Symptomer på åreforkalkning
Pulsårerne i kroppen er ret ens, og åreforkalkning rammer i princippet alle pulsårer, selvom symptomerne hyppigst kommer fra hjerte, hjerne eller ben.
Hjerte- og kredsløbssygdomme
Åreforkalkning
Åreforkalkning medfører forsnævring og tilstopning af kroppens pulsårer. Det giver et dårligt kredsløb og kan føre til hjertekrampe, blodprop i hjertet, slagtilfælde eller andre sygdomme.
- Hjertet: Forkalkning af pulsårerne til hjertet (kranspulsårer = koronararterier) kan give hjertekrampe, blodprop i hjertet, rytmeforstyrrelser eller hjertesvigt.
- Hjernen: Forkalkning af pulsårerne til hjernen kan medføre slagtilfælde, dvs. blodprop i hjernen eller hjerneblødning samt bidrage til demens.
- Benene: Forkalkning af pulsårerne til benene kan medføre gangsmerter ('vindueskiggersyge), sår der ikke vil heles og til slut evt. koldbrand med amputationsbehov.
- Andre organer: Forkalkning i pulsårerne til de forskellige organer kan fx bidrage til impotens, nedsat nyrefunktion, svækkelse af synet mv.
Faresignaler
Man bør blive undersøgt, hvis man har symptomer - specielt hvis man har flere risikofaktorer.
Selvom man ikke har symptomer, er samtidig tilstedeværelse af mange risikofaktorer hos den enkelte i sig selv et faresignal.
Årsager til åreforkalkning
I de tidlige faser af åreforkalkning nedsættes pulsårernes evne til at udvide sig, og efterhånden kommer der kolesterolholdige og betændelsesagtige fortykkelser i pulsårevæggen. Det medfører forkalkede forsnævringer, der forhindrer blodets strømning og give risiko for blodprop eller for, at karret brister.
På grund af blodproppen eller forsnævringen, kommer der ikke nok blod ud til det organ, som pulsåren forsyner med blod, hvilket kan medføre akut eller kronisk nedsat funktion af organet.
Risikofaktorer
En række risikofaktorer øger tilbøjeligheden til at få åreforkalkning og åreforkalkningssygdom:
- Alder
- Rygning
- Arvelig tilbøjelighed til åreforkalkningssygdom (blodpropper, slagtilfælde mv. i tidlig alder hos forældre eller søskende)
- For meget kolesterol i blodet
- Overvægt
- Det mandlige køn
- Kvinder efter menstruationsophør
- Sukkersyge (diabetes mellitus)
- Forhøjet blodtryk (hypertension)
- Manglende motion
Risikofaktorerne følges ofte ad, og risikoen for åreforkalkningssygdom stiger næsten eksponentielt med antallet af risikofaktorer.
Hvad kan man selv gøre mod åreforkalkning?
Forebyggelse af åreforkalkning kræver, at man gør op med sine risikofaktorer og ændrer sin livsstil.- Stop rygning
- Forsøg at tabe dig, hvis du har overvægt
- Dyrk motion (blot ½ times moderat daglig motion medfører nedsat risiko for åreforkalkningssygdom)
- Spis hjerterigtigt (mindre mættet dyrisk fedt; mere fisk, fiber og grønt)
- Evt. diabetes eller blodtryksforhøjelse skal være under kontrol
- Få målt dine kolesteroltal ved en blodprøve, ikke mindst hvis du har flere risikofaktorer, eller du lider af åreforkalkningssygdom
- Begræns alkoholindtaget, hvis det ligger over 2 (mænd) eller 1 (kvinder) genstande om dagen
- Overvej sammen med familien at tage et førstehjælpskursus i hjertestopbehandling
- Følg lægens råd om forebyggelse og behandling
Kolesteroltal
Total-kolesteroltallet i blodet ligger gennemsnitlig på 5-6 mmol/l i den danske befolkning. En tommelfingerregel siger, at hvis man er rask, bør kolesteroltallet plus antallet af de andre risikofaktorer (rygning, forhøjet blodtryk, diabetes osv.) være mindre end 7. Fordelingen af kolesterolfraktion har dog også stor betydning, da LDL (low density lipoprotein)--kolesterol og triglycerider (en anden fedtfraktion) fører til øget kolesterolophobning i pulsårevæggen med risiko for åreforkalkningssygdom, mens HDL (high density lipoprotein)-kolesterol er forbundet med nedsat risiko for åreforkalkningssygdom. Hvis man ikke har specielle risikofaktorer, bør LDL-kolesteroltallet være under 2.6 mmol/l.
