Det kan være svært at få skabt gode medicinvaner, selvom man gerne vil. Faktisk får næsten halvdelen af alle medicinbrugere ikke taget deres medicin som aftalt, så hvis du har oplevet problemer med at få taget din medicin, er du langt fra den eneste. En medicinsamtale er en gratis sundhedsydelse, som du kan få på apoteket, hvis du opfylder visse kriterier. Den har til formål at give dig viden og gode råd, så du kan få det bedste ud af din behandling.
Der er to typer medicinsamtaler. Den ene er til dig, der indenfor de sidste 6 måneder har fået konstateret en kronisk sygdom og derfor har fået ny medicin. Her er målet, at du kommer godt i gang med din medicin.
Den anden type retter sig mod dig, der har udfordringer eller er i risiko for at få udfordringer med at bruge din medicin. Samtalen kan støtte dig i at få gode vaner omkring medicinen, så du får den bedste effekt af din behandling. Du må gerne tage en pårørende med, hvis du vil have fire ører i stedet for to.
Tilbuddet om medicinsamtale gælder også forældre til børn, der har en kronisk sygdom.
Du er altid velkommen til at stille spørgsmål om den medicin, du får udleveret på apoteket, men en gratis medicinsamtale er et målrettet tilbud til dig, der:
Du kan også få en samtale, hvis der er risiko for, at dine medicinvaner bliver udfordret fordi du:
En medicinsamtale består i virkeligheden af to samtaler af sammenlagt ca. 20 minutters varighed. Du får mulighed for at tale uforstyrret med en farmaceut eller farmakonom om det, der er vigtigt for dig i forhold til din medicin. Den første del foregår ofte på apoteket i rolige og diskrete omgivelser, men det kan også være et videoopkald, hvis det passer dig bedre. Efter 3-4 uger, hvor du har haft mulighed for at afprøve de råd og værktøjer, som du fik med fra den første samtale, er der en opfølgende samtale enten på apoteket, via video eller over telefonen.
Samtalen tager udgangspunkt i netop din situation og hvad der fungerer for dig. Den kan blandt andet handle om medicinens virkning, eventuelle bekymringer omkring medicinen, mulige bivirkninger, tilskudsmuligheder med mere.
Kontakt dit lokale apotek for at høre om en medicinsamtale er noget for dig.
Utryghed omkring bivirkninger, manglende viden om, hvorfor du egentlig skal tage medicin og hvad virkningen er på længere sigt, usikkerhed omkring dosis, besvær med at opbygge nye vaner og så videre – der kan være rigtig mange grunde til, at man kan have svært ved at få taget sin medicin, selv om man gerne vil.
Formålet med medicinsamtalen er dels at klæde dig på til at få det bedste ud af din behandling her og nu, men også at komme eventuelle
fremtidige udfordringer i forkøbet. Bliv klogere på, hvad de kan være – måske er der noget, du kender til? Læs mere
Apoteket har flere tilbud, der gør det nemmere at håndtere sin medicin.
Med vores app 'apoteket' kan du blandt andet få overblik over dine recepter og se, hvad de forskellige lægemidler er udskrevet for. Du kan forny recepter, så du ikke pludselig løber tør. Funktionen Medicinhusker kan give dig besked, når det er tid til at tage din medicin, så du ved, at du får taget den rette dosis på rette tidspunkt. Du kan også tilføje håndkøbsmedicin og kosttilskud til medicinhuskeren. Du kan downloade ‘apoteket’ i app Store eller på Google Play.
Appen ’apoteket’ samler alle de informationer, du har brug for om din medicin,
dine recepter og dine vaccinationer.
En anden hjælpende hånd til at holde styr på din behandling er dosispakket medicin, som er særlig praktisk, hvis du tager mange forskellige lægemidler på forskellige tidspunkter af døgnet. Dosispakket medicin vil sige, at din medicin bliver pakket i små dosisposer, der er beregnet til at tage på bestemte tidspunkter – for eksempel morgen, middag og aften. Poserne hænger sammen i en rulle i den rækkefølge, du skal tage dem. På poserne er tydeligt markeret, hvordan og hvornår medicinen skal tages, så du straks kan se, om du har glemt en dosis.
Du kan altid få hjælp og vejledning på apoteket, hvis du har spørgsmål om din medicin. Du kan enten komme ind på apoteket eller benytte vores online chat her på siden, hvor faguddannet apotekspersonale er klar til at svare på dine spørgsmål døgnet rundt.
Læs om apotekets tilbud og rådgivning og få nyttige råd om medicin, sundhed og sygdom. Vi deler også tips til, hvordan du kan forbedre din velvære.
Få svar på dine spørgsmål om de hyppigt brugte lægemidler
Her kan du læse, hvad din medicin består af – og hvad der sker, hvis du tager for meget af den, eller hvis du tager din medicin på en forkert måde.
Tilskud til medicin
Du behøver ikke selv stå med hele regningen, når du køber receptmedicin. Du kan få hjælp til regningen fra både den offentlige sygesikring og fra kommunen. Læs om muligheden for tilskud her.
Bivirkninger
Her finder du alt om bivirkninger ved medicin. Både milde bivirkninger, som er til at acceptere, og de mere alvorlige, som ikke er til at spøge med. Her kan du også læse, hvad du skal gøre, hvis du selv oplever bivirkninger ved din medicin.