- For at fjerne rester af midlet i munden efter inhalation skal du skylle munden med vand, som derefter spyttes ud.
- Forsigtighed ved lungetuberkulose og ved infektion i luftvejene med svampe eller virus.
- Ved høje doser kan ses påvirkning af binyrebarkfunktionen, som dog normalt er uden praktisk betydning.
- Du bør sørge for at få tilstrækkeligt kalk og D-vitamin under behandlingen.
- Ved længerevarende behandling af børn med inhaleret binyrebarkhormon bør barnets højde måles ca. en gang årligt.
- Midlet skal anvendes med forsigtighed ved hjerte-kar-sygdom (fx forstyrrelse af hjerterytmen, hjertekrampe, sygdom i hjertemuskulaturen, forsnævring af hjerteklapperne, åreforkalkning, forhøjet blodtryk, udposning af pulsåre) eller ved forhøjet stofskifte.
- Desuden forsigtighed ved risiko for nedsat mængde kalium i blodet (ses fx ved alvorlig KOL med lavt indhold af ilt i blodet).
Alle midler, der som AirFluSal® virker beta2-stimulerende, kan give forhøjet blodsukker. Har du diabetes, anbefales ekstra kontrol af blodsukker.