Gå til indhold

Abacavir/Lamivudine "Stada", komb.

STADA Nordic
Virksomme stoffer

Abacavir, Lamivudin

Indhold

Bruges mod

Abacavir/Lamivudine "Stada" er et middel, der anvendes til behandling af HIV-infektioner. Reverse transcriptase-hæmmere. Kombinationspræparat.

Må kun udleveres fra sygehus.

Dosering

Findes som tabletter.

Voksne og børn med legemsvægt over 25 kg. Sædvanligvis 1 tablet 1 gang i døgnet.

Bemærk:

  • Dosis skal nedsættes ved dårligt fungerende nyrer (GFR 0-50 ml/min)

Sådan virker medicinen

  • Virker på grund af såvel abacavir som lamivudin. Begge stoffer hæmmer enzymet reverse transcriptase, som er nødvendigt, for at HIV kan dele sig.
  • Helbreder ikke HIV-sygdommen, men kan hæmme udviklingen af den.
  • Halveringstiden i blodet (T½) er ca. 1,5 time (abacavir) og 5-7 timer (lamivudin).

Bivirkninger

Dette lægemiddel kan give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.

Almindelige

Højst 10 ud af 100 personer får bivirkningen.

Potentielt alvorlige bivirkninger

  • Mavesmerter
  • Overfølsomhed
  • Ledsmerter
  • Hårtab

Oftest ikke alvorlige bivirkninger

  • Diarré
  • Kvalme
  • Opkastning
  • Feber
  • Kraftesløshed
  • Træthed
  • Utilpashed
  • Nedsat appetit
  • Muskelsmerter
  • Hovedpine
  • Søvnløshed
  • Hoste
  • Høfeber
  • Hududslæt

Ikke almindelige

Højst 1 ud af 100 personer får bivirkningen.

Potentielt alvorlige bivirkninger

  • Blodmangel
  • Øget risiko for infektioner pga. mangel på hvide blodlegemer
  • Øget tendens til blødning pga. fald i antallet af blodplader

Sjældne

Højst 1 ud af 1.000 personer får bivirkningen.

Potentielt alvorlige bivirkninger

  • Betændelse i bugspytkirtlen
  • Leverbetændelse
  • Allergisk hævelse i ansigtet samt mundhulen og strubehovedet
  • Leverpåvirkning *
  • Nedbrydning af muskelvæv

Oftest ikke alvorlige bivirkninger

  • Påvirkning af bugspytkirtlen

Meget sjældne

Højst 1 ud af 10.000 personer får bivirkningen.

Potentielt alvorlige bivirkninger

  • Alvorlig blodmangel
  • Alvorlig hudreaktion
  • For meget mælkesyre i blodet
  • Nervebetændelse fx på arme og ben
  • Alvorlig hudreaktion hvor huden går til grunde

* Midlertidig påvirkning.

Praktiske erfaringer

  • Mange af de bivirkninger, som er set ved behandlingen kan have flere årsager. Det er derfor ikke altid klart, om de skyldes dette lægemiddel, anden HIV-medicin, som ofte gives samtidig, eller selve HIV-sygdommen.
  • Nogle kan få en allergisk reaktion (overfølsomhed) over for abacavir. Reaktionen viser sig oftest inden for de første 8 uger af behandlingen. Symptomerne kan være feber, hududslæt, hoste og muskelsmerter. Det er vigtigt straks at kontakte lægen, så det kan vurderes, om der er tale om en allergisk reaktion.
  • Der er i meget sjældne tilfælde set alvorlige hudreaktioner med blærer og afskalning af huden (erythema multiforme, Stevens‑Johnson syndrom eller toksisk epidermal nekrolyse). Hvis der er mistanke om, at dette kan hænge sammen med abacavir, skal behandlingen stoppes.
  • Under behandling med kombination af HIV-medicin kan kropsvægten stige, og der kan ses ændringer i fedtstoffer i blodet (fx kolesterol).

Det skal du vide, når du tager medicinen

Priser, pakninger og tilskud

Tilskud

Abacavir/Lamivudine "Stada" 600+300 mg / 30 stk. (blister)

Abacavir

Lægemiddelform

Filmovertrukne tabletter 600+300 mg

Pris

2.326,90 kr. (77,56 kr. pr. enhed)

Intet tilskud

Kun til sygehuse

Revisionsdato

Onsdag den 4. februar 2026. Priserne er dog gældende pr.mandag den 6. juli 2026.

Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i produktresumeet og/eller indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens præparatinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.