke har nogen symptomer.

Ved symptomer afhænger undersøgelserne af det/de berørte organ(er).

I en del tilfælde kan der være behov for specialundersøgelser, f.eks. CT-skanning af hjertet (ikke-invasiv røntgenundersøgelse) eller invasiv kontrastundersøgelse (koronarteriografi), hvor man sprøjter et konstrastof ind i pulsåren, hvilket foregår på en specialafdeling på hospitalet.

Behandling af åreforkalkning

Behandling af åreforkalkning handler ikke mindst om, at man sørger for at nedsætte ens risikofaktorer. Dertil kommer medicinsk behandling som nedsætter risikoen for åreforkalkningssygdom, ligesom kirurgisk- eller kateterbehandling kan komme på tale.

Værdien af antioxidanter (findes fx i fødevarer og kosttilskud), anti-inflammatorisk kost, vitaminer og lignende er ikke veldokumenteret.

hvide-tabletter.jpg

Medicinsk behandling

Den medicinske behandling retter sig mod det berørte organ og sker i øvrigt generelt med:

  • blodpropsforebyggende lægemidler (fx acetylsalicylsyre i lav dosis, 'Hjertemagnyl')
  • kolesterolsænkende lægemidler (statiner mv.)
  • evt. ACE-hæmmer

Disse medicintyper kan evt. også komme på tale hos raske personer med mange risikofaktorer. Hos kvinder medfører hormontilskud en let øget risiko for åreforkalkningssygdom mv.

Læs også: Angina pectoris

Læs også: Blodprop i hjertet

Læs også: Hjertesvigt

Kirurgisk- og kateter-behandling

Hvis en kontrastundersøgelse viser forsnævringer eller tilstopninger, kan der hos udvalgte patienter blive tale om:

  • ballonudvidelse. Karret udvides, og der indsættes et lille metalgitter (stent), så pulsåren ikke klapper sammen igen. Indgrebet kan foretages på hjertets kranspulsårer eller pulsårerne til fx ben, nyrer eller hjerne.
  • kirurgisk oprensning af pulsåren (trombendarterektomi).
  • bypass-operation, hvor der påsys omkørsler (ofte i form af udtagne vener fra benet), så blodet kan løbe forbi de forsnævrede eller tilstoppede steder.