Hvis man derimod allerede har åreforkalkningssygdom, bør LDL-kolesteroltallet være helt ned til under 1.4 mmol/l. Disse patienter har som udgangspunkt altid behov for kolesterolsænkende medicin (statiner mv.).
Læs også:
Forhøjet kolesterol
Hvor udbredt er åreforkalkning
Sygdomme, der skyldes åreforkalkning, har været den mest almindelige dødsårsag i den vestlige verden, men er dog her på det seneste blevet overhalet af kræftsygdomme.
Risikoen for åreforkalkning tiltager med alderen, og åreforkalkning optræder meget hyppigt hos ældre.
Hvordan udvikler åreforkalkning sig?
Selvom de fleste får åreforkalkning med alderen, udvikler man ikke nødvendigvis åreforkalkningssygdom, og risikoen herfor mindskes, hvis man begrænser risikofaktorerne.
Når man først har udviklet åreforkalkningssygdom, kan den ikke direkte helbredes. Symptomerne kan dog lindres, og sygdommens udvikling kan hæmmes ved medicinsk behandling og evt. operation/kateterbehandling, samt opstramning af risikofaktorerne.
Undersøgelse for åreforkalkning
Hvis man har andre risikofaktorer for åreforkalkning, bør man få målt sit kolesteroltal, blodtryk og blodsukker, også selvom man ikke har nogen symptomer.
Ved symptomer afhænger undersøgelserne af det/de berørte organ(er).
I en del tilfælde kan der være behov for specialundersøgelser, f.eks. CT-skanning af hjertet (ikke-invasiv røntgenundersøgelse) eller invasiv kontrastundersøgelse (koronarteriografi), hvor man sprøjter et kontraststof ind i pulsåren, hvilket foregår på en specialafdeling på hospitalet.
Behandling af åreforkalkning
Behandling af åreforkalkning handler ikke mindst om, at man sørger for at nedsætte ens risikofaktorer. Dertil kommer medicinsk behandling, som nedsætter risikoen for åreforkalkningssygdom, ligesom kirurgisk- eller kateterbehandling kan komme på tale.
Værdien af antioxidanter (findes fx i fødevarer og kosttilskud), anti-inflammatorisk kost, vitaminer og lignende er ikke veldokumenteret.
Medicinsk behandling
Den medicinske behandling retter sig mod det berørte organ og sker i øvrigt generelt med:
- blodpropsforebyggende lægemidler (fx acetylsalicylsyre i lav dosis, 'Hjertemagnyl')
- kolesterolsænkende lægemidler (statiner mv.)
- evt. ACE-hæmmer
Disse medicintyper kan evt. også komme på tale hos raske personer med mange risikofaktorer. Hos kvinder medfører hormontilskud en let øget risiko for åreforkalkningssygdom mv.
Læs også:
Angina pectoris
Læs også:
Blodprop i hjertet
Læs også:
Hjertesvigt
Kirurgisk- og kateter-behandling
Hvis en kontrastundersøgelse viser forsnævringer eller tilstopninger, kan der hos udvalgte patienter blive tale om:
- ballonudvidelse. Karret udvides, og der indsættes et lille metalgitter (stent), så pulsåren ikke klapper sammen igen. Indgrebet kan foretages på hjertets kranspulsårer eller pulsårerne til fx ben, nyrer eller hjerne.
- kirurgisk oprensning af pulsåren (trombendarterektomi).
- bypass-operation, hvor der påsys omkørsler (ofte i form af udtagne vener fra benet), så blodet kan løbe forbi de forsnævrede eller tilstoppede steder.
Andre navne og stavemåder for åreforkalkning:
- Arteriosklerose
Artiklen er opdateret d 25-10-2022
