Apoteket styrker medicinsikkerheden i hjemmeplejen med et seksmodulers forbedringsforløb, der forebygger fejl og øger trygheden. Det gør de ansatte mere trygge i deres arbejde med medicinering og medicinhåndtering og borgerne opnår større sikkerhed og bedre compliance.
En rapport fra Styrelsen for Patientsikkerhed (1) viser, at over halvdelen af de utilsigtede hændelser i hjemmeplejen drejer sig om medicinhåndtering.
Ikke alle ansatte har godt nok styr på medicinhåndteringen, som skal sikre at borgerne får den rette medicin, i rette dosis og til den rette tid. Mange borgere opnår altså ikke compliance i forhold til at tage deres medicin, som aftalt med lægen.
(1): Danmarks Apotekerforenings analyse af: Medicinering i hjemmeplejen og i plejebolig – identifikation af utilsigtede hændelser og forslag til forebyggende tiltag. København: Patientombuddet; 2012.
På baggrund af rapporten fra Styrelsen for Patientsikkerhed blev projektet ”Medicinmøder med hjemmeplejen – en sundhedsydelse leveret af apoteket” skudt i gang. Her skulle man teste, hvordan møder og samtaler mellem apoteket og hjemmeplejen kunne forbedre hjemmeplejens medicinhåndtering.
Som resultat af dette projekt tilbyder apoteket sundhedsydelsen ”Sikker medicinhåndtering – et forbedringsforløb i hjemmeplejen”.
Læs om evalueringen af udviklingsprojektet ”Bedre brug af medicin i hjemmeplejen” her
Pharmakon og Danmarks Apotekerforening har samarbejdet om at designe seks moduler med forskellige temaer, som møderne mellem apoteket og hjemmeplejen tager udgangspunkt i:
Modulerne kan udvælges og tilpasses efter hjemmeplejens behov. Møderne kan på den måde skræddersyes, så hjemmeplejen får det bedste udbytte af møderne.
Det anbefales, at en farmaceut eller farmakonom tager med hjemmeplejen på hjemmebesøg før det første ”medicinmøde”, så apoteket får bedre forståelse for hjemmeplejens arbejdsgange og problemstillinger.
Du er velkommen til at kontakte dit nærmeste apotek eller Danmarks Apotekerforening for uddybende information og spørgsmål.
Danmarks Apotekerforening
Telefon: 33 76 76 00
Kvalitetssikring af medicinhåndtering på kommunerne
Apotekerne tilbyder at samarbejde med kommunerne for at opnå sikkerhed og tryghed i medicinhåndteringen på plejecentrene, i hjemmeplejen og på botilbud.
Dosisdispensering har mange fordele for både borgere og fagpersonale
Dosisdispensering af medicin øger trygheden for både borgere og personale, da det giver et bedre overblik over den daglige medicin og sikrer korrekt og rettidig dosis.
Kursus i medicinhåndtering
Et medicinkursus giver plejepersonale opdateret viden om farmakologi, medicinhåndtering, virkning og bivirkninger. Det giver mere tryghed og sikkerhed for borgene på plejehjem, på bosteder og i hjemmeplejen.
Mere sikkerhed i lægemiddelanvendelsen
Uhensigtsmæssig brug af medicin kan have store konsekvenser - både helbredsmæssigt og økonomisk. En farmaceutisk medicingennemgang kan give mærkbare forbedringer af livskvalitet og kvaliteten af den medicinske behandling.