Chat with us, powered by LiveChat Skedekatar - grønligt eller brunligt udflåd, svie, kløe
Kvindesygdomme

Skedekatar

Skedekatar er betændelse i skeden. Sygdommen skyldes bakterier eller svamp og viser sig typisk ved rigeligt, eventuelt lugtende udflåd, som medfører ubehag.

Hvad er normalt udflåd

Kvinder udskiller ca. 1-2 ml udflåd i døgnet. Det normale udflåd er hvid-gulligt og tyndt eller sejt. Det kan være blandet med udflåd fra livmoderen, blod og/eller urin.
Udflåddet kan ændre udseende og lugt afhængigt af alder, seksuel aktivitet, medicin, hormonforhold, bakterier og pH.

I forbindelse med overgangsalderen udtyndes slimhinden i skeden, og bakteriesammensætningen ændres.

pH-værdi i skeden

Det naturlige udflåd er ”surt” med en lav pH-værdi på 3,8-4,2, hvilket skyldes mælkesyredannende bakterier (lactobaciller). Udover mælkesyrebakterier omfatter normalfloraen også Streptokokker, Gardnerella vaginalis og, hos hver 3. kvinde, gærsvampen Candida albicans.

Symptomer på skedekatar

Grænserne for normalt og ikke-normalt udflåd er vage, men symptomerne på skedekatar vil typisk være:
  • grønligt eller brunligt udflåd
  • smerter, svie eller kløe i skeden

Årsager til skedekatar

Årsagerne til skedekatar er mange, da flere forskellige bakterier kan forårsage betændelse eller øget svamp i skeden: 
  • Seksuel overført smitte
  • Ændringer i bakteriesammensætning fx pga. antibiotisk behandling
  • Kvinder efter overgangsalderen får ofte tynde slimhinder pga. nedsat hormondannelse. Nedsat hormondannelse øger pH, og et øget pH fremmer væksten af forskellige bakterier.

Hvad kan man selv gøre mod skedekatar?

Har man skedekatar, kan man tage følgende forbehold:
  • Bruge kondom ved samleje, indtil skedekataren er overstået.
  • Tørre sig forfra og bagud efter toiletbesøg.
  • Bruge bomuldstrusser frem for tætsiddende syntetiske trusser.
  • Begrænse brugen af trusseindlæg.
  • Bruge ingen eller mild sæbe omkring skeden og undgå intimspray.
  • Fjerne rester af sæd efter sex.
  • Evt. undgå brug af spiral, da det øger risikoen for infektion.

Hvordan udvikler skedekatar sig?

Udflåd forekommer normalt hos alle kvinder. Af og til er det tegn på sygdom (syfilis, gonoré m.m.) eller en alvorlig lidelse som fx livmoderhalskræft eller forstadier hertil.

Selvom kvinder i visse perioder af livet har tendens til rigeligt udflåd, er det ofte en tilstand, som regulerer sig selv.

Undersøgelse for skedekatar

Udover en almen gynækologisk undersøgelse, kan det være nødvendigt for lægen at undersøge:
  • skedens pH-værdi med et lille stykke indikatorpapir, som anbringes i skeden
  • skedevæsken ved at tilsætte ilt og se, om der udvikles en ubehagelig fiskeagtig lugt
  • skedevæsken i mikroskop
Undersøgelse for evt. andre sygdomme kan komme på tale, fx kønssygdomme som kønsvorter, klamydia, herpes genitalis, gonoré og syfilis.

I sjældne tilfælde undersøges også for fx kræft i blære, livmoderhals, livmoder og skede.

Behandling af skedekatar

Alt afhængig af, om årsagen er bakterier, svamp eller seksuelt overført sygdom, behandles skedekatar med:
  • metronidazol eller clindamycin (bakteriel vaginose og uspecifik vaginitis). Ved seksuelt overført skedekatar (Trichomoniasis) behandles alene med metronidazol. Evt. partner bør også behandles.
  • svampemedicin i form af tabletter, stikpiller eller creme - evt. i kombination (Candida vaginitis).
  • lokalbehandling med hormon, fx som stikpiller til skeden eller en ”hormonring”, kan forebygge symptomer hos kvinder efter overgangsalderen.

Andre navne og stavemåder for skedekatar:

skedebetændelse

  • Skedebetændelse
  • Vaginitis