Uretralstift bruges blandt andet til mænd med rejsningsproblemer.
Det er vigtigt, at du lader vandet umiddelbart inden indføringen af uretralstiften, da et fugtigt urinrør letter indføringen samtidig med at fordelingen af medicinen bliver bedre.
Det er vigtigt at følge den medfølgende vejledning meget nøje, og overholde dosisanvisningerne fra din læge.
Uretralstift skal opbevares tørt og ved stuetemperatur. Uretralstift kan ofte holde sig 5 år, men det er vigtigt at læse udløbsdatoen på pakningen. Medicin skal altid opbevares så børn og dyr ikke kan nå det. Hvis du er i tvivl om opbevaring eller holdbarhed på din medicin - så spørg på apoteket.